Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder, henholdsvis DDKM og JCI
Bilag

Formål

At patienten opnår et vandladningsmønster så normaliseret som muligt (1).

At patienter med apopleksi tilbydes en systematisk og tværfaglig koordineret indsats i forhold til udredning, forebyggelse, pleje og behandling af nedre urinvejssymptomer.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, der er tilknyttet apopleksipatientforløb i neurologisk regi på Rigshospitalet.

Tilbage til top

Definitioner

Nedre urinvejssymptomer: En bred gruppe af urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS)) så som urininkontinens, nykturi, urgency, urinretention, øget antal vandladninger i dagtimerne, efterdryp, sivende urin, vanskeligheder ved at starte vandladning og urinvejsinfektion (2).

Urgency: Pludselig og bydende vandladningstrang (2).

Urge inkontinens: Urinlækage samtidig med pludselig og bydende vandlandingstrang (2).

Stress inkontinens: Ufrivillig urinlækage i forbindelse med fysisk anstrengelse, host eller nys (2).

Nykturi: At vågne om natten fordi man skal lade vandet (2).

Urininkontinens: Ufrivillig urinlækage, der opleves som et problem (2).

Urinretention: Manglende blæretømning efter en vandladning (2).

Triple voiding: Tredobbelt vandladning indiceret ved manglende blæretømning. Personen rejser sig op og går lidt rundt eller ryster bækkenet ind mellem hver vandlanding.

Øget antal vandladninger i dagtimerne: Patienten har meget hyppig vandladningstrang i dagtimerne (interval: 10 – 15 min; 1 – 2 timer).

Urinvejsinfektion: Bakteriuri. Kan være symptomfri eller med symptomer som svie ved vandladning, feber, hyppige vandladninger, mavesmerter, retention, hæmaturi.

Særligt komplicerede tilfælde af nedre urinvejssymptomer: Tilfælde hvor særlig udredning hos urologer er påkrævet.

SP: Sundhedsplatformen

Tilbage til top

Fremgangsmåde

UDREDNING

Ved indlæggelsen screenes apopleksipatienten for urinvejsinfektion, urinretention og urgency. Hvis patienten fortsat har nedre urinvejssymptomer kan patienten screenes med DAN-PSS-1 skema indenfor den første uge efter indlæggelsen eller ved udskrivelsen såfremt den ligger indenfor den første uge.

Screeningen med DAN-PSS-1 i vurderingsskema ”DAN PSS1” i SP, afdækker de hyppigst forekommende nedre urinvejssymptomer så som urinretention, urgency/urge, nykturi, meget hyppige vandladninger i dagtimerne, urininkontinens og urinvejsinfektion (3,4).

Screeningen skal identificere patienter med nyopståede nedre urinvejssymptomer eller patienter der oplever forværring af nedre urinvejssymptomer i relation til aktuelle indlæggelse. Et normalt vandladningsmønster er kendetegnet ved at blæren tømmes omkring 8 gange i dagtiden og 1 gang eller færre gange om natten (5). Ved tilfælde af nedre urinvejssymptomer der kræver farmakologisk behandling eller ved særligt komplicerede tilfælde, konfereres tilstanden samt muligheder for videre udredning og behandling med afdelingens læger.

Når registreringen af DAN-PSS-1 foreligger identificeres sværhedsgrad af symptomerne og gener. Den efterfølgende handling/behandling kan tilrettelægges udfra Quick-card (se bilag). Scoren på Quick-cardet tager primært udgangspunkt i symptomscoren (A spørgsmål). Men den endelige plan for handling og behandling bør i høj grad også omfatte patientens score for gener (B spørgsmål).

Urinretention: Alle patienter med nyopstået apopleksi screenes for manglende blæretømning umiddelbart efter vandladning i de første 24 timer efter indlæggelse. GLO Blærescanning og steril intermitterende kateterisation (SIK) af patienter indlagt med apopleksi.

Urgency/urge: Hvis patienten pludselig mærker en meget bydende vandladningstrang (urgency) og/eller patienten oplever urinlækage samtidig med pludselig og bydende vandlandingstrang (urge inkontinens) udfyldes DAN-PSS-1 vurderingsskemaet, hvorved sværhedsgrad samt omfanget af gener afdækkes (6, 7).

Urininkontinens: Hvis patienten på forespørgsel angiver at opleve ufrivillig vandladning, udfyldes DAN-PSS-1 vurderingsskemaet, hvorved typen af inkontinens, sværhedsgrad samt omfanget af gener afdækkes (6, 7, 8).

