Tjenestefrihed og orlov med og uden løn

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med denne VIP er at beskrive medarbejdernes mulighed for tjenestefri og orlov med og uden løn og muligheder for kompetenceudvikling/karriereveje i afdelingen. Vurderingen baseres med afdelingens FOU strategi for øje samt i forenelighed med driften.  

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Medarbejdere i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet, der ønsker at ansøge om tjenestefri med løn eller om orlov uden løn.

Tilbage til top

Definitioner

Aftalebaseret ret til tjenestefrihed
Tjenestefri med løn til personlige eller familiemæssige årsager er enten besluttet via overenskomsten eller via VMU og LMU jf. Rigshospitalets Personalehåndbog

Skemalagte undervisningsdage
Skemalagte dage er de dage, hvor der af uddannelsesstedet er planlagt obligatorisk undervisning samt eksamen. Dette inkluderer ikke læsedage, vejledning og forberedende arbejde f.eks. i grupper.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Ansøgninger til:

  • Tjenestefri med/uden løn ​​​​​​

  • O​​​​​​rlov uden løn

vurderes på baggrund af:

  • Fraværet skal være foreneligt med teamets og afdelingens drift

  • Fraværet er gældende for fastansatte medarbejdere

  • Gælder ikke ved afprøvning af andet job (undtaget ved kompetenceløft internt i afdelingen)
     

Ansøgning til diplom, master, kandidat, herunder erhvervskandidat, og ved uddannelsesrelateret orlov
 

Ansøges senest et halvt år før studiefrist.

Ansøgninger afleveres til afdelingsledelsen og nærmeste leder, hvorefter de vurderes pr. matrikel med deltagelse af seniorforsker, hvor det er relevant.

Ansøger kan forvente en tilbagemelding senest en måned efter aflevering af ansøgning.


Ansøgningen skal indeholde

  • Navn, adresse og cpr.nr.

  • Stillingsbeskrivelse og funktionsområde i afdelingen

  • CV

  • Motivation for ansøgningen: hvilket udbytte er der for hhv. medarbejderen og afdelingen

  • En beskrivelse af hvilke forudsætninger medarbejderen har for at søge ind og gennemføre en videreuddannelse

  • En skitsering af hvordan uddannelsen skal bygges op, hvis der er tale om en personlig sammensat uddannelse. Ellers vedlægges beskrivelsen af uddannelsen

  • Hvilke fag der skal/vil indgå, og hvordan eventuelle point skal samles

  • En kort beskrivelse af ens tanker og overvejelser ift. det afsluttende projekt for diplom, master eller kandidatprojektet, herunder erhvervskandidat (4-årig)

Såfremt at ansøgningen godkendes, skal den gemmes i p-sagen.

Afdelingsledelsen, overterapeuten og seniorforsker inddrages undervejs i processen. Derudover vil seniorforsker/post.doc/ph.d. studerende/udviklingsterapeut være sparringspartner for den studerende under studiet.

Økonomi
Der er ikke afsat midler i Afdeling for Ergo- og Fysioterapis budget til finansiering af den enkelte medarbejders videreuddannelse, herunder udgifter til undervisning, bøger o.lign. Der er mulighed for at søge både interne og eksterne fonde som hel eller delvis finansiering. Relevante forsknings- eller udviklingsterapeuter kan være ansøger behjælpelig med at identificere relevante muligheder herfor.

Generelt
Den studerende forpligter sig så tidligt som muligt til at meddele nærmeste leder datoerne for fravær i forhold til planlægning af arbejdsopgaver. Når der er indgået en aftale med nærmeste leder, skal eget team informeres om datoer for fravær mhp. detailplanlægning.

For at sikre understøttelse ifm. uddannelsen set ift. afdelingens opgaver er der løbende drøftelser mellem den uddannelsessøgende og nærmeste leder. Nærmeste leder har ansvar for at indkalde til møder. Seniorforsker/post.doc/ph.d. studerende/udviklingsterapeut deltager ved behov, særligt ifm. afsluttende opgaver.

