Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Personale i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, Rigshospitalet
Fremgangsmåde
Indikationer
- Truende føtal asfyksi
- Manglende fremgang
- Udtrættet moder
- Maternelle sygdomme, hvor aktiv pressen indebærer en risiko for moderen
Kontraindikationer
- Caput over spinae med dybeste ossøse punkt
- Ufuldstændig dilatation af orificium
- Ansigtspræsentation
- GA < 32+0
- Mistanke om føtal hæmofili/trombocytopeni
Ved gestationsalder under 36 uger skal forløsning ske i samråd med speciallæge
Forud for anlæggelse af vacuumekstraktor
Abdominal palpation (4. håndgreb) caput skal ikke kunne føles udefra.
Blæren skal være tom.
Orificium skal være udslettet og caputs dybeste ossøse punkt skal stå til eller under spinae.
Der skal være så gode veer som muligt (syntocinondrop ved vesvækkelse eller langvarig presseperiode).
Den fødende/partneren skal informeres løbende.
Information til patienten (minimum): Parret orienteres om baggrunden for kopanlæggelse, at vi vil trække når kvinden presser, og at vi sammen vil forløse barnet. Sugekoppen kan forårsage en forbigående hævelse af barnets hovedbund, som vil forsvinde i løbet af et par dage. Pt. skal give samtykke til indgrebet.
Hvis det drejer sig om en ”høj kop”, hvor der er en betydelig risiko for at ekstraktionen ikke lykkes og man må foretage sectio, kan man overveje at lade forløsningen foregå på operationsstuen.
Hvis indikationen er truende asfyksi eller kopforløsningen forudses vanskelig, bør pædiater tilkaldes.
Afdelingsjordemoderen orienteres altid om kopforløsninger. Hun skal være på stuen ved høj kop eller hvis kopforløsning forudses vanskelig.
Valg af kop
Blød kop (silikone) anvendes ved forventet let forløsning – hvor caput står fuldt roteret på bækkenbunden, og der ikke er tale om nogen betydende fødselsvulst.
Den bløde kop vælges, da den medfører mindre hævelse/fødselsvulst end den hårde.
Hård kop (Malmström) anvendes ved en uregelmæssig præsentation, hvis caput ikke er fuldt roteret, hvis caput står relativt højt, eller hvis der er betydende fødselsvulst. Den hårde kop giver et mere effektivt træk, men medfører også større hævelse og fødselsvulst.
Kiwi koppen er en hård engangskop, som kun bruges undtagelsesvist, da den hyppigere springer af.
Selve forløsningen
Kvinden lejres liggende i GU leje (ikke siddende - for at undgå sphincterruptur).
Lokal analgesi, pudendusblokade eller lokalinfiltration, anlægges så vidt muligt.
Koppen samles, testes og påføres gel.
Koppens centrum placeres over fleksionspunktet (dvs. 3 cm foran den trekantede fontanelle over sutura saggitalis) – såfremt dette er muligt.
Det sikres, at der ikke er interponeret maternelt væv.
Vakuum øges i eet trin til 0.8 kg/cm2, og det kontrolleres endnu en gang, at der ikke er interponeret væv.
Tidspunktet for påbegyndelse af 1. træk registreres. Tidspunkt for alle træk noteres af so.su.ass.
Der trækkes ve-synkront i fødselskanalens akse. Ved regelmæssig baghovedpræsentation skal man som regel trække nedad til caput har rundet symfysen, herefter opad. I praksis er den optimale træk-retning ”den vej caput helst vil følge”.
Caput skal følge med ved hvert træk. Proceduren bør afbrydes, såfremt der ikke vedvarende er progression, og der må i stedet foretages sectio. Ved beslutning om sectio skubbes caput lidt op, og der kan gives akut tocolyse, f.eks.Ventoline 0,25 mg i.v. (svarende til 0,5 ml).
Caput forløses ved samtidig støtte af perineum, og perineum beskyttes aktivt, når skuldrene forløses. Det aftales mellem læge og jordemoder, hvem der støtter perinæum.
Senest når caput er født, seponeres undertrykket og koppen fjernes.
Ved tegn på asfyxi stiles mod en hurtig forløsning og ved vesvækkelse stiles mod en skånsom forløsning. Caput skal være født senest 15 minutter fra første træk ved tegn på asfyxi og senest 20 min fra første træk ved vesvækkelse.
Antallet af træk bør som udgangspunkt ikke overstige 3 træk. Situationen kan evt. revurderes ved spesiallæge.
Hvis koppen springer af, bør den kun genappliceres én gang. Bagvagt skal da være tilstede. Ved anvendelse af blød kop bør man overveje skift til hård kop (Malmström).
Man må i hele forløbet overveje, om forudsætningerne for vaginal forløsning stadig er til stede – og at der ikke er tale om mekanisk misforhold.
Ved sectio på indikationen frustrat cup kan en Fetal Pillow evt. benyttes efter ordination af speciallæge (den koster 2.500 kr).
Se video om anbringelse af Fetal Pillow: https://www.youtube.com/watch?v=fGy90hLJ2RM
Hvem må anlægge og supervisere oplæring i vakuumekstraktor:
Udgangskopper kan udføres selvstændigt af forvagt med kompetence på D-niveau. Forvagter med kompetence på C-niveau kan udføre kopforløsninger under supervision. Kopper, der vurderes høje eller forudsiges vanskelige, skal altid involvere en bagvagt. Hvis koppen springer af, skal bagvagt altid kaldes.
Kop kan ved spidsbelastningssituationer eller ved udtrættet mor efter aftale med vagthavende læge udføres af afdelingsjordemoder, der har modtaget træning i kopforløsning.
Speciallæger og erfarne uddannelsessøgende må oplære og supervisere introduktionslæger, afdelingsjordemødre og nye kursister i at fortage kopforløsning.
Information til patienten (minimum):
- Parret orienteres om baggrunden for kopanlæggelse, at vi vil trække når kvinden presser, og at vi sammen vil forløse barnet
- Sugekoppen kan forårsage en forbigående hævelse af barnets hovedbund, som vil forsvinde i løbet af et par dage
- Cupforløsning giver øget risiko for bristninger
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Litteratur
Johanson R, Menon V. Soft versus rigid vacuum extractor cups for assisted vaginal delivery. Cochrane Database of Systematic Review 2000, Issue 2. Art. No: CD000446.DOI:10:1002/14651858. CD000446.
Schantz A, Pedersen BL, Henriques C, Wilken-Jensen C, Pedersen F, Pilsgaard K, Brooks L, Hvidman L, Johansen M, Møller N. Instrumentel vaginal forløsning. Sandbjerg Guideline 2002
McQuivey RW. Vacuum-assisted delivery: a review. Journal of Maternal-Fetal and Neonatal Medicine 2004; 16:171-179
Vacca A. Vacuum-assisted delivery: An analysis of traction force and maternal and neonatal outcomes. Australien and New Zealand Journal of Obstetrics and Gynaecology 2006; 46:124-127
