At beskrive forskellige scenarier ift. frihed og aflønning på forespørgsel om undervisnings- og censoropgaver i arbejdstiden.
Gældende for medarbejdere i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi.
Vi modtager løbende forespørgsler fra Region Hovedstaden, fra øvrige kommuner og regioner i Danmark og fra Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Københavns Professionshøjskole. Denne vejledning beskriver forholdene, når opgaven foregår som en del af arbejdstiden eller som uafhængig fagperson, herunder brugen af frihed og deraf følgende aflønning.
Generelle retningslinjer:
Fremgangsmåde for eksterne undervisnings- og censoropgaver:
Eksterne undervisnings- og censor opgaver er i det efterfølgende opdelt i tre modeller alt efter hvilke gensidige relationer, der ligger i samarbejdet.
Model 1
Undervisningsopgaver på steder, hvor vi har et gensidigt samarbejde f.eks. hospitaler i Region H.
Frihed: Muligheden for tjenestefri med løn aftales med nærmeste leder. Opgavens relevans ses på tværs i afdelingen og vurderes fra gang til gang.
Forberedelse: Tid og omfang aftales med nærmeste leder.
Aflønning: Ved tjenestefri med løn ses opgaven som en samarbejdsrelateret opgave, og der er ingen aflønning fra ekstern part.
Transport: Evt. transportudgifter betales af det sted, der modtager undervisningen.
Model 2
Undervisningsopgaver hvor vi ikke har et gensidigt samarbejde f.eks. hospitaler udenfor Region H, kommuner, DF-kurser, ETF-kurser, diverse fagfora samt Fysio- og Ergoterapeutskoler.
Frihed: Muligheden for tjenestefri uden løn aftales med nærmeste leder. Dette vurderes i forhold til arbejdsstedets belastning samt emnets relevans. Det er vigtigt at tænke på de medarbejdere, som skal passe arbejdsopgaverne, da det reelt betyder færre ressourcer i det enkelte team.
Forberedelse: Forberedelse betaler medarbejderen selv og dette ligger således uden for normal arbejdstid.
Aflønning: Medarbejderen aftaler selv aflønning med undervisningsstedet evt. efter Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningens tarif alt efter opgavens indhold samt omfang.
Transport: Medarbejderen aftaler selv transport med undervisningsstedet.
Model 3
Censor opgaver på Københavns Professionshøjskole eller andre uddannelsesinstitutioner
Frihed: Muligheden for tjenestefri uden løn aftales med nærmeste leder. Dette vurderes i forhold til arbejdsstedets belastning samt emnets relevans. Det er vigtigt at tænke på de medarbejdere, som skal passe arbejdsopgaverne samt hvordan det passer ind i de aktuelle praktikmoduler og forløb.
Forberedelse: Forberedelse betaler medarbejderen selv og dette ligger således uden for normal arbejdstid.
Aflønning: Medarbejderen aftaler selv aflønning med uddannelsesinstitutionen.
Transport: Medarbejderen aftaler selv transport med uddannelsesinstitutionen.
Den enkelte medarbejder er ansvarlig for efterlevelse af beskrevne retningslinjer. Nærmeste leder er ansvarlig for godkendelse af fraværet under hensyntagen til den enkelte medarbejder og øvrige medarbejdere. Afdelingsledelsen er i sidste ende ansvarlig for efterlevelse af disse retningslinjer.