Rengøring og desinfektion af medicinrum, IT udstyr og telefoner, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Glo

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for alt personale i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, som har adgang til medicinrummene, og/eller som anvender it-udstyr og/eller telefon. Alle former for IT-udstyr og telefoner i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdommes medicinrum, kontorer, konferencelokaler og kliniske områder er omfattet af instruksen.

Formålet er at opretholde et højt hygiejnisk miljø i medicinrummene samt forebygge smittespredning via IT-udstyr og telefoner i områder både indenfor og udenfor patientafsnit.

Desuden indeholder vejledningen retningslinjer for ansvarsplacering og opgavefordeling.

 

Tilbage til top


Definitioner

Kliniske områder: Sengestuer, undersøgelsesstuer, stuegangsrum, skyllerum, medicinrum, depoter.

SP: Sundhedsplatformen

Zebra: Håndholdt computer, som anvendes til registrering/oplysning i SP.

WoW: Workstation on wheels

EWS-udstyr: Early warning score udstyr er blodtryksapparat, termometer og saturationsmåler

CIMT: Center for It, Medico og telefoni.

Rengøringsmappe: A4-mappe, som indeholder dokumentation for rengøring af medicinrummene. Mappen er placeret i medicinrummene, og anvendes som kontrol ved det årlige eftersyn fra Region Hovedstadens Apotek.

Rengøring- og desinfektionsmidler: Rengøringsservietter med rengøringsmiddel, desinfektionsservietter med ethanol 70-85% og skærmrens serviet, antistatisk.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

I afdelingens introduktionsprogram sikres det, at adgang og adfærd i medicinrummene kendes og at der introduceres til alt IT-udstyr, så den enkelte medarbejder er bekendt med afdelingens beholdning & placering at IT-udstyr og telefoner – herunder nødmobiler.
Samtidig introduceres medarbejderen til denne vejledning og den påkrævede dokumentation for rengøring.

Hvis der under rengøringen/desinfektionen konstateres fejl eller mangler, skal der rettes henvendelse til Serviceafdelingen og/eller CIMT.

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne skal tænkes ind i dagligdagen ved adgang til medicinrum samt ved brug af telefon, PC, tastatur, mus, Zebra, WoW, touch skærme m.v. Det kan anbefales at have hånddesinfektion min. 70% med sig (de små lommeflasker) og have ethanol desinfektions-servietter stående i nærheden af EWS-udstyret, så dette udstyr kan desinficeres mellem hver patient.

 

Rengøringshyppighed

På arbejdspladser med telefoner, computere - bærbare & stationære – Zebra og WoW skal disse betragtes som en del af inventaret i det miljø, hvori udstyret er placeret. Derfor skal der udføres daglig rengøring af udstyret. Det er ”bruger” selv, der står for den daglige rengøring med mindre andet er aftalt internt på afsnittet.

Der er ikke generelt krav om dokumentation af den daglige rengøring, men medicinrummene er undtaget, idet Serviceafdelingen dokumenterer daglig rengøring. Denne dokumentation arkiveres i afsnittets rengøringsmappe.

Ansvaret for den ugentlige og månedlige skal foretages rutinemæssigt af en udpeget person fra afsnittet eller som en aftale mellem det pågældende afsnit og servicecentret.
Dokumentation for ugentlig/månedlig rengøring fortages på bilag 1 og 2.

Der skal ikke angives rum nummer for rengøring/desinfektion af IT-udstyr UDEN for medicinrummene.

Dokumentation for rengøring af IT-udstyr (bilag 2) i medicinrummene opbevares i rengøringsmappen. Det anbefales at opbevare dokumentationen fra andre områder på tilsvarende vis et defineret sted på afsnittet.

 

Daglig rengøring omfatter:

Aftørring af IT-udstyr, EWS-udstyr og telefoner med desinfektionsserviet indeholdende ethanol. Tastaturer vendes på hovedet og rystes ganske let inden aftørringen.

Zebra aftørres efter hver vagt og ligeledes aftørres EWS-udstyr efter hver anvendelse. Hvis udstyret er opbevaret i hylster, aftørres dette ligeledes.

PC og bærbare computere aftørres med ethanolserviet på kabinetdelen. Selve skærmen (billedsiden) må kun aftørres med en tør klud eller skærmrens serviet, antistatisk.

 

Medicinrummet:

Daglig rengøring af vandrette flader – borde, vindueskarme og gulve samt udvendig rengøring af blandekabinet. Foretages af Serviceafdelingen på eget dokumentationsskema.

Rutinemæssig ugentlig rengøring omfatter alt IT-udstyr (bilag 2), samt indvendig rengøring af blandekabinet, hvilket kan dokumenteres på bilag tilhørende Medicinblandekabinetter - anvendelse og rengøring (GLO). Der skal selvfølgelig foretages rengøring af blandekabinettet efter hver anvendelse!

Månedlig rengøring omfatter områderne på bilag 1, og dokumenteres herpå.

 

Anden rengøring omfatter:

Synlig forurening og/eller spild fjernes straks.

Tastaturet skal desuden ”blæses” fri for støv/snavs en gang om måneden. Til dette brug kan der anvendes komprimeret luft fra en spraydåse. Inden 'blæsning' skal tastaturet vendes og rystes.

Støvsugning anbefales ikke, da tasterne kan risikere at blive suget med op.

Computerkabinetter bør tjekkes jævnligt for støv og snavs på bagsiden af kabinettet.
Hvis det observeres, at udluftningen er helt fyldt op af støv, skal der oprettes en sag til CIMT idet computeren skal åbnes og renses. Indikation på for meget snavs i computeren kan også være larm fra blæseren, som evt. må køre konstant for at køle tilstrækkeligt. I disse tilfælde skal CIMT ligeledes kontaktes.

Skærme monteret på vægge svinges ud og aftørres på bagsiden hver måned, og storskærmene aftørres med en antistatisk klud.

 

Desinfektion omfatter:

Aftørring med desinfektionsmiddel indeholdende ethanol i styrken 70-85%

 

Følgende desinfektionsmidler anbefales til overfladedesinfektion:

Hospitalssprit 70%

Engangsdesinfektionsservietter indeholdende 70% ethanol.

 

Desinfektion ved isolation:

Det bør sikres, at der ikke medtages IT-udstyr eller telefoner med ind på sengestuer, der er isoleret pga. infektionsrisiko. Hvis dette ikke kan undgås, skal udstyret desinficeres dagligt med et passende desinfektionsmiddel f.eks. engangsdesinfektionsservietter indeholdende klor. Følg altid vejledning fra infektionshygiejnisk enhed.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen er ansvarlig for implementeringen af denne vejledning.

De sundhedsfaglige personer, som dagligt er til stede, er ansvarlige for at efterleve instruktionen.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Medicoteknisk apparatur og it-udstyr - Rengøring og desinfektion

GLO Rengøring af inventar og løse effekter der anvendes til patientpleje på Rigshospitalet Glostrup

Rengøring og desinfektion af udstyr

Medicinblandebokse og Laminar Air Flow (LAF) bænke i medicinrum - Brug og rengøring

Medicinblandekabinetter - anvendelse og rengøring (GLO)

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1 Rengøring_desinfektion_inventar, måned_210722.doc

Bilag 2 Rengøring_desinfektion i medicinrum _IT, uge_210722.doc

 

 

Tilbage til top