Formål
- At sikre optimal pleje og behandling af kvindens psykiske tilstand
- At sikre en tryg tilknytning og relationsdannelse mellem barn og omsorgsgiver
- At sikre observation og beskrivelse af den tidlige forældre/ barn relation med henblik på optimal støtte til familien
- At sikre den tidligt forebyggende tværfaglige indsats i forhold til forstyrrelser i den tidlige forældre/barn relation og omsorgssvigt af børn
- At arbejde ud fra en familiecentreret pleje
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Tilbage til top
Definitioner
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Observationer i graviditeten
- Er der i anamnesen oplysninger om nuværende eller tidligere depression, stress, psykosociale problemstillinger, somatisk sygdom, tidligere foetus mors, tab af egne tilknytningspersoner eller andre forhold, der øger risikoen for fødselsdepression?
- Observation af kvindens aktuelle psykiske tilstand?
- Hvilke symptomer har kvinden ?
- Skal andre faggrupper kontaktes i forhold til dette? (fx medicinering, sygemelding, psykosociale forhold)
- Skal patienten tilbydes tilknytning til Specielteamet?
- Hvordan fungerer parforholdet og netværket?
- Er der brug for aflastende ophold på afd.?
- Hvordan er den kommende fars psykiske tilstand?
Observationer i graviditeten i forhold til relationsdannelsen
- Hvordan forløber den psykiske graviditet?
- Er der prænatal tilknytning hos kvinden ?
- Hvordan er kvindens bevidsthed om barnets fysiske nærvær, bevægelser og rytme, barnets specielle adfærd og interaktive formåen ?
- Hvordan er forældrenes bevidsthed om barnet, og hvordan beskriver de det?
- Hvordan er forældrenes indre arbejdsmodel af barnet (parallelproces i forhold til tilknytning)?
Observationer under fødsel i forhold til forældrenes psykiske tilstand
- Hvordan reagerer forældrene under fødslen?
- Fødselsforløb – fx traumatisk, akut sectio, dårligt barn. Hvordan mestrer forældrene dette?
- Jordemoderen videregiver relevante oplysninger til barselsgangen
Observationer under indlæggelse i forhold til kvindens tilstand
Søvnmønster
- Søvnløshed, problemer med indsovning eller dårlig nattesøvn med mange opvågninger (som ikke skyldes at barnet vækker hende)
- Har patienten trang til at sove konstant?
- Tendens til at vågne tidlig om morgenen med tankemylder/spekulationer, samt maximale depressionssymptomer
- Manglende energi i hverdagen, træthed og følelse af total uoverkommelighed
- Døgnvariation hvor depressionen er værst om morgenen og letter hen på aftenen.
- Tvangstanker om ikke at kunne sove om natten.
- Er patienten udtrættet pga. søvnmangel? Har hun svært ved at tage sig sammen til noget, føler sig træt og energiløs?
Spisemønster
- Ændret spisemønster
- For lille eller stor appetit, glemmer at spise
Emotionelt
- En følelse af ikke at kunne genkende sig selv, oplevelse af tab af kontrol /selvbestemmelse, kaos, usikkerhed, uvirkelighed, diffus angst, og depressive tanker
- Oplevelse af ubegrundet skyldfølelse, ubetydelighed, værdiløshed
- Initiativløshed og uoverkommelighedsfølelse
- Selvbebrejdelser, nedsat selvtillid og selvfølelse
- Grådanfald, der tilsyneladende ikke er udløst af noget bestemt
- Glædesløshed – alt der normalt betyder meget patienten kan miste betydningen fx hendes parforhold (mange overvejer skilsmisse)
- Angstanfald fx svær dødsangst med hjertebanken, åndenød, tremor, intenst ubehag og svedeture.
- Frygt for at blive sindssyg
- Sociale fobier fx bange for at deltage i mødregruppe.
- Panikangst - anfaldene kommer uforudset, men forinden kan kvinden føle sig nervøs og bange for, hvornår næste anfald komme (forventningsangst kan i sig selv udløse nye angstanfald)
- Angst for at være alene / alene med barnet
- Isolation i forhold til familie og venner
Motorik
- Høj arousal, agitation (indre uro) som medfører at patienten har svært ved at finde ro fx sidder uroligt i sengen eller stolen, vrider hænder, er pillende, rastløs – kan gå op og ned ad gangen eller frem og tilbage på værelset, kan ikke sidde stille. OBS: I denne tilstand kan patienten ofte være suicidaltruet, fordi hun er forpint samtidig med høj arousal (energiniveau), så tanker om døden kan effektueres.
- Hæmmet psykomotorik – lav arousal. Patienten er mimikfattig, bevæger sig langsomt eller sparsomt og fremstår forstenet/apatisk. Der er påvirket langsom tankegang, og hun svarer med latenstid på spørgsmål. Hæmningen kan medføre, at patienten har sværere ved at føre selvmordstanker ud i livet.
Kognitive forstyrrelser
- Koncentrationsbesvær og/eller nedsat hukommelse,
- Påvirket tankegang fx urealistisk selvopfattelse, nedsat evne til at ræsonnere og reflektere, tankerne kører i ring
- Svært ved at lære og forstå nye ting, samt manglende beslutningsdygtighed
- Patienten kan ikke affektregulere, hvis der sker flere ting samtidigt – fx barnet græder, telefonen ringer og hun skal svare på et spørgsmål
- Tvangstanker - tanker som patienten kan opfatte som urealistiske, men ikke kan frigøre sig fra - fx tanker om at skade barnet (kvæle eller stikke det med knive eller komme til at smitte sit barn med farlige sygdomme)
- Forskellige slags skræmmende tanker, som ofte får kvinden til at opleve udvikling af sindssyge, eller at hun er ved at miste kontrollen over sig selv.
- Patienten kan være bange for at dele sine oplevelser med omgivelserne, fordi det forekommer så mærkeligt og skræmmende. Frygter at blive opfattet som sindssyg, tvangsindlagt, eller at barnet vil blive tvangsfjernet. Tvangstanker er sjældent et led i en fødselspsykose eller en grænsepsykotisk tilstand.
- Tvangshandlinger udløst af tankerne, hvor kvinden fx fjerner alle spidse genstande eller undgår kontakt med sit barn. Sådanne symptomer i mild form er relativt hyppige, hvis man spørger efter dem.
Selvmordstanker
- Tanker, der kredser om selvmord eller døden. OBS Mange patienter har selvmordstanker, selvom de ofte helst skjuler dem.
- Kvinden kan føle sig så deprimeret og så værdiløs, at hun mener selvmord er eneste udvej, eller mener at hun ikke fortjener at leve mere (ca. 10-15 procent blandt de moderat til svært deprimerede patienter begår selvmord)
Forholdet til barnet
- Manglende moderfølelse, eller angst for ikke at kunne knytte sig til barnet
- Følelsen af at være ond, når hun ikke kan mobilisere den store moderfølelse overfor barnet på grund af depressionen.
- Angst for ikke at gøre det godt nok som mor fx i forhold til pasning, amning, kontakt, kærlighed og stimulation af barnet
- Patienten føler ikke glæde i forhold til sit barn, hvilket er særdeles pinefuldt i forhold til det normative, og kan medføre yderligere depressionsudvikling, hvor hun blive dårligere i stand til at tage sig af barnet
- Angst for at barnet skal blive sygt
- Hvordan klarer patienten amningen? Glæder hun sig over det? Er Amning kontraindiceret pga. hendes tilstand?
Pleje af patienten
- Udføre den almindelige barselspleje, og udvise omsorg, støtte og interesse for familien
- Støtte patienten i at der skabes ro og optimal stressreduktion på stuen
- Facilitere at der skabes plads, så barnefar kan være medindlagt – optimalt på en stue med vinduer af hensyn til lys og eget bad
- Patienten tilbydes forlænget ophold på barselsgangen
- Dialogbaseret anerkendende kommunikation med patienten, barnefar og evt. andre pårørende i forhold til deres konkrete situation
- Passe barnet ved behov, når barnefar eller andre pårørende ikke kan
- Støtte patienten i at der skabes forudsigelig døgnrytme, samt at patienten får nok søvn, samt optimal ernæring og væskeindtag
- Vurdere hvorvidt amning er kontraindiceret pga. patientens tilstand
- Observere og handle i forhold til ændring i patientens psykiske tilstand fx tilkalde læge ved forværring mhp. akut psykiatrisk tilsyn
- Observere samspillet med barnet, samt vurdere hvorvidt patientens tilstand forværres af at være sammen med barnet
- Italesætning og spejling af forældrenes udviklingsstøttende samspil, samt barnets respons
- Observation af barnets respons på mors tilstand - reagerer det fx med uro og reguleringsproblemer i forhold til søvn og ved måltider, eller svinger det med mors tilstand og bliver apatisk og reagerer for svagt på impulser udefra?
- Forberede barnets far på at måtte overtage barselsorloven, hvis kvinden får det for dårligt efter fødslen
- Italesætte bekymrende adfærd hos forældrene overfor dem
Vejledning og støtte til forældrene i forhold til barnet
- Ved udførelse af plejehandlinger i forhold til barnet
- Når de skal aflæse, forstå samt respondere på barnets behov og signaler
- I forhold til deres og barnets evner til samspil – affektiv og fysisk afstemning, det spæde sprog, afpasse reaktioner i forhold til barnets behov (responsfleksibilitet)
- I forbindelse med måltider - amning, kop, sonde eller flaske
- Hjælpe forældrene med at strukturere de praktiske gøremål
- Afskærmning – fx i forhold til for mange eller uønskede besøgende, indlæggelse under diskretion
- Støtte forældres fysiske kontakt med barnet – fx hud mod hud, fysisk trøst
- Hjælpe dem til udvikling af indlevelsesevne både overfor egne og børnenes sindstilstand (tanker, følelser, erindringer, holdninger, intentioner, fornemmelser) mindsight
- Vejlede forældrene til at være nærværende (mindful) i øjeblikket, så barnet har mulighed for at udtrykke sig umiddelbart.
Vurdering og observation af samspillet mellem forældre og barn
Øjenkontakt
- Fastholdelse af øjenkontakten, samt længden af fastholdelsen af blikket
- Mor har øjenkontakt m. barn under måltid
- Forældre/barn søger aktivt øjenkontakt i samspillet
- Forældrene respekterer når barnet kigger væk/undviger
Fysisk kontakt (mor)
- Hvordan berører mor barnet
- Hvor meget sidder mor med barnet, ligger de sammen i sengen, ligger barnet alene i barnevogn/vugge og får flaske
- Kan mor aflæse barnets signaler
- Mors bevægelser overfor barnet – afstemt fysisk?
Verbal kontakt
- I hvilket toneleje taler mor til barnet
- Er der verbal afstemning
- Mor venter og giver barnet plads til respons (tur-tagning)
Sensitiv (følelsesmæssig) kontakt
- Er mor omsorgsfuld for barnet (sidder med barnet, taler til barnet)
- Kan mor trøste barnet, er det uroligt og febrilsk i gråden
- Respons på barnet – på hvilken måde
Almindelig rutine
- Initiativ til soignering af barnet, badning, pusling (basale behov)
- Accepterer barnets forskellige rytme fra dag til dag, og afstemmer i forhold til denne
- Mors evne til struktur af egne behov i forhold til barnets
Fysisk risiko
- Samlet vurdering af ovenstående
- Er der nogen sikkerhedsmæssige risici – ex går mor fra barnet, lader det ligge alene på puslebord?
Barnets bidrag i interaktionen
- Søger barnet kontakt, trækker det sig ind i sig selv, kigger væk / undviger kontakt
- Harmonisk/uroligt barn
- Skriger barnet meget
- Hvordan reagerer barnet på den fysiske kontakt?
- Er barnet trøstbart?
- Responderer barnet på mors verbale kontakt og omvendt?
Pat Crittendens Care Index
Der gives 14 point i alt, når man scorer forælderens andel i samspillet. Der gives 2 point for hver dimension. De kan placeres med 2 point i en eller kolonne eller 1/1 fordelt på 2 kolonner - fx kan mors ansigtsudtryk være venligt (sensitivt 1 point), men hun er passiv i forhold til at respondere på barnets kontaktforsøg (uresponderende/utilgængelig/passiv 1 point).
