Beskrivelse af behandling af urinretention efter fødslen.
Personale i Obstetrisk Klinik.
Urin retention efter fødslen kan skyldes ødemer og bristninger omkring urinrøret og angst for at lade vandet på grund af smerter.
Fødende med større bristninger, herunder episiotomi, langvarigt fødselsforløb, epidural analgesi i forbindelse med fødslen, og forløsning med tang eller vacuum-ekstraktor har øget risiko for problemer med vandladning efter fødslen.
En fyldt blære kan hæmme uterus i at trække sig sammen og medføre øget post partum blødning.
En overfyldt blære kan desuden medføre at kvinden senere kan få problemer med at tømme blæren på normal vis. Disse gener kan i sjældne tilfælde være livslange. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på kvindernes vandladning.
Symptomer/diagnose:
Ved urinretention kan kvinden have smerter svarende til blæreregionen, men ofte oplever hun ingen symptomer. Diagnosen kan ikke altid stilles ved udvendig palpation.
Ultralydsscanning er en enkel måde at diagnosticere urinretention, og ved katerisation kan man få en viden om indholdet i urinblæren.
De første 4 timer efter fødslen:
Kvinden bør opfordres til at forsøge vandladning indenfor 4 timer efter fødslen.
Man bør derimod ikke rutinemæssigt opfordre kvinderne til at drikke rigeligt for at opnå vandladning. .
Hvis kvinden ikke har haft vandladning 4 timer efter fødslen følges vedlagte flow-chart:
Ultralydsmåling af blæren foretages ved at placere lydhovedet transversalt (på tværs af kvinden) og måle højde og bredde; herefter måles vertikalt (på langs af kvinden) og man måler bredden. Disse tre mål multipliceres (i centimeter) med hinanden (f.eks. 8x4x3 = 96 (ml)). Tallet er et estimat af antallet af ml i blæren.
Vedlagte filer:
Urinretention - projekt 4022-24.docSkema-vandladning.doc