Progredierende dilatation af coecum uden påviselig mekanisk årsag.
Ubehandlet kan tilstanden føre til perforation og peritonitis. Mortalitet 50%.
Ved adækvat behandling inden coecumperforation reduceres mortaliteten til 4-18%.
Baggrund:
Den fremherskende teori er, at Ogilvies syndrom opstår som følge af en ubalance mellem den parasympatiske og sympatiske innervation af tarmen.
Østrogen og især progesteron bidrager hos den gravide til nedsat tarmperistaltik.
Risikoen synes at øges ved
sectio, især efter et langvarigt fødselsforløb,
stor blødning og elektrolytforstyrelser.
langvarig oxytocinstimulation.
Smertebehandling med opioider nedsætter tarmmotiliteten
Laksantia (magnesia og laktulose) virker forstyrrende på peristaltikken.
Er beskrevet efter vaginal fødsel.
Ogilvies syndrom er beskrevet efter vaginal fødsel. Ogilvies syndrom ses også efter andre kirurgiske procedurer end sectio og ved komplicerede medicinske lidelser.
Østrogen og især progesteron bidrager hos den gravide til nedsat tarmperistaltik. Smertebehandling med opioider nedsætter tarmmotiliteten
Laksantia (magnesia og laktulose) virker forstyrrende på peristaltikken.
Diagnose:
Kombination af subjektive, objektive og billeddiagnostiske fund.
Subjektive symptomer:
Patienten kan være relativt upåvirket, men ofte ses tiltagende diffuse abdominalsmerter og meteoristisk opdrevet abdomen. I de fleste tilfælde ses afførings- og/eller flatusstop, men der kan være afgang af luft og fæces i hele forløbet.
Objektive fund:
Det kliniske billede kan variere meget. Der er typisk meteoristisk abdomen med vekslende accentuerede tarmlyde eller tyst abdomen. Senere i forløbet ses tiltagende ømhed i hø. fossae og ved coecumperforation udvikles peritoneal reaktion med svært påvirket almentilstand.
Billeddiagnostiske fund:
Oversigt over abdomen (OOA) viser tarmdilatation involverende coecum og proximale colon.
Ved coecumdiameter på 10 cm intensiveres observationen og konservativ behandling opstartes. (se nedenfor )
Ved fortsat dilatation til 12 cm fortsættes med Neostigmin/koloskopisk dekompression efter tilsyn af gastrokirurgisk bagvagt (5 –1068).
OOA hver 12 time til tilstanden bedres.
Colonindhældning med vandig kontrast kan udføres for at udelukke mekanisk obstruktion.
Behandling:
Konservativ behandling:
Korrektion af elektrolytforstyrrelser, evt ventrikelsonde til sug.
Neostigmin:
2,75 mg Neostigmin(metilsulfat) gives iv over 3 min, evt. som infusion: 2,75 mg i 100 ml NaCl over 30 min. Medicinen gives af læge (Bemærk, at man skal anbryde 6 ampuller og bruge 5,5 ampuller = 5,5ml = 2.75mg).
Under behandlingen skal pt. indlægges på afsnit 5033 og overvåges med telemetri og blodtrykskontrol.
Ved manglende effekt kan behandlingen gentages efter 3 timer.
Neostigmin findes i medicinskabet på afsnit 5033-34 under Hypnotika og sedetiva (N-05C).
Telemetri lånes på Telemetricenteret afsnit 2143 (tlf 5-2447). I Traumecentret har de en telemetri som i sjældne tilfælde kan udlånes.
Kontraindikationer:
Svær hjertesygdom,
BT systolisk <90 mmHg,
Puls < 60/min,
Tæt observation ved astma og epilepsi.
Bivirkninger:
Bradycardi (behandles med atropin 0,5mg iv.),
Forøget salivaspydtproduktion,
Synspåvirkning (akkomodationsparese og miosis),
Kortvarige kolikagtige abdominalsmerter ter og
Opkastninger.
Koloskopisk dekompression:
Kan forsøges ved manglede effekt af neostigmin eller hvis neostigmin er kontraindiceret.
Bivirkninger:
§ risiko for perforation er angivet til 1-3%.
Laparotomi med anlæggelse af coecostomi:
Ved manifest eller svært truende perforation.
Oversigtsartikel, ugeskr læger 2001;163(22):3056: ”Ogilvies syndrom”
Akut pseudoobstruktion af colon, (PVI abdominalcenteret RH)