Formålet med denne patientforløbsbeskrivelse er at beskrive forløbet for patienter med mistænkt medicinoverforbrugshovedpine under indlæggelse.
Målgruppe er sekretærer, plejepersonale og læger i Dansk Hovedpinecenter og sengeafsnit 48, Søvn- og hovedpinesygdomme, Rigshospitalet.
MOH, forværring eller kronificering af hovedpine, relateret til overforbrug af anfaldsmedicin mod hovedpine.
Som regel kræves hovedpine mere end halvdelen af dagene i måneden gennem 3 på hinanden følgende mdr, samt enten
eller
eller
eller
Arbejdsdiagnose for forløbsbeskrivelse:
Patienter med medicinoverforbrugshovedpine henvises udelukkende til indlæggelse via Dansk Hovedpinecenter. Her tages på speciallægeniveau stilling til indikation for indlæggelse.
Når en speciallæge eller sygeplejerske i Dansk Hovedpinecenter har fundet indikation for indlæggelse til medicinsanering på afsnit N38, går patienten direkte til samtale hos ad hoc. sygeplejerske, hvor der informeres nærmere.
Tværfaglige visitationskonference finder sted i Dansk Hovedpinecenter hver onsdag kl. 8.00-9.00.
I denne konference deltager personale fra Dansk Hovedpinecenter: Den speciallæge, der er ansvarlig for de indlagte hovedpinepatienter, psykolog, fysioterapeut, sygeplejerske, plejepersonale (fra N38) samt sekretær.
Ved visitationskonferencen tages stilling til indlæggelse set i forhold til den aktuelle patients forløb, hvorpå sekretæren indkalder patienterne via venteliste.
14 dage forud for indlæggelsen skal patienterne deltage i et obligatorisk informationsmøde ved plejepersonalet i Dansk Hovedpinecenter.
Møder patienten ikke op til informationsmødet, kontaktes patienten mhp ny indkaldelse til information og indlæggelse.
Ønsker patienten ikke indlæggelse, indkaldes patienten til kontrolbesøg ved speciallæge.
Patienter med mistænkt medicinoverforbrugshovedpine indlægges i hold af 5 patienter, således at indlæggelsen for alle 5 patienter finder sted mandag morgen kl. 08.00 på sengeafsnit 48.
Udskrivelsen finder sted fredag formiddag 11 døgn senere.
Indlæggelsesforløbet er skematiseret og det gældende skema kan ses på P:\N38 Hovedpinepatienter\Indlæggelsesforløb for hovedpinepatienter på N38.
2. indlæggelsesdag: Fasteblodsukker måles af plejepersonalet. Patientens kontaktlæge går stuegang efter patientens behov. Patienten følges af kontaktlægen under hele indlæggelsen.
1.-12. indlæggelsesdag følges det skematiserede indlæggelsesforløb. Det forekommer hyppigt, at patienter, på grund af hovedpine er sengeliggende, og derfor ikke kan deltage i dele af det skematiserede forløb.
Onsdag (3. og 10. indlæggelsesdag) afholdes tværfaglig behandlerkonference i Dansk Hovedpinecenter i bolig 14 klokken 08.00-09.00. I konferencen deltager de implicerede personalegrupper. Hver patients tilstand drøftes med henblik på målrettet fælles behandling.
Der skal foreligge en klar og entydig oversigt over alle de præparater, som patienten behandles med og disse skal ordineres både i patientjournal og i SP.
Medicinen skal under indlæggelsen gennemgås i forbindelse med stuegang, og eventuelle ændringer skal noteres i SP.
Patienterne skal ved indlæggelsen som regel have seponeret al analgetisk behandling, herunder behandling med triptaner.
Som hovedregel er det udelukkende patientens kontaktlæge fra Dansk Hovedpinecenter, der må ændre på patienternes medicinering. Eventuel genoptagelse af analgetisk behandling bør udelukkende ske efter akut konferering med kontaktlægen.
Hos patienter, hvor blodtrykket tillader det, skal der ordineres tabl. Klorprotixen (Truxal) 25 mg p.n., max 75 mg pr. døgn.
Hos patienter med fare for ortostatisk hypotension, skal der i stedet for Klorprotixen ordineres tabl. Phenergan 25 mg p.n. max 75 mg pr. døgn.
Patienter med forbrug af morfika eller opioider behandles hyppigt med Metadon: 20 mg første dag, herefter trappende af med 5 mg pr. døgn til 0. Startdosis Metadon kan evt justeres efter skøn, udfra morfikaforbruget hos patienten gennem den seneste måned op til indlæggelsen. Ligeledes kan varigheden af aftrapningsperioden og dosistrin justeres individuelt, ud fra et skøn over varigheden af abstinenssymptomfasen. Det forekommer jævnligt, at patienter har brug for flere dages Metadonbehandling. Forlængelse af Metadonbehandlingen varetages af kontaktlægen.
Det er af stor vigtighed for patienten at vide, at den vanlige ikke-analgetiske medicin videreføres under indlæggelse. Specielt vigtigt er, at der ikke ændres ved eventuelt brug af beroligende medicin.
