Resume
Vejledningen beskriver proceduren for korrekt håndtering og sortering af medicin-, kemikalie-, klinisk risikoaffald og dagrenovation.
Denne vejledning sætter fokus på klinisk risikoaffald, for at af få klare og specifikke sorteringskrav på dette område.
Formål
At sikre korrekt sortering af affald, med henblik på at overholde de hygiejniske, arbejdsmiljømæssige-, økonomiske- og miljømæssige aspekter.
Kravene til bortskaffelse af klinisk risikoaffald er beskrevet i affaldsbekendtgørelsen samt i Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af klinisk risikoaffald. Da vejledningen efterhånden er gammel og på flere områder ikke er entydig, er der i dag - hos miljømyndighederne og på sygehusene - ikke en ensartet og klar holdning til, hvad der er klinisk risikoaffald, og for meget affald kasseres fejlagtigt som klinisk risikoaffald.
Den danske forening S-MIL (Sygehusenes Miljøsamarbejde) er i gang med en fælles indsats for at reducere sygehusenes mængde af klinisk risikoaffald.
Det er hensigtsmæssigt, at der er ensartede regler for alle sygehuse, da der er stort flow i personalet sygehusene imellem.
S-MIL har derfor i fællesskab opstillet klare retningslinier for, hvad der er klinisk risikoaffald.
Definitioner
Farligt affald, der opstår i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling af patienter, omfatter typisk følgende fraktioner:
Derudover vil der i relation til undersøgelse, pleje og behandling af patienter produceres en mængde affald, der ikke betragtes som farligt, og som derfor kan kasseres som almindelig dagrenovation.
Klinisk risikoaffald er farligt affald og vil typisk omfatte affald, der:
Øvrigt affald fra undersøgelse, behandling og pleje af patienter vil typisk blive betragtet som:
I vejledningen menes der med dobbeltemballering, at affaldet lægges ned i en ekstra pose, der lukkes tæt til.
Afdelingsledelser er ansvarlige for at sikre introduktion af denne vejledning til personalet.