Læger og sygeplejepersonale i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit 6063. Identificering af patienter i agiteret tilstand mhp at intervenere
Delirium
Delirium defineres som akut opstået og forbigående cerebral dysfunktion, kendetegnet ved global svækkelse af de kognitive funktioner, et reduceret niveau af bevidsthed, opmærksomheds-forstyrrelse, øget eller nedsat psykomotorisk aktivitet og en forstyrret døgnrytme (1). Hos kritisk syge, er særligt længerevarende delirium, forbundet med forlænget indlæggelses tid, dårligere kognitivt outcome og øget mortalitet (2-5). Årsagen til delirium kan være multifaktoriel og kan fx skyldes medicinpåvirkning, sepsis/infektioner, manglende søvn, intrakraniel blødning.
Symptomerne på kan fluktuere over timer og over hele døgnet. Tilstanden kan derfor ikke kun beskrives ud fra et øjebliksbillede.
Der findes tre undertyper af delir:
Det er i den hyperaktive form at patienten kan være præget af agitation
Agitation:
Efter en akut erhvervet hjerneskade med kortere eller længere perioder af bevidsthedssvækkede, har patienten i den efterfølgende opvågningsfase typisk en periode med konfusion, desorientering (tid, sted og egne data) og kan være uden sammenhængende hukommelse. Patienten kan yderligere have påvirket motorik og perception, være hallucineret og præget af kommunikative vanskeligheder, såsom afasi, dysartri eller kognitive kommunikationsforstyrrelser.
Patienten har i denne fase ingen sammenhængende forståelse for almindelige dagligdags aktiviteter og kan vise tegn på utryghed eller angst. Dette kan komme til udtryk i form af en agiteret adfærd, i form af fx pludselige vredesbrud, slå, kradse, have ”kort lunte”, fysisk uro, rastløshed.
Agitated behaviour scale: (ABS) scoringsredskab som er udviklet af John Corrigan(6), er valideret til dansk af sygeplejerske Mia Moth Wolffbrandt (Se bilag 2+3) Formålet med ABS er at identificere en egentlig agitationstilstand og dernæst med en udvidet ABS vurdering analysere patientens agiterede adfærd for at afdække mulige "triggere". f.eks. at plejepersonalets krav overstiger patientens evner, at pt ikke kan samarbejde pga. kognitive deficit, smerter, angst eller stress. Er adfærden situations bestemt? Konstant? Relateret til smerter, særlige plejetiltag, tid på døgnet, pludselig og uforklarlig eller andet? (7-9)
Særligt mobilisering, sammenhængende søvn og smertebehandling menes at kunne reducere varigheden af delirium (10)
Intet farmakologisk middel har endnu vist sig effektiv til behandling af delirium.
Non-farmakologisk behandling
Hyppig re-orientering:
Se også: Organisk delirium/akut konfusion hos indlagte patienter
Hvis en patient udviser tegn på hyperaktiv delir (agitation) Bør graden/karakteren af aggitation afdækkes jf. Agitated Behaviour Scale (ABS) (se flowchart - bilag 1)
Der er tegn til agitation hvis der ses adfærd karakteriseret af:
###TABEL_1###
Personalets adfærd overfor den agiterede patient
De primære interventioner er non-farmakologiske. Patienterne kan dog være så forpinte, angste eller agiterede, at symptomerne må dæmpes farmakologisk, på trods af svag evidens.
Forslagene nedenfor er inspireret af afdeling for Hjerneskade Instruks og Anstaltsording Agiteret patient_ afd. 123_ maj 2015.pdf
Non- farmakologisk behandling/ intervention
Farmakologisk behandling / intervention
Søvnunderstøttende:
Antipsykotika
Evidensen for farmakologisk behandling af agitation og delir er svag, men nedenstående forslag til farmakologisk behandling er baseret på bedst tilgængelige viden. Gives ved forpinthed, angst, vrangforestillinger, svær agitation, hvor non-farmakologiske interventioner ikke er tilstrækkeligt.
###TABEL_2###
Valg af præparat og dosis beror på en klinisk vurdering af alder, effekt og bivirkninger.
