Telemedicin - hjemmemonitorering af gravide

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre gode patientforløb, godt samarbejde og sikre arbejdsgange i forhold til gravide, der visiteres til telemedicin (hjemmemonitorering).

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Gravide med følgende diagnoser kan visiteres til telemedicin efter indlæggelse og stabilisering på Afdelingen for indlagte gravide (afsnit 4024) eller som supplement/alternativ til kontroller i ambulant regi.

  • Essentiel hypertension
  • Gestationel hypertension
  • Øget risiko for præeklampsi (f.eks. tidl. svær PE, nyre- eller bindevævssygdom, IUGR)
  • Præeklampsi
  • PPROM
  • Graviditetsbetinget leverkløe (ICP)
  • Tidligere Føtus mors

Patienter fra andre sygehuse informeres om, at som udgangspunkt foregår den efterfølgende kontrol og behandling på stamsygehus (typisk efter GA 28+0) efter dettes retningslinjer for telemedicin.

Tilbage til top

Definitioner

Telemedicin (hjemmemonitorering)

Den gravide foretager selv målinger/registreringer i eget hjem eller uden for afdelingen (f.eks. patienthotellet).

 

Monitoreringsplan

En individuel monitoreringsplan for den gravide indeholdende bl.a. specifikation af målinger, registreringer og opfølgning i telemedicinsk regi.

Monitoreringsplanen skrives i SP under notattypen ’Behandlingsplannotat’ (anvend smartphrasen .TELEMEDICINPLAN). Se evt. forslag til standardplaner i afsnittet ’Monitoreringsplaner’.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Indholdsfortegnelse

  1. Visitation
  2. Monitorering på 4024
  3. Gravide i telemedicin
  4. Monitoreringsplaner

 

Visitation

Den gravide visiteres til telemedicin af obstetrisk speciallæge.

Det kan foregå på to måder:

  1. Alternativ til indlæggelse på Afdelingen for indlagte gravide (afsnit 4024) efter stabilisering af indlæggelsesårsag
  2. Alternativ/supplement til kontrol i ambulant regi, hvor nogle af kontrollerne vurderes at kunne gennemføres via telemedicin

Obstetrisk speciallæge lægger klar monitoreringsplan for:

  • Hvilke målinger/registreringer der skal foretages
  • Hvor hyppigt de skal foretages
  • Hvor hyppigt indsendte data tjekkes på afsnit 4024
    • PPROM (dagligt)
    • ICP (onsdage)
    • Hypertension/GH/PE (udgangspunkt max op til 3 gange ugentligt på mandage, onsdage og fredage. Aktivitet samles så vidt muligt på mandage)
  • Ved BT beskrives behandlingsmål (target). Desuden grænseværdi for, hvornår pt. skal henvende sig 
  • PAL oprettes
  • Hvornår næste ambulante opfølgning i Svangreambulatoriet (afsnit 4002) skal være
  • Beslutte om patienten kan følge almindelige jordemoderkontroller

Monitoreringsplanen skrives i SP under notattypen ’Behandlingsplannotat’ (anvend smartphrasen .TELEMEDICINPLAN)

4002
Lægen booker en tid til oplæring i telemedicin ved at kontakte jdm. på afsnit 4024 dec tlf. 5-4024.
Jordemoder booker pt. på SP-hjemmemonitoreringslisten 'Obst Hjemmemonitorering'. Planlagte tider findes mandag og onsdag formiddag fra kl. 9-12.

4024
Lægen informerer hjemmemonitoreringsjordemoderen om, at pt. skal oplæres under indlæggelsen.

 

Monitorering på 4024

Data indrapporteret via MinSP kan ses i SP under Vis Journal / SnapShot / Patient Snapshot / MinSP Måling.
Se detaljeret ’Pixi’-vejledning Bilag_MinSP måling Find Patientens Målinger.pdf

 

Hjemmemonitoreringsjordemoder har følgende opgaver:

