Formålet med denne instruks er at beskrive hydrocephalus-klassifikationssystemet ASPECT [1].

Formålet med ASPECT er at have et klinisk redskab til at beskrive patienter med hydrocephalus, og herunder tvungent gennemgå de patientrelaterede faktorer, der har betydning for korrekt håndtering og behandling af denne patientgruppe.

Klassifikationssystemet er non-hierarkisk, hvilket vil sige at alle seks faktorer vægtes lige højt.

Baggrund

Hydrocephalus er en multifaktoriel sygdom, der oprindeligt blev karakteriseret som enten obstruktiv eller kommunikerende [2]. Igennem det sidste århundrede er adskillige alternative klassifikationssystemer [3–11] blevet præsenteret, der dog alle er begrænset af kun at inkludere 1-2 patientrelaterede faktorer.

Det Internationale Classification System of Diseases (ICD) er oprindeligt tænkt som et epidemiologisk registreringssystem, og ikke som et klinisk redskab til at guide behandlingstiltag. ICD-10, såvel som ICD-11, er baseret på Dandy’s dikotome opdeling, obstruktiv og kommunikerende hydrocephalus. 

ASPECT klassifikationssystemet inkluderer seks patientrelaterede faktorer. De seks faktorer er udvalgt på baggrund af en rundspørge blandt internationale hydrocephalus-eksperter. Det er et non-hierarkisk system, hvor alle faktorer vægtes lige højt. Én patient kan kun beskrives med én kode. 

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker på Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi (HNK). 

Enhver HNK-patient med hydrocephalus skal have en ASPECT-kode. 

Tilbage til top

ASPECT er et akronym og står for

A         Anatomy                    aktuel cerebral anatomi

S         Symptomatology         aktuelle symptomer

P         Previous                     tidligere neurokirurgiske interventioner

E         Etiological factors        ætiologi

C         Complications             komplikationer ifm. tidligere neurokirurgiske interventioner

T          Time                         alder ved diagnose og nuværende alder

Tilbage til top

Ved den primære kodning af en patient skal patientjournalen gennemgås fra primære diagnosticering og frem til aktuelle indlæggelse. Hvis der foreligger en ASPECT-kodning, da skal relevante faktorer opdateres.

Faktor A – anatomy

På baggrund af aktuelle CT-skanning foretages en systematisk beskrivelse af ventrikelsystemet, subaraknoidalrummet og øvrig patologi (fx cyster). Ventrikelsystemet beskrives ift. størrelse, asymmetri/symmetri, og tegn på overdrænage. Subaraknoidalrummet beskrives ift. størrelse og hvorvidt der er tegn til DESH (disproportionately enlarged subarchnoid space hydrocephalus). Evt. anden patologi inkluderer cyster (ja/nej) og atypisk ventrikulomegali (hydrocephalus kombineret med anden patologi).

Den systematiske billedanalyse kan fra indlæggelse til indlæggelse bruges som sammenligningsgrundlag, og guide valg af behandlingstiltag. 

Faktor S – symptomatology

Målet med denne faktor er ikke at erstatte den detaljeret anamnese i patientjournalen. Faktoren S er ment til at guide hvorvidt behandling er nødvendig, og hvorvidt behandlingen skal foregå akut. Der skelnes mellem akutte symptomer (højtrykssymptomer/andre akutte symptomer), kroniske symptomer (progressive/stabile/i bedring), eller ingen symptomer.  

Faktor P – previous intervention

Neurokirurgiske interventioner inkluderer behandlingstiltag som shunt anlæggelse og ETV, samt midlertidig CSF-aflastning ved EVD anlæggelse og ICP-monitorering. Da hydrocephalus er en livslang sygdom kan én patient have modtaget multiple interventioner. Efter hver type af behandlingstiltag noteres derfor det samlet antal af den givne type som patienten har modtaget. 

Faktor E – etiological factors

Ætiologien bag hydrocephalus er inddelt i 1) udviklings- eller genetiske anomalier, 2) infektion, 3) vaskulær, 4) neoplasmer, 5) traumer og 6) ukendt. Hos patienter med kombineret ætiologi kan flere punkter med fordel kombineres. Hos op mod 90% af patienterne bør ætiologien kunne genfindes i journalen, og andelen af ’ukendte’ bør derfor ikke overstige 10%.

Faktor C – previous complications

Komplikationer i led med tidligere behandlingstiltag er inddelt i 1) malfunktion af tidligere CSF-aflastende procedurer, 2) shunt-relateret komplikationer og 3) patient-relateret komplikationer (herunder shunt-relateret smerter og allergier).

Som ved faktor P gælder at én patient kan have oplevet multiple komplikationer. Efter hver type af komplikation noteres derfor det samlet antal af den givne type. 

Faktor T – time

Denne faktor dækker over hvornår sygdommen er indtrådt, samt hvilken alder patienten har på det aktuelle tidspunkt. Hos mange patienter er disse to tidspunkter adskilt af en årrække. Tid for sygdomsdebut inddeles i fem kategorier 1) føtal/kongenital, 2) mistænkt føtal/kongenital, 3) pædiatrisk, 4) voksen, 5) senior. Føtal/kongenital defineres som alder 0-<1 år, pædiatrisk som 1-<17 år, voksen som 18-<65 år, og senior som 65 år og opefter. Patientens aktuelle alder noteres efterfulgt af tiden for sygdomsdebut.

Alle faktorer er beskrevet yderligere på lommekort (bilag) og i artiklen ’The ASPECT Hydrocephalus System: a non‑hierarchical descriptive system for clinical use’ (bilag), hvori der ligeledes kan findes diverse eksempler på brug af systemet.

Tilbage til top

Nogle af forfatterne på denne VIP er ansvarlige for udviklingen og implementeringen af ASPECT klassifikationssystemet.

Systemet implementeres på Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi fra efteråret 2023 og frem. Journaler for alle patienter med hydrocephalus der har kontakt til afdelingen gennemgås af medicinstuderende ansat i afdelingen, og hver patient karakteriseres med en ASPECT-kode. ASPECT-koden vil fremgå i et selvstændigt notat i Sundhedsplatformen, og kan søges frem efterfølgende via ’ASPECT-kode’.

Fra januar 2025 forventes alle patienter med hydrocephalus at have en ASPECT-kode, som herefter skal opdateres ved hvert klinisk besøg. Ansvar for opdatering af ASPECT-koden hos den enkelte patient vil tilfalde den læge der vurderer patienten ved nyt besøg på Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi (i ambulatoriet, i vagten etc.). 

Tilbage til top

Milan JB, Jensen TSR, Nørager N, et al. The ASPECT Hydrocephalus System: a non-hierarchical descriptive system for clinical use. Acta Neurochir (Wien) Published Online First: 24 November 2022. doi:10.1007/s00701-022-05412-6

2         Dandy WE. Experimental hydrocephalus. Ann Surg 1919;70:129–42. doi:10.1097/00000658-191908000-00001

3                    Beni-Adani L, Biani N, Ben-Sirah L, et al. The occurrence of obstructive vs absorptive hydrocephalus in newborns and infants: relevance to treatment choices. Child’s Nerv Syst 2006;22:1543–63. doi:10.1007/

Tilbage til top

• The ASPECT Hydrocephalus System a non‑hierarchical descriptive system for clinical use.pdf
• The ASPECT Hydrocephalus system_lommekort.pdf

Tilbage til top