Med udgangspunkt i hospitalets stresspolitik (se bilag 1) beskrives først de stressforebyggende tiltag i afdelingen og efterfølgende, hvordan afdelingen håndterer det, når en medarbejder får stress. Til sidst beskrives, hvad vi gør, når den tidligere stressramte vender tilbage til arbejdspladsen.
Formål
Stress: En oplevet belastningsreaktion (fysisk, psykisk og adfærdsmæssig) som opstår, når individet udsættes for en (ydre/indre)belastning, som individet ikke har ressourcer til at tackle. Stress er en reaktion på en ubalance mellem oplevede krav og oplevede ressourcer. (Kilde: erhvervspsykolog Pia Ryom, Aalborg arbejdsmedicinske Klinik).
Kerneydelsen: De opgaver vi fagligt og professionelt skal varetage ifølge funktionsbeskrivelser/stillingsbeskrivelse.
Prioritering: Ved ubalance mellem oplevede krav og oplevede ressourcer skal kerneydelsen varetages. Herudover er der en række opgaver, herunder udviklingsopgaver, som kan ydes.
Den værdsættende tankegang: Bygger på ressourcer, værdier og ønsker. Grundidéen er at flytte fokus fra problemer og problemløsning til muligheder og udvikling. For den enkelte medarbejder stræbes mod at synliggøre hvilke mestringsevner, vedkommende er vant til at bruge. Desuden stræbes mod at styrke og bygge videre på personens ressourcer, samt at hjælpe den enkelte til at tro på egne evner og dermed tænke i løsninger og muligheder. (Dall, M.O. og red., 2001)
Hvordan arbejder vi stressforebyggende?
Vi har fokus på den værdsættende tankegang, hvilket betyder, at man siger: god morgen, farvel og god weekend. Vi har en god omgangstone i løbet af dagen. Vi har som kolleger en åben og direkte kommunikation
Alle teams har udarbejdet en prioriteringsliste over arbejdsopgaver til brug ved spidsbelastninger
Alle teams holder morgenmøde hvor dagens opgaver planlægges. Alle er ansvarlige for at tilbyde hjælp samt bede om hjælp til dagens opgaver
Hvis arbejdsopgaverne er svære at prioritere i forhold til prioriteringslisten, er det overterapeutens ansvar at beslutte, hvilke opgaver der skal prioriteres
Efter frokost holdes der kort opsamlingsmøde i forhold til arbejdsopgaver. Er der kommet nye henvisninger. Har nogen brug for hjælp eller kan andre tilbyde hjælp
Ved langtidssygemelding drøfter det øvrige team, hvordan gruppen kan planlægge arbejdet hensigtsmæssigt
Vi tilstræber at spise frokost sammen i de respektive teams hver dag
MUS har også fokus på stressforebyggelse hos den enkelte
Afdelingsledelsen, overterapeuter, arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og tillidsrepræsentanter (TR) har fokus på stress via løbende trivselsmålinger, Trivsel OP og på TRIO-møder.
Vi bruger aktivt nærmeste leder, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i det stressforebyggende arbejde, og medarbejderne kan til enhver tid bruge dem til en samtale
Ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter søger at afdække begyndende stressproblematikker ved at være opmærksomme, lyttende og forstående
Der skal være mulighed for faglig sparring i dagligdagen. Vi prioriterer at skabe et åbent miljø, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og få feedback (evt. i form af supervision)
Vi anvender debriefing efter voldsomme hændelser jf. VIP Krise/omsorgsplan - Afdeling for Ergo- og Fysioterapi (HOC) (se bilag 2)
Lederne sparrer og coacher gensidigt hinanden i dialogen om prioriteringer og benytter evt. prioriteringsredskaber
Vi synliggør mål, rammer og visioner for klinikkens opgaveløsning
Hvis en medarbejder udvikler stress – hvordan gribes der ind overfor stress?
Samtaler i afdelingen
Hvis en medarbejder udvikler stress og sygemelder sig, kontakter den nærmeste leder den enkelte for en personlig samtale med henblik på at drage omsorg for medarbejderen. Lederen klarlægger medarbejderens igangværende arbejdsopgaver og sørger for at disse arbejdsopgaver uddeligeres, for at hjælpe medarbejderen her og nu.
Der indkaldes efter ca. 2 ugers sygdom til en sygefraværssamtale med nærmeste leder samt evt. bisidder (se bilag 3 VIP " Sygefravær, retningslinjer for håndtering i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi"). Det er vigtigt, at der er jævnlige samtaler undervejs i sygdomsfraværet.
Psykologhjælp
Behovet for psykologhjælp afdækkes under sygefraværssamtalen af nærmeste leder. Psykologhjælpen kan iværksættes via Afdeling for Krisepsykologi på tlf. nr. ###TELEFON###.
Delvis syg
Som udgangspunkt sygemeldes medarbejderen kortest muligt, og herefter lægges en plan for det videre forløb. Den stressramte skal fastholde en tæt kontakt til arbejdspladsen/opgaveløsningen. Forløbet vil typisk være, at den stressramte kommer på ”besøg” i afdelingen og meget hurtigt herefter kommer tilbage til arbejdet 1 – 2 dage om ugen eller 2 – 4 timer om dagen, som det aftales mellem den stressramte medarbejder og nærmeste leder. Efterhånden som det går bedre optrappes arbejdstiden efter aftale. Det er vigtigt, at der er jævnlige samtaler i forløbet. Det afklares med medarbejderen hvilke arbejdsopgaver de skal varetage lige nu og opfølgning løbende herpå.
Medarbejdere/kollegaer
Nærmeste leder har ansvar for at informere kollegaer løbende i processen. Dette er især i forhold til, at de kender planen, når medarbejderen kommer tilbage, så der kan bakkes op om planen.
Når en stressramt medarbejder vender tilbage
Når den tidligere stressramte medarbejder vender fuldt tilbage til arbejdet, holder nærmeste leder en samtale indenfor den første måned om hvordan det er gået. Samtalen skal holdes i et fremadrettet perspektiv.
Alle medarbejdere tager medansvar for, at de stressforebyggende tiltag i afdelingen er implementeret og er opmærksomme på deres kolleger, mht. deres stress-situation eller brug for hjælp i opgaveløsningen.
Alle medarbejdere er med til at have et realistisk kravniveau og prioritere arbejdsopgaverne i dagligdagen.
Ledere i afdelingen arbejder for at skabe balance mellem ressourcer og opgaver og sørger for, at der løbende er plads til dialog om opgaveløsningen.
Referencer
Erhvervspsykolog Pia Ryom, Aalborg Arbejdsmedicinske Klini
BrancheArbejdsmiljøRådet Social og Sundhed (BAR So Su). Strategier mod stress
Center for stress: www.center-for-stress.dk
BrancheArbejdsmiljøRådet Social og Sundhed (BAR So Su). Lederens arbejde med stress
Sygeplejersken nr. 22/2006. Langtidssygemelding er misforstået omsorg
BrancheArbejdsmiljøRådet Social og Sundhed (BAR So Su). Et sundt arbejdsliv
Dall, Mads Ole og Hansen, Solvei (red.) (2001). Slip anerkendelsen løs!, Frydenlund