Epidural- og spinalkatetre

Inaktive links? Tip IHE's VIP-redaktør.


Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde

Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Formål 

At forebygge infektioner, der kan opstå i forbindelse med anlæggelse og håndtering af epidural- og spinalkatetere.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt sundhedspersonale, der varetager opgaver med anlæggelse og håndtering af epidural- og spinalkatetere.

Tilbage til top

Definitioner

Aseptisk procedure: Procedure hvor materialer, udstyr og personaleadfærd er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontaminering på et acceptabelt niveau.

Sundhedspersonale: Alt personale der varetager opgaver med pleje, undersøgelse og behandling.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Anlæggelse af epidural- og spinalkatetere

  • Hånddesinfektion før anlæggelse af kateter.
  • Ved katetere, der anlægges på operationsstue, skal vejledningen ”perioperativ infektionsprofylakse - forberedelse af patient og hygiejniske forholdsregler for personale” følges.
  • Ved katetre, der anlægges udenfor operationsafdelingen, skal der som minimum anvendes sterile éngangshandsker, operationshue, kirurgisk maske samt steril afdækning.
  • Er hårfjernelse påkrævet, anvendes klippemaskine eller saks.
  • Huden ved indstiksstedet desinficeres to gange med farvet klorhexidinsprit 0,5 % (note 1) med indtørring mellem de på påføringer og før anlæggelse af kateter.
  • Efter anlæggelse af kateter påsættes filter med prop og infusionsslange. Såvel filter og infusionssæt som forlængerslanger skal være fyldt med infusionsvæsken.
  • Kateter fikseres til huden med steril tætsluttende forbinding, så katetret ikke bevæger sig.
  • Katetret fikseres op langs ryggen, således at filtret fikseres på forsiden af thorax.

Note 1: Ved allergi overfor klorhexidin kan jodsprit 2,5 % anvendes, men frarådes generelt til huddesinfektion. For at mindske risikoen for irritation overfor jod kan sprit anvendes til at fjerne det efter endt procedure.Tilbage til top


Skift af filter, infusionssæt og tilkoblinger

  • Hånddesinfektion før håndtering af filtre, infusionssæt og forlængerslanger.
  • Tilkoblet infusionssæt og/ eller forlængerslanger, inkl. filter skiftes minimum hver 4 døgn.
  • Danner filtret afslutning på katetret, skiftes det iht. Producentens anbefalinger.
  • Hver gang filter og kateter skilles ad, skal filter, infusionssæt, infusionsvæske og forlængerslange skiftes.

Tilbage til top


Pleje og vedligeholdelse af epidural- og spinalkatetre

  • Hånddesinfektion før procedurer og manipulation med katetret.
  • Indstiksstedet palperes dagligt gennem den intakte forbinding for ømhed. Forbindingen over indstiksstedet skiftes hver 7 dag, og når den er løs eller forurenet.
  • Ved forbindingsskifte skal der anvendes aseptisk procedure/ non-touch teknik eller sterile éngangshandsker.
  • Huden omkring indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0,5 % (note 1)ved forbindingsskifte, inden ny steril tætsluttende forbinding lægges på.
  • Anvendelse af transparent semipermeabel forbinding øger muligheden for inspektion, og patienten kan tage bad.

Note 1: Ved allergi overfor klorhexidin kan jodsprit 2,5 % anvendes, men frarådes generelt til huddesinfektion. For at mindske risikoen for irritation overfor jod kan sprit anvendes til at fjerne det.


Injektion af medicin i epidural- og spinalkatetre

  • Hånddesinfektion inden procedurestart.
  • Ved injektion af medicin desinficeres injektionsport i filter med ethanol 70-85 %. (klorhexidin virker neurotoksisk, og må ikke anvendes)
  • Ny steril prop påsættes efter medicinindgift
  • Infusionsvæske må maksimalt være 24 t om at løbe ind, med mindre andet er angivet.
  • Infusionen bør påbegyndes umiddelbart efter anbrud.

Tilbage til top


Kateterrelateret infektion, eller mistanke herom

  • Ved mistanke om overfladisk infektion (rødme, ømhed, hævelse eller pus) vurderer læge, om kateteret skal fjernes.
  • Ved mistanke om absces (temperaturforhøjelse, større pusansamlinger, parastesier eller lammelser) vurderer læge om det skal fjernes.
  • Ved mistanke om meningitis (feber, cerebral påvirkning, ryg- og nakkesmerter) vurderer læge om kateter skal fjernes
  • Ved svære infektioner undlades lumbalpunktur, idet der er risiko for spredning.


Fjernelse af epidural- og spinalkateter

  • Hånddesinfektion inden procedure påbegyndes.
  • Inden fjernelse af kateter if. med Infektioner, podes der fra indstikssted, hvorefter huden desinficeres omkring indstiksstedet med klorhexidinsprit 0,5 %.
  • Ved tegn på infektion skal kateterspidsen sendes til dyrkning og resistensbestemmelse.
  • Ca. 3-7 cm af kateterspidsen afklippes med steril saks, ned i sterilt spidsglas.
  • For at undgå indtørring, tilsættes nogle få dråber sterilt vand.
  • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding.
  • Antibiotisk behandling sker i samråd med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Ansvar og organisering

Center- og klinikledelser er ansvarlige for, at sundhedspersonalet er bekendt med denne vejledning, at de fysiske og nødvendige ressourcer er til stede for at vejledningen kan følges. Sundhedspersonalet er selv ansvarlige for at kende og følge vejledningen.


Referencer, lovgivning og faglig evidens