  • Dagligt ansvar for kontrol af målinger og registreringer indsendt af gravide i telemedicin. Ved afvigende målinger kontaktes PAL. Er denne ikke i huset konfereres patienten med stuegangsgående speciallæge på 4024.
  • Tjekker at næste kontrol i afdelingen/svangreambulatoriet er booket
  • Kontrollerer at plan er noteret i SP under Behandlingsplannotat
  • Modtager urent udstyr og tjekker det, kvitterer for det på patientlisten i Hjemmemonitoreringsmappen eller i SAP

 
Patientansvarlige læge (PAL) eller alternativt stuegangslæge på 4024 har følgende opgaver:

  • Forholde sig til afvigende eller patologiske målinger
  • Tjekke blodprøver
  • Notere ændringer i monitoreringsplanen i et nyt og opdateret 'Behandlingsplannotat' 

 

 

Gravide i telemedicin

Gravide i telemedicin har selv følgende ansvar under deres forløb:

  • Indsender deres målinger/registreringer i henhold til den aftalte monitoreringsplan
  • Kontakter afdelingen (afsnit 4024) ved symptomer og/eller afvigende målinger

Afdelingen tager som udgangspunkt kun kontakt til den gravide på de aftalte ugedage for opfølgning.

 

 

Monitoreringsplaner

Nedenstående monitoreringsplaner er standardplaner. Det er muligt at øge eller mindske antallet af målinger ud fra den enkelte patients situation og eventuelle ændringer i symptomer.

Hjemmemonitoreringsjordemoderen tjekker som udgangspunkt målinger/registreringer op til 3 gange om ugen på mandage, onsdage og fredage (PPROM dagligt). Det er dog muligt for patienten at måle/registrere alle dage (og evt. flere gange dagligt ved BT) og indsende i MinSP.

 

Øget risiko for præeklampsi (fx tidl. svær PE/HELLP)

  • Måle BT 2-3 x ugentligt (morgen og aften)
  • Evt. urinstix og PE-spørgeskema efter individuel vurdering
  • Opfølgning i svangreambulatoriet inkl. UL efter individuel vurdering

 

Gestationel hypertension & essentiel hypertension

  • Måle BT 2-3 x ugentligt (morgen og aften)
  • Urinstix for proteinuri 1 x ugentligt (mandage)
  • PE-spørgeskema 1-2 x ugentligt
  • Evt. kontrol af tilvækst ved UL

 

Præeklampsi (stabil fase)

  • Måle BT 3 x ugentligt (morgen og aften)
  • Urinstix for proteinuri 1 x ugentligt (mandag) (ikke nødvendigt ved signifikant proteinuri ved spoturin ACR)
  • PE-spørgeskema 2 x ugentligt (mandag & fredag)
  • Blodprøver (lille PE-pakke) 1-2 x ugentligt (afhængig af sværhedsgraden)
  • Kontrol af tilvækst ved UL (afhængig af sværhedsgraden og evt. IUGR)
  • Kontrol i svangreambulatoriet efter behov

 

Gravid - for tidlig vandafgang (PPROM)

  • PPROM spørgeskema dagligt
  • Temp. x 2 dagligt
  • CTG dagligt (efter at pt. er Celeston dækket - dvs. oftest tidligst fra GA 23-24)
  • UL som udgangspunkt hver 2. uge
  • Urin D+R x 1 ugtl. (der sendes urin til D+R når pt. er til UL. Pt. medgives et sæt til de uger, hvor hun ikke kommer i ambulatoriet og får en pårørende til at aflevere prøven på 4002 eller 4024)
  • Aflastning (vurderes ud fra cervixlængde, GA og yderligere komplikationer)

    

IUGR (vægtskøn <-22%)

  • tilpasses individuelt afhængigt af grad af væksthæmning, progression og evt. andre risikofaktorer (obs. udvikling af PE ved svær og tidlig IUGR)
  • CTG (følger VIP om IUGR)
  • UL (følger VIP om IUGR)
  • Kontrol i svangreambulatoriet efter behov

 

Tidligere føtus mors

  • Individuel plan på baggrund af årsag og den gravides behov

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Forfattere: ###NAVN### & ###NAVN###
Opdateret februar 2023​​​​​

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag