Forebyggelse og hurtig identificering af, hvilken type brystbetændelse der er tale om, således at forebyggelse kan iværksættes så situationen ikke udvikler sig yderligere og fører til ammeophør.
Målgruppen er behandlende læger, jordemødre, sygeplejesker, studerende og SOSU-assistenter ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Rigshospitalet.
Galaktoforitis (inflammation) giver høj feber, rødme ofte i kvadranter, varme, hævelse, smerter og påvirkede infektionstal, fuldstændig som en bakteriel infektion. Den almene påvirkning er en influenzalignende tilstand, og temperaturen er ofte over 38,5 °C. (2, 3). Inflammation er den hyppigste årsag til, at kvinder henvender sig med de nævnte symptomer/klager over ’brystbetændelse’.
Mastitis (bakteriel infektion) giver helt de samme symptomer som inflammation og opstår, når der er samtidig forekomst af mælkestase og bakterier, oftest på grund af sår på papillen og areola, som så får adgang til brystvævet via mælkegange og/eller lymfesystemet. Det sker sjældent via hæmatogen spredning (1, 4).
De bakterier, der oftest forårsager infektionen, er stafylokokker (hyppigst staph. Aureus) samt hæmolytiske streptokokker gr A og B, e. coli og i sjældne tilfælde anaerobe bakterier.
Det anslås, at 2-3 % af ammende kvinder får en reel behandlingskrævende mastitis (1), og herudover ca. 15% der får en ikke penicillinkrævende tilstand i brystet.
Absces: Kan opstå ved insufficient behandlet mastitis. Symptomer og fund ligner de ovenfor beskrevne suppleret med typisk afgrænset evt. fluktuerende og øm ansamling i brystet. Kan give hævede lymfeglandler i aksillen
Feber, rødme, hævelse og smerter af brystet kan opstå meget pludseligt hos ammende kvinder. Almindeligvis sker det efter, at mælken er løbet til og derfor hyppigst 2-3 uger post partum. Kan dog forekomme i hele amme perioden. Årsagen kan være inflammation (irritation af brystvævet) eller infektion (bakterier i mælkegangene/brystvævet).
Visitation : Se Akut obstetrisk visitationsguide
Når patienten ankommer på 4023, 5033/34 eller 4021 tager plejepersonalet EWS værdier (BT, P, SAT og rektal tp), undersøger brystet og vurderer om kvinden er alment påvirket.
Lægen på afsnittet informeres om værdier, fund og vurdering
kl.08.00-15.30: den tilknyttede/stuegangsgående læge
kl.15.30-08.00: gynækologisk forvagt 1, tlf.###TELEFON###)
Lægen beslutter i samarbejde med plejepersonalet, om der initialt skal tages infektionstal og evt. venyler. Lægen vurderer, hvorvidt der er indikation for indlæggelse og lægger behandlingsplan for patienten. Ved behov undersøges pt. af lægen på afsnittet.
Der startes konservativ behandling (se nedenfor)
Ved temp > 39°C:
Der laves objektiv undersøgelse og lægges en plan for den videre behandling incl. venylering.
Der startes konservativ behandling:
Rigelig væske, evt. i.v.-adgang med infusion af NaCl, varme omslag, massage, varmt brusebad før amning samt fortsat og amning mindst 8 x i døgnet (3). (Se afsnittet om forebyggelse ovenfor).
Kun udmalkning ved behov, (dvs. hvis barnet ikke tømmer brystet og der efter amning fortsat er brystspænding, knuder, ømhed og/eller rødme), da malkning øger mælkeproduktionen/mælkestasen yderligere. Ved udmalkning bruges varme brysttragte, da varme vil øge mælkeflowet.
Effekten af denne behandling afventes ½ -1 døgn før evt. antibiotisk behandling startes
Antibiotisk behandling
Hvis der ikke er bedring, eller der er forværring i tilstanden trods relevante konservative tiltag:
Når pt. har været afebril ½-1 døgn skiftes til peroral Dicloxacilin (Diclocil, Dicillin) 1g x 4 dgl. (eller Clindamycin 600 mg p.o. x 3) i 7 dage. Ved langsom bedring/forsinket klinisk respons gives 10 dages behandling.
Tiltagene under konservativ behandling fortsættes.
UL-scanning ved klinisk mistanke om absces. Dette foregår på UL afd., som også anlægger dræn hvis der findes absces. UL afd. kontaktes på tlf. 5-3419, og der sendes elektronisk henvisning, hvor der skal stå 'mhp drænanlæggelse'