Træning til synkopepatienter, Rigshospitalet - Glostrup


 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er fysioterapeuter i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, som er involveret i forebyggelse og behandling af patienter med synkoper.

Denne instruks omfatter patienter med synkoper, der er indlagt eller tilknyttet et ambulant forløb på Faldklinik og Special Faldklinik under Geriatrisk/medicinsk afdeling på Rigshospitalet - Glostrup. 

Definitioner

Fremgangsmåde

Patienten henvises via specialiseret Genoptræningsplan til fysioterapeutisk synkopetræning i Special Faldklinikken på Rigshospitalet, Glostrup efter tværfaglig vurdering af læge, sygeplejerske og fysioterapeut. I Special Faldklinikken vurderer det tværfaglige team relevansen af synkopetræning til patienten på baggrund af det kognitive og fysiske niveau, ortostatisk blodtryksmåling og en vippelejeundersøgelse.  

I følge Moya et al. findes effekt af forebyggende synkopetræning til patienten med reflekssynkoper (1). Der er endnu ikke publiceret viden om hvorvidt samme træning har effekt hos patienter med synkoper på baggrund af ortostatisk hypotension (bilag 1). I fysioterapiafsnittet på Rigshospitalet, Glostrup behandles begge patientgrupper ens, ud fra en formodning om at træningen har samme effekt som til patienter med reflekssynkoper. 

Beskrivelse af antisynkopeøvelser:

  • Counterpressure manøvrer: Fysiske isometriske øvelser med kontraktion af muskelgrupper i enten overekstremiteterne (OE) eller underekstremiteterne (UE). Øvelserne udføres ved forvarsel om synkope (nærsynkope) (bilag 2)
  • Tilttræning: Stående øvelse op af væg eller på vippeleje. Øvelsen udføres som forebyggende træning (bilag 3)

Patienten instrueres i at selvtræne antisynkopeøvelser dagligt. Antisynkopeøvelser skal trænes så længe patienten har symptomer. Hvis det vurderes, at patienten ikke selv er i stand til varetage træningen ved afslutning i Special Faldklinikken, henvises til videre alment genoptræningsforløb. 

Udover antisynkopetræning tilbydes patienten almen træning, der provokerer den ortostatiske hypotension i, for patienten, velkendte situationer (bilag 4) samt styrketræning af OE og UE (bilag 5).

Som fysioterapeut skal man sikre sig, at patienten er informeret om, at synkoper i sig selv ikke er livstruende, men vigtige at forebygge for at minimere risikoen for fald (1).

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag