Vagtarbejde i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet - Glostrup

 

Formål

At sikre at Afdeling for Ergo- og Fysioterapi tilbyder vurdering og behandling på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Målgrupper og anvendelsesområde

Fysio- og ergoterapeuter i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet - Glostrup.

Definitioner

Fremgangsmåde

Prioritering af patienter

Er der flere patienter end det er muligt at behandle indenfor tjenestetiden, prioriteres det at overholde den aftalte tjenestetid. Der leveres ikke overarbejde på vagter, medmindre dette er aftalt med overterapeuten.

Prioriteringsrækkefølge, Fysioterapi:

Neurologi

  1. Akut apopleksi
  2. Nyhenviste neurologiske patienter der endnu ikke er vurderet
  3. Igangværende træningspatienter på 5. eller 8. sal

Rygkirurgi

  1. Nyopererede i rygkirurgisk afdeling, der forventes udskrevet i løbet af weekenden
  2. Patienter der er set af fys tidligere, som forventes udskrevet i weekenden
  3. Ny-opererede desepatienter der ikke er mobiliseret ved plejen, og som ikke forventes udskrevet i løbet ad weekenden
  4. Ny-opererede patienter, der ikke forventes udskrevet i løbet ad weekenden

Prioriteringsrækkefølge, Ergoterapi:

  1. Akut apopleksi
  2. Nyhenviste neurologiske patienter der endnu ikke er vurderet
  3. Træningspatienter der er sat på SP-weekendvagtliste


Vagter på lørdage, søndage og søgnehelligdage

Overterapeuterne for fysio- og ergoterapeuterne er vagtplanlægger.

Weekendvagtplanen udkommer senest 1. januar for perioden 1.maj - 30 april.

Helligdagsvagtplanen udkommer senest 15.maj for perioden 1. december - 1. juni.

Alt vagtbærende personale får tildelt minimum en helligdagsvagt. vagtkadence for weekendvagter er ca. hver 7-9 uge lørdag og/eller søndag afhængig af speciale. 

Bytning af vagt skal ske indenfor eget speciale. Medarbejderen er selv ansvarlig for afsætning/bytning af vagt også i ferieperioder. 

Neurologi

  • Der er én fysioterapeut og én ergoterapeut fra det neurologiske speciale på vagt lørdage, søndage, søgnehelligdage og 1. maj

Rygkirurgi

  • Der er én fysioterapeutpå vagt lørdage og udvalgte søgnehelligdage.
  • Vagtbemandingen på lørdage og søgnehelligdage er afhængig af den planlagte operationsaktivitet.

Tjenestetid

Ved udførelse af vagtarbejde i weekender og på søgnehelligdage arbejdes med samme tjenestetid som på hverdage.

Beskyttede fridag/e afholdes som følger:

Team 1

Vagt lørdage, beskyttet fridag mandagen efter vagten. Vagt søndage, beskyttet fridag fredagen inden vagt. 

Team 2:

Vagt lørdag, beskyttet fridag mandagen efter vagten.

Team 3:

Vagt lørdage, beskyttet fridag mandagen efter vagten. Vagt søndage, beskyttede fridag tirsdagen efter vagten.

 

Beskyttede fridage prioriteres over ferie og andet fravær.

Efter aftale med overterapeuten kan beskyttet fridag afvikles på et andet tidspunkt.

Hvis medarbejderen afviger fra den forhåndsplanlagte beskyttede fridag, prioriteres denne dag på lige vilkår som andet fravær. 

Sygdom

  • Ved sygdom kendt senest sidste hverdag inden vagten forsøger overterapeuten at afsætte vagten frivilligt i teamet. Hvis det ikke er muligt at afsætte vagten på frivillig basis, pålægger overterapeuten vagten en vagtbærende terapeut. 
  • Ved sygdom på vagtdagen meldes sygdom på ###TELEFON###.
  • Ved sygdom på vagtdagen indkaldes ikke personale som erstatning.
  • Vagtteamet den pågældende dag giver besked til den kliniske afdeling om, at der er sygdom, og at vagten ikke dækkes.

Deltagelse i vagtarbejde:

  • Alle terapeuter i en basisstilling på min. 30 timer/ugen deltager som udgangspunkt i vagtarbejdet. Terapeuter i øvrige stillingskategorier deltager som udgangspunkt ikke i vagtarbejde.
  • Tillidsrepræsentanten indgår ikke i vagtordningen.
  • Nye fastansatte terapeuter i basisstilling kan indtræde i vagtordning efter oplæring.
  • Ved vikaransættelser vurderes det om der er behov for, at vikaren indgår i vagtarbejdet. Tidspunkt for vikarens deltagelse i vagtarbejde vurderes i forhold til vikariatets længde og vikarens kompetencer.
  • Fritagelse for vagtordningen aftales med overterapeut.

Oplæring til vagtordning:

Medarbejdere tilbydes mulighed for oplæring med en erfaren kollega på en vagtdag. 

Ansvar og organisering

  • Overterapeuterne er ansvarlige for, at den administrative vejledning implementeres i det daglige arbejde, for fordeling af vagter og for at oplæring til vagtarbejde bliver dokumenteret i personalesagen
  • Terapeuter i vagtarbejde er ansvarlige for at følge denne vejledning

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag