At målrette og ensrette beskrivelse og tolkning af afdelingens EEG-produktion og at sikre overensstemmelse med nationale og internationale standarder.
EEG = elektroencefalografi: Måling af hjernens bio-elektriske aktivitet med overflade ("skalp") elektroder.
Der henvises til forslag til dansk teminologi og definitioner i særskilt vejledning: ”Definition af betegnelser” af Martin Lauritzen og Chr. Hertel-Wulff (vedhæftet som fil) og "A glossary of terms most commonly used by clinical electroencephalographers and proposal for the report form for the EEG findings" (fil).
EEG beskrivelse udføres af både NF-assistenter og NF-læger. Tolkning af EEG er en lægelig opgave.
Beskrivelse: ( i dette afsnit i databasens EEG-journal)
Ved Standard- EEG kan der begyndes på kurvebeskrivelsen uden videre ( se nedenfor)
I mange tilfælde, hvis kurven er ”ikke-standard”, vil det være nødvendigt at anføre yderligere oplysninger: Ved AKUT- EEG og Video-EEG skrives dette samt start- og sluttidspunkt for optagelsen og effektiv registreringstid. Andre eks. er søvndeprivation, søvn-us., elektrocorticografi, og ved coma- og neonatale optagelser, hvor der kun er benyttet specialmontager, +/- specialelektroder og også, hvis der foreligger ikke standardbetingelser (ex: åbne øjne under hele optagelsen eller der er benyttet særlig aktivering) og hvis +/- medicin indgift før EEG-optagelsen med tidsangivelse, m.m.
Objektiv beskrivelse uden tolkning tilstræbes.
1. Baggrundsaktiviteten beskrives i første afsnit som...
a) Den dominante aktivitet. Angives med frekvens (Hz, cps) og amplitude (uV) og kvantitativ udbredning:
” Veludbredt (> 2/3) middeludbredt ( omkring 50%) sparsom udbredt (< 1/3) ”
Lokalisation/topografi hvis atypisk / abnorm + (evt.) om regelmæssig / uregelmæssig
Hvis der desuden er anden men ikke-dominant aktivitet: ” iblandet frekvens(er) akt. + amplitude.
Hvis der ikke er en klar dominant aktivitet eller flere konkurrerende: Angives eks. : ”Domineret af vekslende frekvenser.. x Hz + y Hz + z Hz” eller ”Perioder med x Hz veksler med perioder med y Hz, eller ”Kaotisk kurvebillede med..” (eks. hypsarytmia) eller ”Hæmmet kurve karakteriseret ved hurtig akt > 14 Hz...”.
b) Hemisfæreforskel. Afsnittet slutter med stillingtagen til, om de(n) dominante aktivitet(er) udviser hemisfæreforskel, som typisk kan være dæmpning eller asymmetri, evt regionalt. Hvis udtalt kan det betyde, at beskrivelse af baggrundsaktiviteten mere logisk indledes med ”Kurve karakteriseret ved hemisfæreforskel: ”Over venstre hemisfære ses x Hz med y amplit...” + ”over højre hemisfære ses ..”
I flere af vores nabolande beskrives rutinemæssigt respons i kurven ved øjen-åbning / arousal, eks:
” med desynkronisering ved øjenåbning ” og det kan være relevant og i særlige situationer obligatorisk ( eks. alfa-coma).
EKSEMPEL: (normal voksen)
Veludbredt dominant aktivitet omkring 9 Hz, amplitude 60 uV.
Ingen hemisfære forskel
2. Abnorm aktivitet (som ikke er er en del af baggrundsaktiviteten) beskrives i nyt afsnit.
Abnorme fund beskrives:
Kvantitativt: Frekvens – varighed – amplitude – synkronisering – antal paroxysmer, evt. som antal pr, tidsenhed m.m.
Kvalitativt: Lave frekvenser – fokale forandringer – spikes – sharpwaves – komplekser – fysiologiske varianter – region - generaliserede forandringer – periodicitet – topografi – diffus – skiftende sideovervægt – anfaldsmønstre/ anfald med starttidspunkt (real time) og sluttidspunkt, varighed og om der blev set kliniske ledsagesymptomer mmm. Hvis der ses vigtige artefakter som kan være vigtige for tolkningen eller der er bevægelser beskrives også disse.
