En insulin pumpe er et batteridrevet, computerstyret apparat. Den tilfører kroppen insulin kontinuerligt fra en ampul i pumpen – via et ultratyndt plastikkateter, der ligger i subcutis og fastgøres med plaster.
Den sidder oftest på maven eller flanken. Infusionssæt og nål skal skiftes hver 3. dag og placeres et nyt sted – min. 5 cm. fra det gamle sted.
Der anvendes kun hurtigvirkende insulin og primært analog insulin som NovoRapid. Af og til bruges der Humalog.
En insulinpumpe er det nærmeste, vi kommer på at efterligne kroppens normale insulinproduktion,
Definitioner
###TABEL_1###
Hvorfor pumpe?
Ulemper
Basal/bolus princippet
###TABEL_2###
Basal insulin kan inddeles i 1 – mange rater. Vi ser oftest 4 - 6 rater, afhængig af pt’s døgnrytme.
###TABEL_3###
Medvirkende faktorer for udregning af bolus:
Kulhydrattælling læres i samarbejde med diætisten.
Ved hypoglykæmi er det nok at drikke ½ - 1 glas juice. Basalraten er så lav, at det ikke er nødvendigt med komplekse kulhydrater/mad.
Ligesom insulinbehovet øges i løbet af graviditeten, ændres også kulhydrat/insulin ratio og sensitiviteten. I sidste halvdel af graviditeten øges basal og bolus raterne betydeligt.
Håndtering af akutte situationer
###TABEL_4###
Svær diabetisk dysregulation: Som ovenfor.
Vær parat til at overgå til ”gammeldags” pen behandling
Højt BS uden forklaring: Glemt at tage bolus?
Check for funktionelle problemer:
###TABEL_5###
Under fødsel sænkes basalraten til at give ca. 50 - 80 % af dosis dagen før.
Ved sectio fortsætter pumpen med reduceret dosis, se plan for insulindosis på DM skemaet/kontinuationen i journalen.
Umiddelbart efter
###TABEL_6###
skal følgende pumpeindstillinger ændres:
###TABEL_7###
Ovennævnte indstillinger står i patientens journal. Brug disse data når diabetesvagten kontaktes.