Infertilitetsudredning

 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sekretærer der modtager nyhenviste patienter

Tilbage til top


Definitioner

Infertilitetsudredning betyder undersøgelse, diagnostik og behandlingsindikation for infertile kvinder og mænd. På basis af undersøgelserne kan patienterne visiteres bedst muligt i klinikken. 


Fremgangsmåde

Når sekretærerne modtager en henvisning, oprettes parrets sag i Sundhedsplatformen (SP) og DMDC.

Sekretærerne tjekker, at de formelle krav er opfyldt, specielt alderskriteriet om at vi ikke behandler ”standard-patienter” efter at kvinden er fyldt 41 år.  Kvinderne skal henvises inden de fylder 40 år. Der skal endvidere på alle foreligge svar på smitteprøver (HIV og Hepatitis B og C). På kvinden skal der være oplysning om AMH, TSH, TPO-Ab, Rubellastatus samt svar på screening for cervix cancer (se særskilt afsnit). På manden skal der foreligge svar på sædanalyse.

Henvisningen lægges derefter til lægeligt gennemsyn (aktuelt hos EC/JWB/KTM) mhp primær visitation. Den visiterende læge tager her stilling til om patienten skal visiteres til en særlig læge:

Parret (den enlige) gives herefter første ledige ambulatorietid. Samtidig med dette fremsendes samtykkeerklæring vedrørende behandling samt oplysningsskema til kvinden og manden mhp. basisoplysninger. Dette udfyldes ved første fremmøde i ambulatoriet.

 

Basalt udredningsprogram før henvisning

Ideelt foregår udredningen via egen læge og/eller speciallæge før henvisningen.

Henvisningen bør indeholde oplysninger om:

 

KVINDEN

Tubafaktor

Passage i tubae bør undersøges med HSU (Hysterosalpingoultrasonografi) eller hysterosalpingografi (HSG).

 

Ovulationsfaktor

Ved regelmæssige menstruationer (cyklusinterval 21-35 dage) er primær endokrin vurdering inden henvisningen sædvanligvis ikke nødvendig fraset AMH, TSH og TPO-Ab

Ved uregelmæssige menstruationer (>35 dage) og anovulation er det ideelt, at der allerede inden henvisningen udover AMH, TSH og TPO-Ab foreligger svar på FSH, LH, prolaktin, østradiol samt androgengruppe ideelt taget på CD 2-3. (På Fertilitetsklinikken suppleres med eventuelle yderligere relevante endokrine analyser efter 1. samtale)

 

Podning for Klamydia

Bør principielt være udført af henvisende læge. Hvis ikke denne forligger så podes der inden HSU og pt kontaktes ved positivt svar mhp. opstart i behandling.

 

Rubella immunitet

Bør være undersøgt for IgG (og IgM) medmindre kvinden er vaccineret.

 

Screening for cervix cancer

Kvinder i aldersgruppen 23-29 år tilbydes celle-baseret screening hvert tredje år. Det samme gør kvinder i aldersgruppen 30-49 år, født på en lige dato.  

Kvinder i alderen 30-59-år, født på en ulige dato, bliver hvert femte år tilbudt en HPV-baseret screening som første undersøgelse. Findes der HPV i prøven bliver prøven også undersøgt for celleforandringer.

 

 

Lovpligtige virus screening for HIV og Hepatitis B og C

HIV virus 1 + 2 (Ab + Ag), Hepatitis B c-antistof, Hepatitis B s-antigen og Hepatitis C antistof.

 

MANDEN

Der bør foreligge mindst én sædanalyse. Er sædprøven normal foretages intet yderligere.

Ved moderat til stærkt nedsat sædkvalitet kan der eventuelt foretages diagnostisk sædoprensning i fertilitetsklinikkens laboratorium mhp. valg af behandling (IVF/ICSI/IUI).

Hos par med kryopræserveret sæd er valg af behandling afhængig af mængden og kvaliteten af de deponerede ejakulater. Undertiden kan 1-2 IUI-behandlinger forsøges initialt, men efterfølgende. bør der foretages ICSI.

Anvendes kryopræserveret sæd, skal der foreligge underskrift på accept af overflyttelse og optøning af de frosne strå – typisk fra Afd. GR. Gælder i hele behandlingsperioden. Lab skal bestille sædstrå fra GR også ved backup med kryopræserveret sæd, når kvinden sættes til aspiration. Seddel skal lægges i kassen i Dyrkningslaboratoriet.

Anvendes donorsæd til behandlingen, skal oplysning om donorvalg/samtykke foreligge ved indledning af stimulationsforløbet. Patienten bestiller selv donorsæd online hos den sædbank (Cryos/European spermbank afhængig af hvilken sædbank vi pt bruger) efter udlevering af vejledning.