Klorprotixen tabletter à 25 mg
Prometazin (Phenergan) tabletter à 25 mg
Mixtur Metadon à 1 mg/ml
Tbl. Motilium (Domperidon) 10 mg x 3
Tbl. Emperal 10 mg
Tbl. Zofran 4 mg
Domperidon bør ligesom Emperal anvendes i doseringen max 10 mg x 3 og bør ikke anvendes til patienter med kendt forlænget QT syndrom eller anden hjertesygdom, som indebærer risiko for udvikling af hjertearrythmier.
Medicinadministrationen skal altid varetages af sygeplejepersonalet, som skal sikre at patienten indtager den ordinerede medicin på det rigtige tidspunkt, i den rette dosis og form, samt på den rette måde.
Patienten skal observeres under medicinindtagelsen.
EWS dagligt x 2.
Patienternes aktivitetsniveau observeres af plejepersonalet. Det er af stor vigtighed for den lægelige behandling at dette iagttages med henblik på afklaring af mulig supplerende diagnosticering, depression, agitation eller misbrugsadfærd.
Patienterne tilrådes under hele indlæggelsen at blive på sygehusets område. Dette er dels af hensyn til at kunne observere patienterne bedst muligt, dels for at give patienterne den fornødne ro til at gennemføre medicinsaneringen.
Patienter i Metadonbehandling samt patienter med udtalte abstinenser frarådes at forlade afdelingen uden ledsagelse af plejepersonale, uden forudgående konferering med kontaktlægen.
I løbet af de første 3-4 døgn udvikler mange patienter svær hovedpine og har her brug for omfattende støtte til at gennemføre saneringen. Det er meget vigtigt, at der i plejen skabes kontinuitet i behandlingen af den enkelte patient døgnet igennem, da denne gruppe patienter ofte er yderst sårbare overfor utryghed og forskellige niveauer af afgrænsning og støtte.
I 2. indlæggelsesuge oplever mange patienter en lindring i hovedpinetilstanden. Mange af patienterne begynder erfaringsmæssigt at bekymre sig for, hvordan fremtiden skal tegne sig, når de udskrives mandagen efter. Det er her af stor vigtighed at opretholde en optimistisk, realistisk attitude og en professionel støtte af patienterne.
Der skal inden for 24 timer udpeges sundhedsfaglige kontaktpersoner: læge og plejeperson med specialkundskab om medicinoverforbrugshovedpine. Navne på disse skrives på tavlen på patientens stue.
Vejledning for rekvisition af nedennævnte undersøgelser:
###TABEL_2###
Patienten skal gives mundtlig og om muligt skriftlig information om eventuelle undersøgelser, behandling og pleje under hensyntagen til patientens behov. Det bør tilstræbes, at pårørende eller personer efter patientens ønske er til stede ved udskrivelseskonferencen, da patientens tilstand på dette tidspunkt kan være præget af betydelig bekymring for fremtiden, og da pårørende hyppigt har mulighed for at få forbedret deres indsigt i tilstanden hér.
Der foreligger skriftligt materiale til patienterne om indlæggelsesforløbets sammensætning.
Der tilknyttes faste kontaktpersoner ved indlæggelsen. Patienten informeres ved indlæggelsessamtalen om indlæggelsesforløbets sammensætning og udleveres skriftligt materiale om dette (Aktivitetsskema). Det er vigtigt at samstemme forventningerne til indlæggelsen mellem patienten, de pårørende og behandlersystemet.
Der er etableret en fast daglig struktur med faste tidspunkter for faste aktiviteter, herunder terapeutiske tiltag, motion, middagspause, måltider. Strukturen fremgår af aktivitetsskemaet.
De pårørende betragtes som en ressource og søges inddraget i planlægning, beslutninger og informationer
Mange hovedpinepatienter beretter om manglende forståelse fra omgivelsernes side. Mange MOH-patienter er plaget af skam, skyldfølelse, oplever sig socialt truede og er ofte i klemme i det sociale system.
Det er ofte hensigtsmæssigt at arbejdsgivere og kollegaer får kendskab til medicioverforbrugshovedpine, hvorfor pt. kan få udleveret skriftligt materiale til disse.
Patienter med MOH bliver fulgt op i Dansk Hovedpinecenter 6 uger efter indlæggelsen.
Hvis patienten overflyttes på grund af konkurrerende lidelser:
Der skal foreligge en tidsplan for det ambulante forløb. Patienten får ved udskrivelse oplysninger om ambulant tid, telefonnummer og mail-adressse til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter.
På udskrivningsdagen får patienten og eventuelle pårørende en udskrivelsessamtale hvor kontaktpersonerne deltager. Her drøftes indlæggelsesforløbet og de opnåede resultater. Epikrisen dikteres i forbindelse med udskrivelsessamtalen, færdiggøres herefter af sekretær og underskrives førstfølgende onsdag og afsendes til egen læge.
Patienten informeres om det efterambulante forløb i Dansk Hovedpinecenter:
Pt. sygemeldes i fornødent omfang, eventuelt helt frem til 6-ugers kontrollen.
Der lægges ved 6-ugers kontrollen plan for den videre hovedpinebehandling:
Kvalitetsindikatorer
Recidivfrekvens-måling
Patientjournalaudit
Brugertilfredshedsundersøgelser af patienter og pårørende (LUP)
Patientoplevelse af kontaktperson
Fortløbende undervisning af personale
Overlæge ###NAVN### er fagligt ansvarlig.
Kontakt sekretær ###NAVN### for information om skriftligt materiale til patienter og skriftligt materiale til personalets brug.