Anvendelse af kendt sæddonor
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Alle ansatte i Fertilitetsklinikken
Ved kendt sæddonation er donors identitet kendt af modtager på donationstidspunktet. Såfremt modtager ikke lever i et heteroseksuelt forhold, har donor mulighed for med sin underskrift at vedkende sig faderskabet af et eventuelt barn, og barnet vil være donors lovlige arving. Dette gælder i alle tilfælde hvor modtager er single (kendt dedikeret sæddonation).
Procedure for kendt sæddonation
Når en enlig eller et par ønsker at anvende en kendt sæddonor skal der aftales en separat tid på 30 min for den kendte sæddonor til samtale, hvor modtager ikke deltager. I umiddelbar forlængelse af denne samtale samme dag får modtageren/modtagerne en 30 min tid til samtale uden deltagelse af sæddonor.
NB: Det er kun muligt at teste én kendt sæddonor pr kvinde/par.
Undersøgelse af kendt sæddonor før det ambulante besøg
Før samtalen i ambulatoriet med en kendt sæddonor skal han have foretaget
Ved det ambulante besøg
Ved samtalen med den kendte sæddonorkandidat gennemgås spørgeskemaet og der foretages en objektiv undersøgelse incl vurdering af eventuelle hudforandringer. Herefter foretages en samlet risikovurdering. Hvor tilstedeværelsen af en eller flere af disse risikofaktorer i dag som hovedregel i praksis fører til udelukkelse af donor, kan man i denne vurdering af en kendt sæddonor vælge at notere, at de eventuelt konstaterede risikofaktorer ikke bør udelukke donationen. For eksempel er det efter en konkret vurdering muligt at anvende en mand, der har haft sex med andre mænd, som sæddonor. Derimod er det ikke muligt for en mand at donere sæd, såfremt han har HIV eller hepatitis B eller C.
Den kendte sæddonor må ikke være adopteret, idet han skal kunne redegøre for sit genetiske ophav.
Såfremt sæddonor godkendes og accepterer at donere sæd under de givne vilkår, kaldes modtager ind til opfølgende samtale og accept af risikovurderingen. Hvis begge parter således accepterer, underskrives informeret samtykke.
Herefter aftales sæddeponering i Sædbanken, Afdeling for Vækst og Reproduktion (telefon 3545-5065) og samtidig underskrives tilladelse til optøning af et ministrå til vurdering af sædens kvalitet efter optøning, dvs om den er egnet til IUI-D eller ICSI. Der sendes endvidere en henvisning til Sædbanken, Afdeling for Vækst og Reproduktion med henblik på sæddeponering.
Samtidig lægges der en rekvisition i SP på blodprøve for NAT test for hepatitis B og C samt HIV 1+2 (Findes under infektionsscreening donor: Hepatitis virus & HIV 1+2;P) samt test for Treponema Pallidum, som tages samme dag som deponeringen, således at sæden efterfølgende kan frigives til behandling. Afdeling for Vækst og Reproduktion sørger for, at der foretages ny test for CT og GK på deponeringsdagen.
Sædbanken lægger resultatet af sæddeponeringen og optøning af ministrået under medie i donors SP journal.
Når der foreligger resultat fra Sædbanken orienteres både den kendte sæddonor og kvinden/parret om resultatet af den behandlingsansvarlige læge, således at behandling kan aftales.
Den kendte sæddonor skal give sit skriftlige samtykke hver gang, der hentes sæd fra GR til anvendelse til fertilitetsbehandling af modtager.
Den kendte sæddonor skal give sit skriftlige samtykke hver gang, der optøes et embryon befrugtet med hans sæd.
Personale ansat på Fertilitetsklinikken
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven. (Lov nr. 1313 af 27/11/2013)
Dansk Fertilitetsselskabs Guideline om kendt sæddonation 2022.
Donorjournal samt samtykker findes på Rigshospitalets intranet