Hvis flere abnorme fund rangeres disse efter sværhedsgrad – evt. i punkter 1. + 2. etc.
Igen henvises til forslag til dansk teminologi og definitioner i særskilt vejledning: ”Definition af betegnelser” af M. Lauritzen og Chr. Hertel-Wulff (se vedlagt fil).
Til beskrivelse af epileptiske anfald findes forslag til (engelsk) terminologi.
Hvis der gives medicin under optagelsen anføres medikament, dosis og tidspunkt for indgift + effekt.
Eks: ”Kl 09:34:45 er givet i.v diazepam 5 milligram, efter ca 30 sekunder ses ..” (ændring i kurven).
Hvis der udføres stimulationer under optagelsen beskrives disse + effekt klinisk og EEGrafisk (se nærmere i VIP: EEG - ved coma
Bemærkninger:
Ordet ”diffus” eller ”med vekslende regions- og sideovervægt” benyttes om patologi, der indgår i baggrundsaktiviteten, ordet generaliseret reserveres til epileptiforme forandringer.
Hvis hele kurven indeholder svær EEG-patologi fra start til slut kan den abnorme aktivitet beskrives før ”baggrundsaktiviteten” – det er også muligt, at der slet ikke er baggrundsaktivitet ! Vær tilbageholdende med med NF-slang, brug almene beskriveudtryk eks ”over (ve/hø) temporal region” frem for ”temporalt” og lign.
3. Aktiveringer:
Beskrives hver for sig i de respektive rubrikker.
Hyperventilation:
Fotostimulation:
Døs og Søvn:
4. Tolkning
Konklusionskode: Der vælges fra listen under Konklusionskode i EEG journalens rullemenu.
5. Konklusion – hvis kurven er normal skrives ingenting, hvis den er abnorm skrives kort og klart i telegramstil de(t) karakteristiske abnorme fund (de vigtigste) i prioriteret rækkefølge fra beskrivelsen.
Herefter udfyldes
Fokal: Ja, nej, obs., suspekt - er muligheder
Parox: Ja, nej, obs., suspekt - er muligheder
6. Sammenlignet med tidligere EEG: Det tidligere EEGs dato og konklusion indskrives, evt. med kommentar.
7. Kommentar: Klinisk kommentar i relation til klinikerens indikation / problemstilling og målrettet til modtagerens erfaring. Normale optagelser kommenteres sædvanligvs ikke.
Vær VARSOM med udtryk som ”forenelig med ”, ”tyder på ”, ”diagnostisk for”. Sådanne kommentarer passer bedre i en konferencesammenhæng med de behandlende læger, hvor relevant klinik inddrages.
Hvis der er modsætning mellem den kliniske indikation og EEG-fund, bør der kommenteres.
Hvis abnorme fund er logiske i sammenhæng med forudgående kliniske begivenheder (ex med sedation efter ECT, et epileptisk anfald, medicinindgift m.m.) eller med pts bevidsthedsniveau, bør dette kommenteres, evt. med anbefaling at gentage EEG med pt. i habitual tilstand.
Andre kliniske tiltag (MR eller behandlingsforslag) bør i almindelighed ikke foreslås – det er de behandlende lægers vurdering.
Appendix 1
Specielt om tolkning af fotostimulation
Der skelnes mellem 1) resonans 2) fotomyogent respons 3) fotoparoxystisk respons.
1. Resonans/photic driving:
Definition: Rytmisk aktivitet (evt. med spikes!), der ses over de posteriore regioner med en frekvens, der er identisk med stimulus frekvensen eller harmonisk relateret dertil. Fortsætter ikke udover stimulationen.Det antages, at fænomenet skyldes en fysiologisk synkronisering af de visuelle cortexneuroners fyringsfrekvens forårsaget af lysglimtene. Der er påvist øget CBF i A. cerebri posterior området i forbindelse med photic driving. I øvrigt er mekanismen bag kun dårligt kendt. Anses sædvanligvis ikke for abnormt med mindre asymmetrisk, men mulig klinisk betydning er også dårligt belyst.
