Social og sundhedsassistenter med medicinkompetence kan ordinere udvalgte lægemidler jf. denne vejledning, hvor der endnu ikke foreligger en lægelig ordination.
Delegeret ordinationsret:
retten til at ordinere udvalgte lægemidler, hvor der endnu ikke foreligger en lægelig ordination.
Rammedelegation:
opgaver, handlinger, procedurer og ordinationer som plejepersonale med delegeret ordinationsret i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme selvstændigt må iværksætte uden forudgående aftale med læge.
Best./ord.:
bestilling/ordination i Sundhedsplatformen (SP)
Delegeret: Uden kontrasignering: Sygeplejersken eller social - og sundhedsassistenten har uddelegeret ret til at ordinere og placere best./ord. iht. den skrevne instruks, og kan derfor placere disse i systemet uden at der er behov for retrospektiv kontrasignering fra den behandlingsansvarlige læge. Lægen har i princippet skrevet under på i instruksen, at retten og ansvaret for ordinationen er uddelegeret til denne ikke læge-faglige sundhedsaktør.
Der oprettes en best./ord. i SP på det pågældende lægemiddel.
Ordinationstypen ”Delegeret: Uden kontrasignering” vælges.
Retten til den delegerede ordination kan kun bruges på nedenstående lægemiddelgrupper og kun på indikationen angivet i skemaet.
###TABEL_1###
Læger har det overordnede ansvar for patienternes behandling med lægemidler.
Klinikchefen og afsnitsledelsen har ansvar for at sikre:
At vurdering af den individuelle kompetence medtages i beslutningen om at tildele den enkelte social- og sundhedsassistent delegeret ordinationsret.
At der følges op på kompetencerne ved den årlige medarbejdersamtale (MUS) for at sikre sig, at kompetencerne vedligeholdes og udføres forsvarligt
Social- og sundhedsassistenter, der har fået tildelt delegeret ordinationsret, har ansvar for at frasige sig opgaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt.
Delegeret ordinationsret for plejepersonale i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme