GLO Sortering af affald til klinisk risikoaffald

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

Resume

Vejledningen beskriver proceduren for korrekt håndtering og sortering af medicin-, kemikalie-, klinisk risikoaffald og dagrenovation.

Denne vejledning sætter fokus på klinisk risikoaffald, for at af få klare og specifikke sorteringskrav på dette område.

 

Formål

At sikre korrekt sortering af affald, med henblik på at overholde de hygiejniske, arbejdsmiljømæssige-, økonomiske- og miljømæssige aspekter.

Kravene til bortskaffelse af klinisk risikoaffald er beskrevet i affaldsbekendtgørelsen samt i Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af klinisk risikoaffald. Da vejledningen efterhånden er gammel og på flere områder ikke er entydig, er der i dag - hos miljømyndighederne og på sygehusene - ikke en ensartet og klar holdning til, hvad der er klinisk risikoaffald, og for meget affald kasseres fejlagtigt som klinisk risikoaffald.

Den danske forening S-MIL (Sygehusenes Miljøsamarbejde) er i gang med en fælles indsats for at reducere sygehusenes mængde af klinisk risikoaffald.
Det er hensigtsmæssigt, at der er ensartede regler for alle sygehuse, da der er stort flow i personalet sygehusene imellem.

S-MIL har derfor i fællesskab opstillet klare retningslinier for, hvad der er klinisk risikoaffald.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Definitioner

Farligt affald, der opstår i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling af patienter, omfatter typisk følgende fraktioner:

  • Klinisk risikoaffald
  • Medicin
  • Cytostatika
  • Kemikalier

Derudover vil der i relation til undersøgelse, pleje og behandling af patienter produceres en mængde affald, der ikke betragtes som farligt, og som derfor kan kasseres som almindelig dagrenovation.

 

Klinisk risikoaffald er farligt affald og vil typisk omfatte affald, der:

  •  er stikkende eller skærende og kan penetrere hud ved kontakt
  • indeholder meget blod, pus eller vævsvæske, som enten ikke er absorberet eller som ikke kan opsuges af det omgivende affald i tilfælde af lækage eller anden form for ”brud” på emballagen
  • levende kulturer og andet mikrobiologisk materiale
  • genkendelige legemsdele
  • indeholder medicin, cystostatika eller kemikalier

 

Øvrigt affald fra undersøgelse, behandling og pleje af patienter vil typisk blive betragtet som:

  • dagrenovationslignende affald
  • kemikalieaffald

 

I vejledningen menes der med dobbeltemballering, at affaldet lægges ned i en ekstra pose, der lukkes tæt til.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Fremgår af eksempler på affaldshåndtering. Se bilag for eksempler

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelser er ansvarlige for at sikre introduktion af denne vejledning til personalet.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag