Eklampsi

Behandling af eklampsi

 

Hent eklampsikurv på afsnittene 5022 eller 5033/5034.

  

Kald HJÆLP:

Afdelingsjordemoder (5-1333),

For- og bagvagt (5-1321 og 5-1322)

Anæstesilæge (5-1346)

 

Indled akut behandling:

 

Kramper behandles bedst med Magnesium: 

Mg-bolus-infusion ved kramper: (5 gr. = 20 mmol). 1 hætteglas med 5 gr. = 20 mmol Magnesium-sulfat tilsættes 100 ml NaCl (i 100 ml NaCl pose).

Gives over 10-30 minutter (infusionshastighed: ca. 500 ml/time). Som ved svær præeklampsi (PE).

SE DOSERINGSSKEMA.

 

OBS! Såfremt patienten ikke har en venflon og iv-adgang ikke kan etableres, gives diazepam 10 mg rectalt (kan gentages) ELLER inj. Magnesium-sulfat bolus im idet 1 hætteglas Magnesium-sulfat blandes med 50 ml NaCl, hvorefter 25 ml injiceres im i hver balde.

 

Mg-vedligeholdelses-behandling ved kramper:

Som ved svær PE, men med dobbelt infusionshastighed (= 40 ml/t) svt 2 g/t = 8 mmol/t. Behandlingen fortsætter minimum 24 timer efter sidste krampeanfald.

 

Ved gentagne kramper trods kontinuerlig magnesiuminfusion:

 

Hvis > 4 timer siden sidste bolus-infusion: Bolus-infusion gentages (5 gr. iv)

Hvis < 4 timer siden sidste bolus-infusion: ½ Bolus-infusion (2,5 gr. = 10 mmol) sv.t. ½ hætteglas (5 ml) Magnesiumsulfat opløst i 100 ml NaCl, indgives over 10-30 minutter (infusionshastighed: ca. 500 ml/time).

SE DOSERINGSSKEMA..

 

Monitorering ved magnesium-sulfat behandling:

 

Hver 2. time checkes: Sene reflekser, timediureser og respirationsfrekvens

 

Ved bevarede senereflekser forekommer overdosering ikke. Ved tvivlstilfælde kan man måle P-Mg (svar efter 2 timer).

Terapeutisk plasmakoncentration: 2 - 3,5 mmol/l (normal = 0,7 - 1,2 mmol/l uden behandling).

 

Overdosering:

Tab af reflekser forekommer ved plasma koncentrationer > 4 mmol/l

Respirationsdepression forekommer ved P-Mg > 5 mmol/l stigende til respirationsstop.

Kardielle blokfænomener ved P-Mg > 12 mmol/l.

 

Antidot: Calciumklorid (0,5 mmol/l) 10 ml iv. ved mistanke om overdosering.

 

Magnesium udskilles renalt. Ved nedsat nyrefunktion bør dosis halveres. Man bør sikre at pt. har TD > 25 ml, sålænge Mg administreres.

 

Magnesium doseringsskema

 

 

 

 

###TABEL_1###

 

 

 

###TABEL_2###

 

Ved mistanke om overdosering: Chéck reflekser, halvér dosis eller seponér magnesium-droppet. Mål P-magnesium ved mistanke om overdosering.

Antidot: Calcium klorid 0,5 mmol/ml, 5 mmol = 10 ml i.v

 

NB! Der er ikke for den enkelte patient sammenhæng mellem P-Mg og bivirkninger/kramper.

Ved bevarede reflekser er patienten som hovedregel ikke aktuelt overdoseret. Forventet P-Magnesium under behandling: 2,0-3,5 mmol/l (normal = 0,7-1,2 mmol/l).

Plasma koncentrationer over 5 mmol/l kan medføre tab af reflekser.

Respirationsdepression forekommer ved P-Mg > 7 mmol/l stigende til respirationsstop samt kardielle blokfænomener ved P-Mg > 12 mmol/l.

 

 

Evidens

Magnesium er i randomiserede kontrollerede undersøgelser vist at være bedre til at forebygge recidiverende eklamptiske anfald end diazepam og phenotyin (1,2). Doseringen er den (ifølge Zuspan) anvendte i The Collaborative Eclampsia Trial (3)

 

1) Duley L, Henderson-Smart D. Magnesium sulphate versus diazepam for eclampsia. In: Neilson JP, Crowther CA, Hodnett ED, Hofmeyr GJ (eds.) Pregnancy and Childbirth Module of The Cochrane Database of Systematic Reviews , [updated 01 September 1997]. Available in The Cochrane Library [database on disk and CDROM]. The Cochrane Collaboration; Issue 4. Oxford: Update Software; 1997. Updated quarterly.

2) Duley L, Henderson-Smart D. Magnesium sulphate versus phenytoin for eclampsia. In: Neilson JP, Crowther CA, Hodnett ED, Hofmeyr GJ (eds.) Pregnancy and Childbirth Module of The Cochrane Database of Systematic Reviews , [updated 01 September 1997]. Available in The Cochrane Library [database on disk and CDROM]. The Cochrane Collaboration; Issue 4. Oxford: Update Software; 1997. Updated quarterly.

3) The Eclampsia Trial Collaborative Group. Which anticonvulsant for women with eclampsia? Evidence from the Collaborative Eclampsia Trail. Lancet 1995; 345: 1455-63.