• Længere tids indtagelse af adrenerge blokerende (beta-blokkere) lægemidler associeres med intrauterin væksthæmning og hypoglykæmi hos den nyfødte. Ved infusion af esmolol 80 mikrog/ kg/ min er der i dyreforsøg påvist føtal hypoxi. Esmolol passerer placenta og føtal bradycardi er observeret efter bolus 0,5 mg efterfulgt af infusion med 50 mikrog/ kg/ min. Labetalol 10 – 20 mg bolus doser intravenøst kan anvendes til moderen uden påvirkning af placenta gennemblødning og barnets cirkulation

 

 

 

  • Angiotensin I-konverteringshæmmere (ACE-hæmmere) kan være teratogene og bør ikke anvendes under graviditet, da nyre dysfunktion kan udvikles hos barnet. Der er beskrevet mere end 30 tilfælde af alvorlig eller fatal nyresvigt hos nyfødte udsatte for captopril eller enalapril in utero

 

 

 

  • Vasodilatation med nitroglycering har ikke effekt på barnet per se. Ved højdosis infusion af nitroprussid er det i dyreforsøg vist, at fosteret kan blive intrauterint cyanid-forgiftet. Nitroprussid har været anvendt hos mennesker under graviditet, og standard doser i kort tid synes ikke at give fare for cyanid forgiftning. Eneste rapporterede bivirkning er kortvarig føtal bradykardi

 

 

 

  • Inotropika: Efedrin er førstevalgs præparat ved behov for kortvarig inotrop effekt, da det ikke hæmmer placentas gennemblødning. Metaoxedrin 40 – 50 mikrog bolus doser anvendes nogle steder uden rapporterede bivirkninger. Dopamin er teratogent i dyreforsøg, hvorimod der ikke er angivelser om teratogen effekt efter dobutamin. Nedsat gennemblødning af placenta er rapporteret ved dyreforsøg med infusion af dobutamin, adrenalin og noradrenalin

 

 

 

  • Kolloider: Dextraner må ikke anvendes til gravide da der er mange kasuistiske meddelelser med beskrivelse af milde allergiske reaktioner hos moderen men alvorlige eller fatale effekter på barnet. Hydroxyethylstivelse er sparsomt undersøgt men anvendes ved sectio flere steder. Der er ikke rapporter om negative effekter på barnet. Albumin kan anvendes