Formål
- At fjerne trachealsekret og undgå sekretstagnation
- At minimere ubehag og gener for patienten i forbindelse med trachealsugning
- At sikre ens procedure ved trachealsugning.
Indikationer
- sekretstagnation
- ekspektorat D + R
- lungeødem.
Kontraindikationer
- trombocytter under 20 (med mindre andet er ordineret af læge)
- generel eller lokal blødningstendens i næse-/svælgområdet.
Ansvar
Trachealsugning skal være ordineret i SP.
Ved trombocytter under 20 skal trachealsugning udføres under eller efter transfusion med trombocytter.
Trachealsugning udføres af erfaren sygeplejerske efter afdelingens retningslinjer.
Remedier (Se billede 1)
- Usterile handsker
- Ved smitterisiko anvendes engangskittel, maske evt. med visir eller briller.
- Ved kemoterapiregime anvendes altid engangskittel
- Sugekatheter
- str. ch 12 – hvid
- str. ch 14 – grøn
- str. ch 16 – orange
- Lidokaingel med klorhexidin 2 %
- Eventuelt trachealdyrkningssæt (se billede 2) + NaCl
- Engangsbæger med vand
- Centralt sug med påmonterede slanger og Y-rør.
Forberedelse
- Patienten skal være siddende under proceduren
- Patienten informeres om ubehag, kraftig hoste samt bræk- og kvælningsfornemmelse ved sugning. Ligeledes informeres patienten om, at han/hun – på trods af ubehag - godt kan få luft under proceduren
- Patienten instrueres i rolig respiration, og at hoste fremmer proceduren
- Kontrollere at sug virker
- Der suges med 200 cm H2O (mmHg)
- Ekspektorat til D+R
- Dyrkningssæt sættes mellem sugekateter og sugeslange (se billede 2)
- Saturationsmåler påsættes.
Procedure (Se billede 3)
- Patienten lejres ideelt med hovedet tilbage, og kæben trukket frem
- Håndhygiejne udføres og rene handsker tages på
- Lidokain-gel påsmøres spidsen af sugekateteret + eventuelt lidt i næsebor (OBS lidokain kan hæmme svælgrefleksen efterfølgende)
- Sugekateterets yderste 15 cm berøres ikke, og sugekateteret holdes sterilt, så længe som muligt. Sugekateteret kobles først til sugeslangen, når kateteret er i trachea
- Sugekateteret føres ind i næseboret. Adgangen lettes ved at holde sugekateteret op mod næseborets loft og føre det vandret ind
- Sugekateteret føres forbi tungeroden
- Hvis patienten kan samarbejde til at hoste, letter dette adgangen til trachea
- Når der høres respirationslyde i sugekateteret, er dette placeret korrekt (patienten vil næsten altid hoste kraftigt). Vær opmærksom på, at der kan høres lyde, der lyder som respirationslyde, hvis katheteret fejlagtigt ligger i eosofagus og ventriklen er meget luftfyldt eller hvis katheteret er rullet rundt i svælget
- Sugekatheteret kobles til sugeslangen
- Der suges ved at sætte en finger på sugehullet (på dyrkningssættet) eller på Y-røret
- Suget trækkes langsomt tilbage, mens det roteres. Der er risiko for slimhindelæssioner, hvis suget holdes samme sted eller føres frem og tilbage
- Ekspektorat til D+R
- Sparsomt prøvemateriale, der eventuelt sidder i kateteret kan suges ned i dyrkningssættet ved hjælp af MAX 1-2 ml sterilt NaCl. Ved større mængde NaCl kan prøvematerialet skylles ud af dyrkningssættet – og proceduren skal gentages!
- Dyrkningssættet afmonteres og prop fra pakningen påsættes
- Sugeslangen skylles igennem ved at der suges vand fra bægeret op i slangen
- Sugekatheteret kasseres
- Ideelt varer sugeproceduren 15-20 sekunder
- Det er en god ide at have en medhjælper til at holde patienten i hånden og til at berolige ham/hende.
Observationer
Saturationsmåling under hele proceduren
Der måles puls (p), blodtryk (BT), respirationsfrekvens (RF) og respirationsdybde før og efter proceduren
Effekt af sugning f.eks. fortsat sekretraslen
Hostekraft
Sekretmængde + farve
Komplikationer
Blødning fra næse og svælg
Bronchospasme
Vasovagale anfald
Opkastning med risiko for aspiration
Billede 1: Remedier
Billede 2 - Dyrkningssæt:
Billede 3 - Sugeprocedure
Tilbage til top