Erythrocytimmunisering

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive håndtering og kontrol af gravide kvinder med erytrocytimmunisering

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personalet i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, Rigshospitalet

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Indholdsfortegnelse

  1. Visitation
    • Egen læge
    • Obstetrisk afdeling
  2. Håndtering i graviditeten
  3. Terapi (antenatalt)
  4. Håndtering/planlægning af fødslen
  5. Kliniske analyser fra Blodbanken

 

1. Visitation

a. Egen læge

Alle gravide screenes i starten af graviditeten for irregulære erytrocytantistoffer.

Hvis der påvises antistoffer, foretages der dels en bestemmelse af specificiteten af antistoffer, dels en bestemmelse af titeren, som er et styrkemål.

Hvis en RhD-negativ kvinde har en negativ screentest tidligt i graviditeten, gentages undersøgelsen i uge 25 og der laves bestemmelse af fosterets RhD type (se VIP:RhD (rhesus) immunisering - profylakse).

 

b. Obstetrisk afdeling

Afhængigt af erytrocytantistoffets specificitet og titer kan graviditeten håndteres på lokalsygehus eller på Rigshospitalet (se Tabel 1).

 

Tabel 1 - Visitering af gravide med erytrocytantistoffer

###TABEL_1###

 

2. Håndtering i graviditeten

a. Generelt

I løbet af graviditeten følger man primært den immuniserede patient med måling af antistof titeren, f.eks. hver anden til fjerde uge, eventuelt sjældnere. Undersøgelsesintervallet er afhængigt af antistofniveau, antistoftype og kendskab til fosterets type, denne beslutning foretages af obstetrisk speciallæge (se tabel 2).

Baggrunden for denne visitation er, at risikoen for føtal anæmi er afhængig af antistoftypen (specificitet) og mængden (titer). Titeren måles på en logaritmisk skala fra 0 til uendeligt og den kan ændre sig under graviditeten. Ved titer-stigning på mere end 2 niveauer skal man skærpe overvågningen. En titer-stigning på mindre end 2 niveauer regnes ikke for signifikant og kan skyldes variation i udførelsen af undersøgelsen.

Jo lavere blodprocent fosteret har des højere maksimal hastighed i hjernens arterier. Arteria cerebri media (MCA) anvendes som reference kar og max hastigheden her angives i MoM, da den er afhængig af gestationsalderen (link til MoM beregner: https://perinatology.com/ calculators/MCA.htm). Ved max hastighed i arteria cerebri media (MCA-PSV) over 1,5 MoM overvejes transfusion til fosteret.

For gravide med risiko for svær føtal anæmi (anti-c, anti-K og anti-k) foretages MCA-PSV undersøgelser uanset niveau af antistoffer – og ofte fra GA 16.

For gravide med risiko for moderat føtal anæmi (se Tabel 2) foretages MCA-PSV undersøgelse ved titer på 128 eller derover – oftest fra GA 20.

Efter graviditetsuge 20 gentages MCA-PSV normalt med 2 ugers interval blandt kvinder med en titer på 128 eller derover. For gravide med anti-c, anti-K og anti-k antistoffer gøres der ultralydsscanning hver 2. uge uanset niveauet af antistoffer.

Man kan lade sig vejlede af nedenstående forslag til hyppighed af kontrolinterval:

  • MCA-PSV ≥ 1.5 MoM: IUT eller forløsning afhængigt af GA
  • MCA-PSV ≥ 1.4 MoM: PSV x 2 ugentligt
  • MCA-PSV ≥ 1.3 MoM: PSV x 1 ugentligt
  • MCA-PSV ≥ 1.1 MoM: PSV minimum hver 2. uge
  • MCA-PSV ≥ 1.0 MoM: PSV hver 2. uge

 

Tabel 2 - Risiko for føtal anæmi ved forskellige antistoffer

###TABEL_2###

 

b. Føtal antigenprædiktion

Man kan prædiktere nogle føtale erytrocytantigener ved DNA-analyse på maternelt blod fra den gravide. Det gælder C, c, D, E, K, k og AB0. De bestemmes sædvanligvis efter GA 15+0. I særlige tilfælde kan prøven tages fra GA 10+0, men ved negativt resultat skal prøven gentages efter GA 15+0. Se NPU koder til disse prøver i Tabel 3 (link til Tabel 3).

For de øvrige erytrocyt-antigener kan man bestemme barnefaderens fæno-/genotype. Derved kan man beregne sandsynligheden for, at fosteret er positivt eller negativt for det pågældende antigen.

Erfaringerne med prædiktion af fosterets antigener er fortsat moderate, hvorfor det indtil videre kun er i særlige tilfælde og efter forudgående læge-til-læge aftale, at gravide med immunisering og foster prædikteret negativt for det pågældende antigen kan følges på hjemsygehus.

 

c. Prædikterede antigen negative fostre

AB0

Ingen kontrol. Der tages immuniseringsprøver på navlesnoren efter fødslen.

D

Kontrol af titer i uge 25 og 32. Er disse uændrede kan spontan fødsel afventes. Der tages immuniseringsprøver på navlesnoren efter fødslen.

C, c, E, K, k

Kontrol af titer og MCA-PSV i uge 25 og 32. Der skal tages immuniseringsprøver på navlesnoren efter fødslen.

 

3. Terapi (antenatalt)

Hvis undersøgelser af antistofferne og fosterets MCA-PSV viser, at fosteret har betydende anæmi, afhænger den videre behandling af GA:

  • Efter GA 34+0 vil behandlingen oftest være forløsning
  • Før GA 34+0 er behandlingsforslaget som udgangspunkt intrauterin transfusion (IUT) (se VIP UL – Intrauterin Blodtransfusion (IUT))
  • Effekten af en IUT holder sig oftest omkring 2 uger. Forud for IUT gives Celeston afhængig af GA.

 

4. Håndtering/planlægning af fødslen

a. Forløsning

  • Ved mistanke om føtal anæmi efter GA 34+0 planlægges oftest forløsning.
  • Ved irregulære antistoffer uden mistanke om føtal anæmi vælger man ofte forløsning (igangsættelse) ved GA 38+0. Såfremt niveauet af antistoffer er meget lavt, kan man overveje at afvente spontan fødsel eller igangsættelse på et senere tidspunkt.
  • Hvis fosteret er prædikteret antigen negativt for det tilsvarende antistof, afventes spontan fødsel.
  • Ved regulære antistoffer (AB0) uden mistanke om føtal anæmi afventes vanligvis spontan fødsel.

Husk at lave fødeplansnotat.

Når forløsning af muligt anæmisk barn planlægges, orienteres fødegangen (afd. jordemoder), GN og Blodbanken. Samtidig tages stilling til, om der ved fødslen skal være klargjort blod til barnet, dette kan normalt konfereres med ###NAVN### (###TELEFON###), ###NAVN### (###TELEFON###), ###NAVN### ###TELEFON### eller vagthavende obstetrisk bagvagt ###TELEFON###). Blodbanken adviseres på telefon ###TELEFON### eller ###TELEFON###. Blodbanken sørger herefter for, at der findes blod, der er antigen negativt for det pågældende antistofs specificitet, samt så vidt muligt negativt for andre relevante antigener som den gravide ikke har, for at forebygge anden immunisering. Blodprodukterne skal normalt forblive i Blodbanken, til barnet skal behandles.

 

b. Bestilling af blodprodukter

Forlig til moderen

Der bestilles altid forlig på 2 portioner blod til moderen ved igangsættelse eller sectio ved immunisering med irregulære antistoffer. Forudgående bestilling sikrer mod forsinkelse.

Ved regulære antistoffer (ABO immunisering) er det ikke nødvendigt med forlig på blod til mor.

I rekvisitionsfeltet skrives der:

”2 SAG-M” (hvis der er brug for trombocytter, skal det også skrives her, så bliver det lavet)

Husk underskrift på PTB’en!

 

Forlig til barnet 

Der kan bestilles blod til barnet akut ved at ringe til Blodbanken på 5-2031. Det bestilles i moders navn og cpr-nr., skønnet vægt på barnet oplyses. Hvis blodet bestilles efter at barnet er født bestilles i barnets CPR. nr.

Det bestilles i moderens cpr-nr/barnets CPR nr.:

”Til barn af XXXXXX-XXXX . Barnet vejer ca XXXXg”

Husk underskrift på PTB’en!

Blodbanken præparerer:

  1. SAG-M erytrocytter (O-Rh-negativt blod rekonstitueret i AB plasma) svarende til en hæmatokrit på 0,40
  2. SAG-M erythrocytkomponent, 1 portion
  3. Thrombocytkoncentrat, normalt 60 ml

 

c. Undersøgelser/behandling ved fødslen

I akutte situationer foregår kommunikationen mellem vagthavende obstetrisk bagvagt ###TELEFON###) og vagthavende læge i blodbanken (kl. 8-15:30 på ###TELEFON### ellers via ###TELEFON###

Der anvendes CTG-overvågning når kvinden er i aktiv fødsel.

Under fødslen adviseres vagthavende forvagt på afdeling GN (###TELEFON###) om patienten.

Ved mistanke om anæmisk barn afnavles omkring 10 cm fra hudniveau (mhp. mulighed for udskiftningstransfusion).

 

På navlesnoren tages Immuniseringsprøver: (3 lilla glas + en fyldt pH-sprøjte)

  1. Hæmoglobin og bilirubin, tages i en pH-sprøjte
  2. DAT-test (tidligere Coombs test) (lilla glas) og
    blodtype
    , (lilla glas) (sendes til Blodbanken, afsnit 2031), husk underskrift på PTB’en,
  3. Reticulocyttal, 1 lilla glas, (sendes til Klinisk Kemisk afdeling, afsnit 3011),

 

Det nyfødte barn vurderes efter fødslen af pædiater. Børn født af kvinder med meget høje titre skal ofte direkte på GN, hvorimod børn født af kvinder med lave og moderate titre kan afvente svar på de første blodprøver inden videre plan.

Barsel foregår fortrinsvis på 5034.

 

Rhesusprofylakse

Kvinder, der er immuniserede med anti-D, skal som udgangspunkt ikke behandles med anti-D hverken i graviditeten eller efter fødslen. Anbefaling om behandling med anti-D vil ligeledes fremgå af blodbankens svar på barnets type.

 

5. Kliniske analyser fra Blodbanken

 

Tabel 3 - Oversigt over kliniske analyser fra Blodbanken

###TABEL_3###

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Forfattere: ###NAVN###

Opdateret februar 2023

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Føtal anæmi og håndtering af gravide med alloimmunisering. DSOG 2019

Tilbage til top

Bilag