GLO Videoovervågning og adgang til optagelser

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

 

Formålet med videoovervågning er dels at øge sikkerheden for personalet og dels at beskytte ejendommen og dens værdier. 

 

Vejledningen skal desuden præcisere brug og adgang til filer indeholdende videooptagelser fra overvågningskameraer, samt tydeliggøre ansvars- og opgavefordelingen mellem de involverede afdelinger.

 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Vejledningen er målrettet Driftsafdelingen og Akutklinikken. Driftsafdelingen fordi den står for den praktiske håndtering mht. at stille optaget materiale til rådighed for politiet. Akutklinikken fordi den er den eneste afdeling hvor der er videoovervågning. 

 

Tilbage til top

Definitioner

 

Overvågningskamera: Et kamera der aktiveres ved bevægelse i området og hvor optagelserne lagres. 

 

Overvågningsskærm/monitor: Viser aktuelt billede af et konkret sted, men optager ikke billedet.

 

Denne vejledning begrænser sig til den videoovervågning der optages og afgrænser sig således fra monitors hvorfra der ikke lagres informationer.

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 

På Glostrup Hospital foretages videoovervågning tre steder:

 

1. Akutklinikken: I patientrettede gangarealer (afgrænset fra personalegangen). 

2. Forhallen ved indgangene 1, 3 og haveindgangen, samt i mellembygning i tilknytning til forhallen. Samt i rødt og blåt trafikcenter i stueetagen.

3. P-huset (48 kameraer fordelt på alle etager)

 

 

Generelt for videoovervågning

  • Der skiltes tydeligt med oplysning om videoovervågning ved indgange til områder der overvåges. 
  • I P-huset lagres optagelser i ca. 30 døgn. Herefter slettes materialet automatisk
  • I øvrig områder lagres optagelser kun  i ca. 8 døgn, afhængig af hvor meget trafik der har været i området. Herefter slettes materialet automatisk

 

Adgang til filer på opfordring fra politiet

  • Akutklinikken skal ved en politianmeldelse gøre Teknisk afdeling opmærksom på, om der er videomateriale fra hændelsen som ønskes sikret. Materialet skal sikres inden for 8 døgn efter hændelsen. 
  • Hospitalet underretter Politiet hvis der er grund til at tro, at en optagelse kan være til hjælp ved efterforskningen.
  • Videomaterialet stilles til rådighed for Politiet, som vurderer hvorvidt materialet ønskes sikret og udleveret.
  • Filer der midlertidigt sikres med henblik på senere udlevering til politiet, slettes straks efter udlevering til Politiet. 

 

Adgang til filer på opfordring fra afdelingsledelse

Der kan være episoder hvor en afdelingsledelse ønsker at gennemse videomateriale. Fx ved traumatiske hændelser hvor afdelingsledelsen vurderer at materialet kan anvendes konstruktivt i forhold til det implicerede personale eller til afgørelse af tvister om skyldsspørgsmål. I disse situationer gælder følgende:

 

Adgang til filer ved hændelser i P-hus

Her er lempet for adgangen til filerne, idet der ikke er tale om at skulle beskytte personale- og patientmæssige forhold. Her er det tyveri, hærværk, påkørsler og grafitti der er i fokus.

  •  I P-huset gælder at materialet er sikret i op til  30 døgn. Materialet ligger på server hos CIMT.
  • Vagthavende mestre har adgang til filerne for afdækning af konkrete hændelser.
  • Afsnitsledelsen kontakter Teknisk afdeling med begrundelse, samt angivelse af tidsrum for det filmmateriale man ønsker at gennemse. 
  • Teknisk afdeling gør materialet klar til fremvisning. 
  • Afdelingsledelse og involveret personale gennemser materialet sammen. Teknisk afdeling kan være til stede som 3. part.
  • Eventuel kopi af materialet slettes efter fremvisning.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 

  • Driftsafdelingen er ansvarlig for hospitalets samlede overvågning. Ved behov for yderligere videoovervågning kontaktes Driftsafdelingen. 
  • Driftschefen er dataansvarlig for videoovervågning. Substitut for driftschefen som dataansvarlig er hospitalsdirektøren.
  • Glostrup Politi databehandler de situationer som involverer politiet. 
  • Akutklinikken står for udlevering af materiale for situationer relateret til eget område, men i situationer hvor Politiet, uden for Akutklinikkens åbningstid, stiller krav om udlevering af materiale, er det Teknisk afdeling der via vagthavende mester sikrer og stiller materiale til rådighed. 
  • Ønsker politiet adgang til optagelser relateret til hændelser i Mellembygningen, er det Teknisk afdeling der forestår sikring og udlevering af materiale.
  • CIMT står for opsamling af videomateriale relateret til P-huset.
  • Ønsker om gennemsyn af materiale der vedrører interne forhold i en afdeling, behandles af Teknisk afdeling i forening med den pågældende afdelingsledelse. Ønsker vurderes individuelt og i tvivlstilfælde omkring berettigelse til adgang, rådfører Teknisk afdeling sig med den dataansvarlige.
  • Afdelingsledelsen eller anden ansvarlig på et afsnit, er ansvarlig for at anmelde hændelser til Politiet og samtidigt orientere Driftsafdelingen via mail: ###EMAIL###.dk. Hvis hændelsen muligvis er optaget skal dette oplyses til Politiet og Driftsafdelingen, så billederne kan sikres.
  • Teknisk afdeling er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af udstyr til videoovervågning.

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

DDKM 1.8.1

 

Tilbage til top

Bilag