 

  • Tjenestefri uden løn

Ved kurser med egenbetaling og ved medarbejdere der underviser, gives der tjenestefri uden løn. Se VIP Eksterne undervisnings- og censoropgaver

  • Tjenestefri med løn

​​​​​Kurser

Når et kursus er bevilget, er der også givet tjenestefri med løn, med mindre andet er angivet ved godkendelsen. Hvis undervisningen falder på lørdage/søndage eller strækker sig ud over normal arbejdstid, kompenseres der ikke for dette, med mindre det er et kursus, der pålægges medarbejderen at deltage i.

Diæter godtgøres ikke og er egenbetaling.

Der henvises til afdelingens kursusansøgningsskabelon: 
Ansøgningsskema

Diplommoduler

Muligheden for diplommodul som en del af en karrierevej vurderes individuelt.

Der indledes dialog med nærmeste leder og udviklingsterapeut mhp. afklaring af uddannelsens relevans for varetagelse af opgaver i forhold til stillingen og teamets samlede prioritering og behov.

Medarbejderen udarbejder en skriftlig kursusansøgning, som behandles som øvrige kursusansøgninger.

Det er en individuel vurdering, hvorvidt fravær ved diplommoduler finansieres via kursusmidler, afdelingsbudget, fondsansøgning eller egenbetaling.

Der kan ansøges om tjenestefri med løn, såfremt ansøgningen imødekommes.
 

EBP og Målemetoder

Der gives tjenestefri med løn til undervisningsdagene (4 stk.). Derudover gives der frihed til fremlæggelse (½ dag). Der gives 5 arbejdsdage til proces og opgaveskrivning (CAT).
 

Diplom og master

Der gives tjenestefri med løn på undervisningsdage, hvis uddannelsen er relevant for varetagelse af de aktuelle opgaver i forhold til stillingen. For undervisningsdage udenfor arbejdstid, kompenseres der ikke.

Ved diplomuddannelse på 60 ECTS gives der 1,5 ugers tjenestefri med løn til den afsluttende opgave på sidste modul.

Ved masteruddannelse på 60 og 90 ECTS gives der 1,5 ugers tjenestefri med løn til den afsluttende opgave på sidste modul. Masterud
dannelse på 120 ECTS udløser 2 ½ ugers tjenestefri med løn til den afsluttende opgave.

 

  • Orlov uden løn
     

Orlov uden løn til ikke uddannelsesrelateret fravær i afdelingen

Orlov udover retsmæssigt fravær skal individuelt aftales i hvert tilfælde. Medarbejderen udarbejder en skriftlig ansøgning, som vurderes af ledelsen (overterapeut og afdelingsledelsen).
 

Orlov uden løn eller nedsat arbejdstid til uddannelsesrelateret fravær i afdelingen

Orlov eller nedsat arbejdstid udover retsmæssigt fravær skal individuelt aftales og være foreneligt med teamets og afdelingens drift i hvert tilfælde. Medarbejderen udarbejder en skriftlig ansøgning, som afleveres til nærmeste leder. Det forudsættes, at uddannelsen er faglig relevant for specialet såvel som for afdelingen.
 

Kandidat

I begrænset omfang kan der gives fuldtidsorlov, hvis uddannelsen er relevant for varetagelse af de aktuelle opgaver i forhold til stillingen. Det er en forudsætning, at det afsluttende speciale har relevans for afdelingen. Det skal aftales med overterapeut, afdelingsledelsen, seniorforsker/post. doc/ph.d. studerende, hvordan specialet kan have relevans for og forankring i afdelingen. Såfremt det er muligt ud fra materialet at publicere en artikel, er afdelingen forpligtiget til at understøtte dette.

Erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS udløser 2 ½ ugers tjenestefri med løn til den afsluttende opgave.

 

Ph.d.

Der laves individuel aftale med overterapeut og afdelingsledelsen samt seniorforsker.

Der er pågående dialog om den fremtidige plan undervejs i ph.d.-forløbet mellem den enkelte ph.d.-studerende, overterapeut, seniorforsker og afdelingsledelsen.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag