Jordemødre og læger i Obstetrisk Klinik.
Syntocinon bruges til at gøre veerne mere effektive og derved fremskynde barnets fødsel.
BKHD31 - Vestimulation med oxytocin
BKHD21 - Igangsættelse med oxytocin
Igangsættelse af fødsel
Vesvækkelse
Der skal som hovedregel være gjort amniotomi inden der opsættes S-drop. (Undtagelser kan være højstående caput, præmaturitet). Der afventes 1 time fra amniotomi inden infusion af Syntocinon startes.
Hyppige, kraftige veer
Placenta prævia
Den største risiko ved S-drop er overstimulation. Ved for hyppige veer vil vepausen ikke være lang nok til at barnet kan restituere sig efter veen og opretholde iltningen af blodet, hvilket kan medføre forandringer i CTG. Ved patologisk CTG bør det overvejes at nedsætte infusionshastigheden eller slukke S-droppet.
Der må maksimalt være 5 veer på 10 minutter, hvis dette overskrides nedsættes infusionshastigheden.
Fødende med tidligere sectio har risiko for uterusruptur, denne risiko øges ved brug af S-drop.
Jordemoderen kan ordinere S-drop, hvis pt. er 1. gangsfødende og indikationen er vesvækkelse og barnets tilstand er normal. Afdelingsjordemoderen informeres om S-droppet enten mundligt , telefonisk (5-1333) eller ved at skrive det på patienttavlen.
I alle andre situationer (incl. flergansfødende med iøvrigt normale forhold) konfereres med afd. jdm. som konferere med læge ved behov. Dog ikke når det er som led i igangsættelse.
Der anvendes 10 IE Syntocinon opløst i 1000 ml isoton NaCl. Væsken infunderes ved en infusionspumpe.
Initialt infunderes med 20 ml/time.
Afhængig af veernes styrke og interval kan infusionshastigheden øges til 40 - 60 - 80 - 100 - 120 - 140 - 160 og maksimalt til 180 ml/timen .
Infusionshastigheden øges gradvist med mindst 20 min. interval.
Efter spontan vandafgang/amniotomi reduceres infusionshastigheden med 50%, og efter kortere tid kan den atter øges ifølge ovenstående.
Infusionen registreres i SP.
Afdelingsjordemoderen informeres om S-droppet, enten mundtligt, telefonisk (5-1333) eller ved at skrive det på patienttavlen.
Inden stimulation med Syntocinon påsættes CTG for at vurdere barnets tilstand.
Veerne kontrolleres manuelt, samt på CTG-apparatet.
Veerne bør tiltage i styrke, hyppighed og varighed og resultere i dilatation af orificium samt nedtrængning og rotation af caput.
Dilatationen af orificium bør i fødslens aktive fase være min. ½ cm pr. time, vurderet over 3-4 timer.
Jordemoderen skal i videst muligt omfang observere patienten og barnet på stuen, hun kan dog i visse tilfælde være nødt til at forlade stuen, hvilket kan ske i kortere perioder, hvis hjertelyden er normal.
Er der ikke en jordemoder, der kan observere patienten på forsvarlig måde, bør der afventes med at opsætte S-drop.
DSOG Guideline "Dystoci i udvidelsesfasen"
DSOG Guideline "Dystoci (manglende fremgang) i uddrivningsperioden"
DSOG Guideline "Vestimulation, hyperstimulation og uterusruptur"