Praktisk vejledning, Bariatrisk patient (højt BMI).
OBS! Tag altid udgangspunkt i patientens egne ressourcer og mobilitet
Tøj:
Der ligger patientskjorter str. XL (sort) og XXL (orange) i skabet på gangen på 5022
Patienttøj i størrelse XXXL (lilla) skal bestilles senest dagen inden patienten kommer. Gerne om morgenen så vi er sikre på at tøjet kommer på guld buret dagen efter.
Tøj bestilles hos koordinator på BBH Linneddepot alle hverdage fra kl 6-14.
Telefon: ###TELEFON### / ###TELEFON###
Seng:
Alm. patientseng kan bære op til 180-200 kg.
Bariatrisk seng (er bredere og kan bære en højere vægt) bestilles som normalt i CSL dagen før patienten kommer. Der skrives “ Bariatrisk seng” i bemærkningsfeltet.
Blodtryksmanchet (lårmanchet bruges til arm):
Blodtryksmanchet lånes på 4024. Ligger i skab bag skranken HUSK at levere den tilbage efter brug.
Toilet
Patienter over 130 kg må ikke bruge væghængte toiletter. De skal bruge det gulvfaste pårørende toilet på 4022 eller en bækkenstol.
Bækkenstol/kørestol med ekstra bredde
Bariatrisk bækkenstol/kørestol kan hentes alle hverdage mellem kl. 7-14.30 i hjælpemiddelcentralen (ligger i kælderen ved opgang 3).
Der skal medbringes cpr nummer, da patienten noteres for lån af stol.
Patienten skal underskrive udlånskvittering og den sendes derefter i brun kuvert med internt post til 3192.
Telefonnummer til hjælpemiddelcentralen er: ###TELEFON###
Vægtgrænser
Fødelejer/OP-lejer/badekar
Fødelejer: Fødeleje med faste benstøtter kan bære 240 kg. Fødeleje uden faste benstøtter kan bære 225 kg.
OP-lejer: Kan bære op til 250-280 kg med mulighed for ekstra bredde.
Badekar: Er overvejende ikke nogen god ide til patienter med meget højt BMI.
Undersøgelseslejer: vides ikke
Forflytning af patient
Der findes spilerdug bag døren i mellemrummet mellem vores OP-stuer.