Ergoterapi hos cervical opererede patienter med dysfagi, Glostrup

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Beskrive den ergoterapeutiske intervention under indlæggelse (inkl. screening (plejepersonale) og henvisning) over for patienter efter cervikal operation, som udvikler dysfagi (synkebesvær) postoperativ.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Ergoterapeuter som varetager vurdering og behandling af cervikalt opererede patienter i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.

Tilbage til top


Definitioner

Dysfagi hos cervical opererede patienter: 

Dysfagi (synkeproblemer) hos akut cervikalt opererede patienter forekommer hyppigst i den akutte fase og aftager de første dage postoperativt, hvilket indikerer, at postoperativ ødemdannelse er årsag til dysfagi. Desuden viser litteratur, at patienter, der er blevet intuberet, kan opleve kortvarige problemer med synkefunktionen postoperativt (Rihn Jeffery A. et al 2011).

Forekomst for dysfagi hos cervikalt opererede patienter ligger iflg. litteratur i akutfasen mellem 20% og 54% (et enkelt studie viser op til 90% på den 1. postoperative dag) og falder efter 3 til 6 måneder til mellem 5,4 % og 18,6% og efter to år mellem 2% og 13% (Jia-Ming Liu et. al. 2017; Tao Wang et. al. 2016; Lee Micheal J. et. al. 2007).

Faktorer, som har indflydelse på sværhedsgraden af synkeproblemer, er operationstiden (og dermed hvor stort indgrebet er) - jo længere operationstid jo sværere dysfagi. En anden faktor, som påvirker dysfagi negativt på langt sigt, er rygning, som medfører den laveste bedring af dysfagi. Yderligere er højt BMI, operation med C2- C7 vinkel >9 grader revisionskirurgi samt operation over flere niveauer med til at øge risiko for at udvikle postoperativ dysfagi (Jia-Ming Liu et. al. 2017; Tao Wang et. al. 2016; Lee Micheal J. et. al. 2007).

Screening af dysfagi:

Bazaz test består af nogle få spørgsmål, som tilsammen giver svar på, hvordan patienten oplever sin synkefunktion.

###TABEL_1###

Bazaz dysfagi scoring system: Oversat fra Anderson Karen K. et al. (2015)

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Screening af dysfagi foretages af sengeafsnittets sygeplejerske ved hjælp af et spørgeskema (Bazaz Dysfagi Scorings System).

Patienter med tegn på dysfagi henvises af læge (via best/ord) til ergoterapi.

Vurdering af sværhedsgraden af synkefunktion hos cervikalt opererede patienter foretages af en ergoterapeut. Ergoterapeuten undersøger både patientens subjektive oplevelse af sin synkefunktion og udfører en objektiv undersøgelse (Dysfagi-vejledning).

Den ergoterapeutiske indsats:

Vurderer ergoterapeuten, at undersøgelse viser mild dysfagi, og der samtidig er bedring af synkeproblemer, vælger ergoterapeuten følgende indsatser:

Vurderer ergoterapeuten, at den objektive undersøgelse viser moderat til svær dysfagi tilbydes følgende under indlæggelse:

Patientens indsats:

Efter pt. er informeret og introduceret kan patient selvstændig lave følgende indsatser:

Patienten informeres om følgende:

VitalStim (Neuromouskulær Elektrostimulation) vælges ikke i den akutte fase med baggrund i producentens anbefaling om ikke at bruge apparaturet ved ”… opsvulmede, inficerede, betændte områder eller hududslæt, f. eks. phlebitis, thrombophlebitis, åreknuder, osv.” (VitalStim® Plus Brugervejledning)

VitalStim kan dog med fordel overvejes senere i genoptræningsforløbet.

Hvis der 6 måneder postoperativt fortsat forekommer dysfagi, betegnes det som værende af mere kronisk karakter. Patienter, som på dette tidspunkt stadig har synkeproblemer og ikke har været til genoptræning af synkefunktionen, bør henvises til ergoterapeutisk genoptræning i kommunalt regi med en genoptræningsplan (GOP) til almen genoptræning.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Overterapeut er ansvarlig for at ergoterapeuter, som varetager denne funktion, er blevet introduceret hertil.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Anderson KK, Arnold PM. Oropharyngeal Dysphagia after Anterior Cervical Spine Surgery: A Review. Global Spine Journal. 2013;3(4):273-85.

Lee MJ, Bazaz R, Furey CG, Yoo J. Risk factors for dysphagia after anterior cervical spine surgery: a two-year prospective cohort study. Spine J. 2007;7(2):141-7.

Leonard R, Belafsky P. Dysphagia following cervical spine surgery with anterior instrumentation: evidence from fluoroscopic swallow studies. Spine (Phila Pa 1976). 2011;36(25):2217-23.

Liu JM, Tong WL, Chen XY, Zhou Y, Chen WZ, Huang SH, et al. The incidences and risk factors related to early dysphagia after anterior cervical spine surgery: A prospective study. PLoS One. 2017;12(3):e0173364.

Rihn JA, Kane J, Albert TJ, Vaccaro AR, Hilibrand AS. What is the incidence and severity of dysphagia after anterior cervical surgery? Clin Orthop Relat Res. 2011;469(3):658-65.

Siska PA, Ponnappan RK, Hohl JB, Lee JY, Kang JD, Donaldson WF, 3rd. Dysphagia after anterior cervical spine surgery: a prospective study using the swallowing-quality of life questionnaire and analysis of patient comorbidities. Spine (Phila Pa 1976). 2011;36(17):1387-91.

Wang T, Ma L, Yang DL, Wang H, Bai ZL, Zhang LJ, et al. Factors predicting dysphagia after anterior cervical surgery: A multicenter retrospective study for 2 years of follow-up. Medicine (Baltimore). 2017;96(34):e7916.

Tilbage til top


Bilag

Infobrochure om synkefunktion, synkeproblemer og kost konsistenser.

Tilbage til top