2. Fotomyogent respons er ikke af kortikal oprindelse, men skyldes muskelaktivitet, hvilket ses som spikes især over frontalregionerne. Fortsætter ikke udover stimulationen. Forekommer hos ca. 20% af normale, dog oftere ved nogle metaboliske og toksiske encefalopatier (eks. abstinenstilstande), men har ingen klinisk betydning.
3. Fotoparoxystisk respons består af bilat. synkrone (=generaliserede) spike/polyspike-wave udladninger, ofte karakteriseret ved at de fortsætter efter stimulationen er ophørt og ikke har samme frekvens (eller harmonisk heraf) som stimulationen. Er associeret til fotosensibilitet og epilepsi og inddeles i :
OSW = temporo-parietal-Occipital (u)/regelmæssig, Spike and Waves/polyspikes and waves.
OGSW = temporo-parietal-Occipital begyndelse med Generaliseringstendens af (u)/regelmæssig, Spike and Wave/polyspike-waves
GSW = Generaliserede (u)/regelmæssig, Spike and Wave eller polyspikes and waves
OR = Other Responses. (Paroxystisk men ikke a), b) eller c).
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Appendix 2 – Ved Epilepsikirurgiske undersøgelser.
Interictale abnormiteter beskrives som traditionelt efter type ( spikes/ slowwaves evt. begge, deres lateralisation, højre / venstre, bilateral, og deres lokalisation ( benævnelse efter 10/10 systemet), ekx. F7/F9/F7.
Anfaldsbeskrivelse
Anfaldenes varighed og type skal fremgå af beskrivelsen.
Anfaldsvarighed angives fra første kliniske symptom eller fra fremkomst af første ictale EEG/EcoG/SEEG-forandringer, mens afslutningen sædvanligvis er defineret fra EEG/EcoG/SEEG. Anfaldstype klassificeres efter ILAE 1981.
Klinisk anfaldsanalyse:
Det vigtigste er analyse af patientens habituelle anfald, efter konsensus med pt., og pårørende og ved EcoG/SEEG ved sammenligning med tidl. ictale scalp-EEG-optagelser, dvs. med pt.’s sædvanlige anfalds-semiologi.
Anfald som kun består af en isoleret aura eller som afsluttes med en for pt. usædvanlig sekundær generalisering opfattes som mindre relevante.
Symptomer kan evt. grupperes i hovedgrupper ( Barba et al, Brain (2007), 130, 1957-67).
Ictal onset ved scalp-EEG beskrives efter tilsvarende principper som interictalt og defineres ved
1. fremkomst af hurtig (beta) low-voltage aktivitet
2. fremkomst af vel-lokaliseret affladning
3. forsvinden af vel-lokaliseret interictal aktivitet eller – ved fravær af pkt. 1-3-
4. fremkomst af rytmisk theta-aktivitet
Ictal onset ved EcoG/SEEG:
Første klare ictale mønster har størst relevans/lokalisatorisk værdi når/hvis de fremkommer før kliniske symptomer i form af hurtigt synkroniserende forandringer:
1. low-voltage hurtig aktivitet eller
2. en recruiting hurtig udladning af spikes.
Dvs. at ictal onset zone er ikke defineret, hvis kliniske symptomer kommer først.
American Electroencephalographic Society Guidelines for Standard Electrode Position Nomenclatur. Journal of Clinical Neurophysiology, 1991 Raven Press.
Recommendations for the practice of Clinical Neurophysiology: Guindelines of the International Federation of Clinical Neurophysiology.
Electroenceph. Neurophysiolo.1992. suppl.52.
DDKM-2: 1.1.5, 3.12.3
Bilag_1_til_EEG_beskrivelse_og_tolkning_Definition_af_betegnelse_EEG_Jan2015.pdf , Martin Lauritzen og Chr. Hertel-Wulff.
" A Glossary of terms most communly used by clinical electroencephalographers and proposal for the report form for teh EEG-findings".