Haloperidol (Serenase): 1-5 mg iv max x 4/døgn. evt. 5 mg til natten (max. 20 mg / døgn)
Olanzapine (Zyprexa): tbl. 2,5-5 mg max x 2/døgn (kan også gives som smeltetbl. dog kun a´5 mg) gives gerne til natten.
Hvis en patient skal tvangsbehandles, skal en overlæge fra psykiatrisk afdeling i samråd med overlæge fra HNK træffe beslutning om tvangsbehandling og tage stilling til om det skal ske i somatisk afsnit (11)
Håndtering af vold, trusler og chikane
For de pårørende kan det være en skræmmende oplevelse at se deres nære i denne forandrede tilstand. Mange kan have gavn af at læse om tilstanden i denne pjece: https://intern.publikationer.regionh.dk/publication/05078a02-a763-45e0-93cc-a79b00bc275d/svaer-bevidsthedssvaekkelse-og-konfusion.pdf
For at møde den delirøse/agiterede patient bedst muligt anbefales inddragelse af de pårørendes viden om patienten. Pårørende kan opfordres til udfylde "delirblomsten" som kan hænges på patientstuen med henblik på at kunne inddrage denne viden i kontakten med den delirøse/ agiterede.
Delirblomst med vejledning.pdf
1. ICD-11 kriterier for delirium. https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http%3a%2f%2fid.who.int%2ficd%2fentity%2f897917531
2.Ely EW et al. The impact of delirium in the intensive care unit on hospital length of stay. Intensive Care Med 2001 Dec;27(12):1892-900.
3. Van RB et al. Long-term outcome after delirium in the intensive care unit. J Clin Nurs 2009 Dec;18(23):3349-57.
4. Morandi A et al. The relationship between delirium duration, white matter integrity, and cognitive impairment in intensive care unit survivors as determined by diffusion tensor imaging: the VISIONS prospective cohort magnetic resonance imaging study*. Crit Care Med 2012 Jul;40(7):2182-9.
5. Pandharipande PP et al. Long-term cognitive impairment after critical illness. N Engl J Med 2013 Oct.13. Devlin, J. W. et al. (2018) Clinical Practice Guidelines for the Prevention and Management of Pain, Agitation/Sedation, Delirium, Immobility, and Sleep Disruption in Adult Patients in the ICU. Crit Care Med, Vol 46 (9) e825-e873.
6. Corrigan JD. Development of a scale for assessment of agitation following traumatic brain injury. J Clin Exp Neuropsychol 1989 Mar;11(2):261-77.
7. Patienter med agiteret adfærd. Retningslinjer for afsnit for traumatisk hjerneskade Hvidovre Hospital. 2006 (upubliceret)Instruks og Anstaltsording Agiteret patient_ afd. 123_ maj 2015.pdf
8. VIP vedr ABS fra afdelingen for hjerneskade ABS (Agitated Behavior Scale) scoring ved agiteret adfærd
9. Lombard L et al. Agitation after traumatic Brain Injury: Considerations and treatment options. Am J Phys Med Rehabil 2005; 84: 797-812.
10. Devlin, J. W. et al. (2018) Clinical Practice Guidelines for the Prevention and Management of Pain, Agitation/Sedation, Delirium, Immobility, and Sleep Disruption in Adult Patients in the ICU. Crit Care Med, Vol 46 (9) e825-e873.
11. Psykiatriloven af 2019, §13, stk 2
12. Hofsø K Coyer FM Part 1. Chemical and physical restraints in the management of mechanically ventilated patients in the ICU: Contributing factors. Intensive and Crit care Nurs 2007,23;249-255
13. Hofsø K Coyer FM. Part 2. Chemical and physical restraints in the management of mechanically ventilated patients in the ICU: A patient perspevtiveContributing factors. Intensive Intensive and Crit care Nurs 2007,23;316-322
14. Marra, A. et al. (2019) Melatonine in Critical Care. Crit care Nurs 2019 Apr;35(2):329-340
15. Friedman, J. et al. (2014) Pharmacological Treatments of Non-Substance- Withdrawal Delirium: A Systematic Review of Prospective Trials. The American Journal og Psychiatry