Sensitivitet: Forælderen udviser positivt indsigtsfuldt engagement i samspillet, hvor barnets behov bliver set, hørt, og responderet på adækvat - forælderen er i stand til at mentalisere i forhold til barnet.
Kontrollerende /styrende: Samspillet foregår på forælderens præmisser, hvor egne behov styrer samspillet, barnets behov og signaler ses ikke, det afbrydes ofte, der stilles krav, som barnet ikke magter. Er skræmmende for barnet
Uresponderende / utilgængelig / passiv: I samspillet tager forælderen næsten ikke initiativ, ser ikke barnets behov, forælder og barn forstærker hinandens passivitet, barnet resignerer fordi det ikke har noget samspil at indgå i.
###TABEL_1###
Når man efterfølgende ser, hvor mange point forælderen har scoret på indikatoren sensitivitet, kan man se graden af omsorg/omsorgssvigt.
- 8-14 point - omsorgen er god nok
- 5-7 point – risiko/bekymring for omsorgssvigt
- 0-4 point - omsorgssvigt
Koordinering af det tværfaglig / tværsektorielle professionelle samarbejde
- Formidle kontakt til Specialteamet - psykolog / socialrådgiver / jordemoder/ sygeplejerske / obstetriker
- Koordinere støtte til familie med kontaktpersoner i svangreambulatorie og på barselsgang
- Der skal vælges mindst 1, gerne 2 - 3 kontaktpersoner samt en kontaktlæge, som har ansvaret for planlægning af observationer, pleje og behandling.
- Kontaktpersonerne deltager desuden i de koordinerende møder.
- Afholde tværfaglige / tværsektorielle møder mellem Specialteamet, hvor B/F teamet i kommunen, BBH, psykiatrien, DPC, egen læge inddrages efter behov
- Afholde opfølgende samtaler med forældrene med udgangspunkt i deres oplevelser og ønsker
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Litteratur:
Bentzen, Marianne og Susan Hart: Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling, Psykolog Nyt nr. 2 2005 – artikel
Bowlby, John: En sikker base, Det lille forlag 1994
Brodén, Margaretha Berg: Mor og barn i Ingenmandsland, Hans Reitzel 1991
Brodén, Margaretha Berg: Graviditetens muligheder, Akademisk Forlag 2004
Fonagy Peter: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling, Akademisk Forlag 2006
Frølund, L. og Bechgaard: Psykologisk behandling af kvinder med psykisk lidelse i forbindelse med graviditet og fødsel, Nordisk psykologi 2002
Guldberg, Charlotte og Thormann, Inger: Hånden på hjertet – omsorg for det lille barn i krise, Hans Reitzel 1995
Gullestrup, Lise : At blive et med sig selv – om udviklingen af det 0-5-årige barns selv Frydenlund 2005
Gullestrup, Lise og Terp, Inger Merete: Fødselsdepression, Psykiatrifondens Forlag, 2008
Hart, Susan og Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation, Hans Reitzel, 2008
Hart, Susan: Betydningen af samhørighed – om neuroaffektiv udviklingspsykologi, Hans Reitzel, 2006
Killén, Kari: Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag 4. udg., Hans Reitzel, 2010,
Killén, Kari: Barndommen varer i generationer, Hans Reitzel, 2002
Madsen, Svend Åge: Bånd der brister, bånd der binder, Hans Reitzel 1996
Madsen, Svend Åge: Fædres tilknytning til deres spædbørn, Hans Reitzel, 2002
Ritchie, ###NAVN### (red.) : Relationer i psykologien, Billesø & Baltzer 2005
Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer - et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag 2005
Siegel, Daniel og Hartzell, Mary: Forældre indefra – om forældres selvindsigt og børns trivsel. Akademisk Forlag 2006
Stern, Daniel: Moderskabskonstellationen
Stern, Daniel: Spædbarnets interpersonelle verden, Hans Reitzel 2002
Sørensen, Allan Schore, Daniel Stern, Peter Fonagy : Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Gyldendal Akademisk 2006
Winnicot, Donald W: Leg og virkelighed, Hans Reitzel 1990
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top