  

Indikation for henvisning til GR:

Mænd hvis diagnostiske sædprøve opfylder kravene til nedenstående grupper 9+10 samt 11 bør henvises til GR til udredning

 

###TABEL_1###

 

 

Herudover bør følgende mænd henvises til GR:

 

Indledende vurdering og journaloptagelse i ambulatoriet

Lægen er ansvarlig for oprettelse af standardjournal evt. med anvendelse af skabelonform i SP.

Lægen opdaterer diagnoseliste og FMK og gennemgår sammen med parret de to indsendte skemaer fra henholdsvis kvinden og manden.

Sygeplejersken sikrer at de lovpligtige HIV og hepatitis screeningstests foreligger. De må maximalt være 2 år gamle. Hvis de ikke allerede foreligger, da bestiller sygeplejersken disse i SP og parret bedes gå til blodprøvetagning direkte efter konsultationen.

Parret underskriver altid standardformular om behandling med assisteret reproduktion, hvori samlivsstatus og underskrifter for diverse informationer foreligger. Derudover underskriver parret/den enlige samtykke til indhentning af helbredsoplysninger.

Der oprettes CAVE/ allergier i SP samt DMDC. Sygeplejerske vejer og fører vægt og højde ind i SP. Sygeplejerske indtaster virusmarkører i DMDC. Sygeplejerske indsætter kontaktlæge og kontakt sygeplejerske i SP. Sygeplejersken påfører ydelseskoder i SP

 

Objektiv undersøgelse

BMI

Ved alder ≤30 år og alderssvarende AMH/AFC anbefales BMI at være <30 ved behandlingsstart.

Ved alder > 30 år og alderssvarende AMH/AFC anbefales BMI maksimalt at være 35

Ved et BMI > 40 frarådes behandling

 

Transvaginal ultralyd

Uterus med endometrie vurderes mhp. patologi (fibromer, adenomyose, polypper, anomalier). Ovarier mhp.  AFC og evt adnexpatologi (ovariecyste, endometriom, hydrosalpinx) samt tilgængelighed for aspiration.

Der tilstræbes vurdering af kaviteten ved 3D ultralyd af uterus.

 

Blodprøver

Der suppleres med relevante blodprøver.

Vedr. TSH: Se særskilt afsnit og algoritme til sidst i dokumentet.

 HSU

Hvis kvinden skal have foretaget HSU i fertilitetsklinikken, bookes denne ved sekretær, evt. SP-besked med angivelse af SM, cykluslængde og indikation. HSU udføres oftest mellem cd 3-10.

 

Behandlingsplan

Resume fra indledende vurdering (AOP) med konklusion og plan for den kommende behandling kopieres fra SP til DMDC (typisk behandlingsindikation, cyklusstatus, AMH, sædkvalitet og behandlingsplan (OI, IUI, IVF, ICSI mv)

I det GULE FELT skrives endvidere: AMH, cykluslængde, evt conisatio, PGT, primær diagnose, Endometriose, Cancer, eller Koagulopati hvis relevant og evt. plan ved ASP. Særlige forhold v. evt. graviditet. Anti-TPO status noteres.

Anovulation: Behandling i pauser. Evt behov for tolk.

Laboratorie felt: Brug af donorsæd. Særlige forhold HIV/Hepatitis.

 

Hvis der planlægges IVF/ICSI og parret ikke har været til informationsmøde, skal de inviteres til det førstkommende møde/webinar og have tilsendt link til informationsfilmen. De kan først tilmelde sig behandling, når de har set filmen.

Uanset behandlingsform sikrer man sig, at de relevante formularer er underskrevet (samtykke til behandling, samtykke til indhentning af helbredsoplysninger og evt. donorsamtykke og udlevering og tø af cryosæd/TESE fra GR).

Der foretages en vurdering af forældreuegnethed. Ved tvivl sendes forespørgsel til Region Syd Danmark, Juridisk Team med parrets/den enliges samtykke.

 

Thyroidea-screening af kvinden forud for fertilitetsbehandling

Dansk Endokrinologisk Selskab: Guideline vedr. ”Thyroideasygdom ved infertilitet og graviditet” oktober 2022.

 

 

Ved visitationen vil pt. der enten er hypo- eller hyperthyroide blive ”fanget” og skal henvises tilbage til henvisende læge mhp. udredning inden pt. kommer til 1. ambulante samtale. Pt der ikke er ”fanget” ved visitation inden 1. ambulante samtale skal udredes som anført i fig 1.

Anti-TPO pos kvinder følges som anført i figur 1

 

Figur 1

 

###TABEL_2###

Tilbage til top