Amning efter brystopertion

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At kunne forberede brystopererede gravide og barslende kvinder på de udfordringer som de oftere støder på i ammeableringsprocessen. Dette sikrer at mor kommer bedre og mere trygt fra start samt at barnet sikres trivsel.

Brystoperationer er den hyppigst udførte kosmetiske operation i Danmark. Kvinderne kan have forskellige ammeudfordringer afhængig af, hvilken type operation, der er blevet foretaget, samt hvor lang tid siden det er, den er udført.

Det anslås at ca. 90 % af alle brystopererede kvinder har udfordringer i ammeetablering indenfor de første 10 dage (1), og det viser sig oftere, at være svære at få etableret en fuldamning pga. for lidt mælkedannelse (1, 2).

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er læger, jordemødre, sygeplejesker, studerende og SOSU-assistenter ansat i Afdeling for Graviditet, Fødsel og BArsel, Rigshospitalet

Tilbage til top


Definitioner

Brystreduktion er oftest den mest udfordrende for ammeetableringsfasen. Brystreduktion er mere omfattende, da der også er fjernet brystvæv og kirtler. Den mest hyppige brystoperation er brystforstørrende operation, hvor der indføres et implantat enten foran eller bag brystmusklen.

Man skal ikke fraråde amning, men der bør gennem graviditet, fødsel og barsel have særlig opmærksomhed på ammetableringen. Kvinden bør informeres, om de udfordringer der kan opstå i forbindelse med ammeperioden og trivsel af barn (1, 2).

Tilbage til top

 


Fremgangsmåde

I graviditeten:

I graviditeten skal der være særligt fokus på de gravide, der er brystopereret. De skal tilbydes ammekonsultation (se VIP: Ammekonsultation) hos en jordemoder med en ammekonsulentuddannelse for der, at hjælpe kvinden til at skabe realistiske forventninger og hjælp til at planlægge kommende ammeforløb. Samtidig gives information om de udfordringer, der kan opstå i forløbet. Dette samles i en plan, der så er klar i journalen på fødselstidspunktet.

Patienten kan evt. forsøge at indhente oplysninger om operationsteknikken. Dette kan være med til at hjælpe sundhedspersonalet i den videre vejledning og planlægning af det kommende ammeforløb.

Brystreduktion:

Anbefalinger og rådgivning afhænger af, hvordan operationsteknikken har været, hvor længe det er siden at operationen er udført, hvor meget kirtelvæv der er blevet fjernet og om der har været nogle særlige komplikationer ifm. med operationen. Der vil udover informationen til kvinden blive udleveret en pjece: Link: ”Information til brystformindskede om amning”.

Operationsteknikken har betydning for muligheden for at amme fuldt. Hyppigst anvendes det der kaldes ”nøglehulsoperation”, og transpositionsteknik, hvor brystvorten og areola bliver vedhæftet på en stilk af brystvævet. Jo tykkere stilk jo bedre er chancen for amningen, idet der så ikke er beskadiget så mange ducter/mælkegange. Beskadigelse af mælkegangene betyder, at mælken ikke kan komme ud. Der ses dog spontan rekanalisering over tid. I sjældne tilfælde adskilles vorten fra brystet og syes på igen når vævet er fjernet. Denne teknik har en rigtig dårlig prognose for amningen.

Kvinden forberedes på følgende:

 

Brystforstørrende operation:

Konsultationsjordemoder henviser kvinden til ammekonsulent i graviditeten, for at hjælpe kvinden til at skabe realistiske forventninger og planlægge kommende ammeforløb, samt udleverer pjece vedrørende brystoperation.

Anbefalinger og rådgivning afhænger af, operationsteknikken og hvor længe det er siden at operationen er udført. Jo større implantat der er lagt ind jo mindre lagerkapacitet er der i brystet til mælk. 

Ved brystforstørrende operation er der flere operationsmetoder. Hyppigst er indgangen under brystet og implantatet ligger under brystmusklen. Implantatet kan også placerers over musklen, hvilket er mere sjældent. Presset fra implantatet mod aveolerne kan mindske mælkeproduktionen, ligesom at implantatet kan bevirke, at lagerkapassiteten mindskes. Kvinden må da amme hyppigere. Dette er dog mere af betydning for de der har fået implantatet over musklen. Samtidig ses det at jo større implantat der indopereres, jo større er risikoen for at mælkeproduktionen og feedbackmekanismen påvirkes.

 

Kvinden forberedes på følgende:

 

Unilateral mastektomi

Dvs. kvinder der har fået fjernet det ene bryst. Der kan uden problemer ammes på det andet, forudsat at det fungerer normalt (1, 2)

 

I barselsperioden:

I barselperioden følges Rigshospitalets ammepolitik VIP: Ammepolitik, og det er i forbindelse med brystoperation specielt vigtigt at have fokus på følgende:

Er barnet ikke i trivsel eller har tabt sig for meget, foregår det videre samarbejde med pædiater.

Der henvises i øvrigt til VIP: Ernæring af nyfødte børn.

 

Ved udskrivelsen:

Der tilbydes opfølgende kontakt til barselsambulatoriet i afdeling 1002 mhp. videre forløb samt trivsel af mor og barn

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Amning - en håndbog for sundhedpersonale 2013. Sundhedsstyrelsen, 2013, 3 udgave, 2. Oplag, 2014.
  1. Breastfeeding and Human lactation 2010. Riordan, J and Wamback, K, 4. udgave, 2010.

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top