Nykturi: Hvis patienten på forespørgsel angiver at have behov for at lade vandet om natten, udfyldes DAN-PSS-1 vurderingsskemaet, hvorved sværhedsgrad samt omfanget af gener afdækkes (6, 7). Væske-vandladningsskema opstartes.

Øget antal vandladninger i dagtimerne: Hvis patienten på forespørgsel angiver at opleve meget hyppig vandladning i dagtimerne, udfyldes DAN-PSS-1 vurderingsskemaet, hvorved sværhedsgrad samt omfanget af gener afdækkes (6, 7).

FOREBYGGELSE

Generel forebyggelse: Der sikres korrekt nedre hygiejne og patienterne tilbydes toiletbesøg efter individuelle behov. Alle patienter om muligt bør mobiliseres til siddende eller stående stilling ved vandladning for at tømme blæren optimalt. Der skal være ekstra opmærksomhed omkring patientens væskeindtag.

Gode toiletforhold: Tydelig skiltning af toiletter, tilstrækkelig lys om natten og frie adgangsforhold til toilettet (1).

Urin retention: Mobilisering til siddende eller stående er her første tiltag og af afgørende betydning. Ved risiko og forekomst af urinretention instrueres patienten i Triple voiding teknikken (9, 10). GLO Blærescanning og steril intermitterende kateterisation (SIK) af patienter indlagt med apopleksi.

Urininkontinens: Patienten informeres og bevidstgøres om bækkenbundsmusklernes lokalisation og -funktion. Hvis muligt opstartes bækkenbundstræning. Desuden opfordres de til at lade vandet med regelmæssige intervaller (2-3 timer) i den vågne tid. Patienter der har fysiske eller kognitive deficit tilbydes hjælp til at komme på toilettet med regelmæssige intervaller (2-3 timer) i den vågne tid (9, 10). Om natten evt. efter vandladningsmønsteret er identificeret baseret på blærescanning.

Nykturi:

Oppegående patienter: Ved oplevelser med ufrivillig urinlækage opfordres patienten til at gå på toilettet mindst 1 gang om natten (9, 10).

Sengeliggende patienter: Ved oplevelser med ufrivillig urinlækage bør patienten tilbydes hjælp til at blive mobiliseret til toilettet eller til bækkenstol (evt. liftes) mindst 1 gang om natten (9, 10).

Urinvejsinfektion: Der sikres korrekt nedre hygiejne og patienterne tilbydes toiletbesøg efter individuelle behov. Patienterne tilbydes tilstrækkeligt væskeindtag. Kateter á demeure bør undgås. Kan patienten ikke tømme sin blære fuldstændigt, anvendes Steril intermitterende kateterisation, SIK. GLO Blærescanning og steril intermitterende kateterisation (SIK) af patienter indlagt med apopleksi.

BEHANDLING

Generel behandling: Alle patienter med nyopståede nedre urinvejssymptomer eller patienter der oplever forværring af nedre urinvejssymptomer i relation til aktuelle indlæggelse, bør tilbydes rettidig hjælp (fysisk eller verbalt) i forhold til typen og sværhedsgraden af nedre urinvejssymptomer. Hos patienter med nedre urinvejssymptomer bør genoptræningen især fokusere på funktioner så som balance, siddende og stående stilling, selvstændig gangfunktion, ganghastighed og gangdistance samt ADL funktionerne af- og påklædning (9, 10). Hvis patienterne fortsat har nedre urinvejssymptomer ved overflytning til anden afdeling/andet hospital eller ved udskrivelsen, skal relevante oplysninger vedrørende urinvejssymptomer og hidtidig behandling samt effekt videregives til disse parter.

Urgency/urge: Patienten informeres og bevidstgøres om bækkenbundsmusklernes lokalisation og -funktion. Hvis muligt opstartes bækkenbundstræning (11).

Urininkontinens: Patienten informeres og bevidstgøres om bækkenbundsmusklernes lokalisation og -funktion. Hvis muligt opstartes bækkenbundstræning (11). Evt. individuel valg og tilpasning af bletype.

Nykturi: Patienten informeres og bevidstgøres om bækkenbundsmusklernes lokalisation og -funktion. Hvis muligt opstartes bækkenbundstræning (11).

Øget antal vandladninger i dagtimerne: Patienten informeres og bevidstgøres om bækkenbundsmusklernes lokalisation og -funktion. Hvis muligt opstartes bækkenbundstræning (11).

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ved førstkommende ”tværfaglige konference” har alle faggrupper ansvaret for at viderebringe relevante oplysninger, observationer og undersøgelsesresultater i forhold til nedre urinvejssymptomer. Der lægges en tværfaglig plan for intervention og videre forløb, hvilket dokumenteres i SP.

Sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter: Har ansvaret for den indledende sygeplejevurdering med tilhørende individuel patientplan. Ved overflytning til anden afdeling/andet hospital eller ved udskrivelsen, videregiver plejepersonalet oplysninger vedrørende urinvejssymptomer og hidtidig behandling samt effekt via SP.

Fysioterapeuterne: Har ansvaret for at fremme, behandle og genoptræne mobiliteten samt den specifikke information, bevidstgørelse samt træning af bækkenbundsmuskulaturen. Interventionen startes umiddelbart efter afdækning af de nedre urinvejssymptomer. Ved overflytning til anden afdeling/andet hospital eller ved udskrivelsen, videregiver fysioterapeuterne oplysninger vedrørende urinvejssymptomer og hidtidig behandling samt effekt via SP eller genoptræningsplan.

Ergoterapeuterne: Har ansvaret for ADL træningen med af- og påklædning samt kognitiv træning (fx i forhold til at kunne finde vej til toilettet, planlægge opgaven og organisere udførelsen). Interventionen startes umiddelbart efter afdækning af de nedre urinvejssymptomer. Ved overflytning til anden afdeling/andet hospital eller ved udskrivelsen, videregiver ergoterapeuterne oplysninger vedrørende aktivitetsniveau, kognitive funktioner og hidtidig fokus i genoptræningen og effekt via SP eller genoptræningsplan.

Læger: Har ansvaret for diagnose og behandling.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Lukacz ES, Sampselle C, Gray M, MacDiamid S, Rosenberg M, Ellsworth P, Palmer H. A healthy bladder: a consensus statement. Int J Clin Pract 2011;65(10):1026-1036.
Haylen Haylen BT, de Ridder D, Freeman RM, Swift SE, Berghmans B, Lee J, Monga A, Petri E, Rizk DE, Sand PK, Schaer GN; International Urogynecological Association; International Continence Society. An International Urogynecological Association (IUGA)/International Continence Society (ICS) joint report on the terminology for female pelvic floor dysfunction. Neurourol Urodyn. 2010;29(1):4-20.
Tibaek S, Gard G, Klarskov P, Iversen HK, Dehlendorff C, Jensen R. Prevalence of Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS) in stroke patients: A cross-sectional, clinical survey. Neurourol Urodyn 2008;27:763-771.
Pettersen,R, Stien R, et al. "Post-stroke urinary incontinence with impairedawareness of the need to void: clinical and urodynamic features." BJU Int 2007;99(5):1073-7.
Lukacz ES, Whitcomb EL, LawrenceJM, et. Al. Urinary frequency in community-dwelling women: what is normal? Am J Obstet Gynecol 2009;20:552e1-7.
Tibaek S, Jensen R, Klarskov P, Iversen HK, Gard G. The Danish Prostatic Symptom Score (DAN-PSS-1) Questionnaire is reliable in stroke patients. Neurourol Urodyn 2006;25:319-23.
Tibaek S, Dehlendorff C. Validity of The Danish Prostata Symptom Score in Stroke Patients. Acta Neurologica. Scandinavian 2009;120:411-417.
Tibaek S, Dehlendorff C. Is Barthel Index a relevant measure for measuring Prevalence of Urinary Incontinence in Stroke Patients? Neurourol Urodyn 2012;31:44-49.
Tibaek S, Gard G, Klarskov P, Iversen HK, Dehlendorff C, Jensen R. Are Activity Limitations associated with Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS) in Stroke Patients? A cross-sectional, clinical survey. Scan J Urol 2009:43:383-389.
Tibæk Sigrid. Forebyggelse af urininkontinens. I Beyer N & Poulsen I ”Inaktivitet og Immobilisation – i et tværfagligt perspektiv”. Munksgaard Danmark 2010:128-146.
Tibaek S, Gard G, Jensen R. Pelvic floor muscle training is effective in women with urinary incontinence after stroke. Neurourology and Urodynamics 2005;24(4):348-357.
Tibaek S, Gard G, Dehlendorff C, Iversen HK, Biering-Soerensen F, Jensen R. Can pelvic floor muscle training improve quality of life in men with mild to moderate post-stroke and lower urinary tract symptoms? Eur J Rehabil Med. 2017 Jun; 53(3):416-425.
Tibaek S, Gard G, Dehlendorff C, Iversen HK, Erdal J, Biering-Soerensen F, Dorey G, Jensen R. The effect of pelveic floor muscle training on sexual function in men with lower urinary tract symptoms after stroke. Topics in Stroke Rehabilitation 2015;22(3):185-193.