Steroidudløst diabetes

-

Tilbage til top

-

Tilbage til top

-

Tilbage til top

•  indledning
•  normalværdier for blodsukker
•  hyperglykæmi
•  blodsukkerskema
•  kost
•  generelle retningslinier for injektion af insulin
•  insulintyper
•  insulin og iv-væsker
•  udlevering af remedier til patienter

Indledning

Nogle patienter oplever at få midlertidig diabetes, som er udløst af behandling med steroid. Steroiden gør, at patienten kan få nedsat følsomhed overfor insulin eller udvikle insulinresistent. Insulinresistens kan opstå allerede ved 7,5 mg steroid daglig. Tilstanden er reversibel.

Navne på præparater, der kan føre til steroidudløst diabetes:

• Dexamethason
• Prednisolon
• Prednison

NB: Når steroidbehandlingen udtrappes vil blodsukkerne tilsvarende blive normaliseret.

Når en patient får steroidudløst diabetes udleveres pjecen ”Steroid udløst diabetes - værd at vide om”. Pjecen gennemgås med patient og gerne en pårørende. Patienten informeres og oplæres ud fra nedenstående vejledning, afpasset efter den enkeltes situation.

 

Normalværdier for blodsukker

Fastende blodsukker (morgen): 4-7 mmol/l
1-2 timer efter måltid: op til 10 mmol/l
Lige inden sengetid: over 6-8 mmol/l

 

Hyperglykæmi

For højt blodsukker (over 15 mmol/l) kan opstå, hvis der er for lidt insulin i blodet, og det kan medføre ketoacidose, hvor acetonelignende stoffer udskilles med urinen. Hyperglykæmi og ketoacidose kan være en følge af at patienten stopper med at tage insulin, reduceres i dosis eller patientens følsomhed for insulin er nedsat.

Tidlige symptomer på hyperglykæmi/ketoacidose

• Døsighed
• Tørst
• Tørre slimhinder
• Store diureser
• Dehydrering
• Ånde, der lugter af acetone 

Handling

Urinstix for ketoner skal tages ved feber, opkastning og diarre samt BS > 15 mmol/l
Hvis BS > 20 mmol/l gives insulin efter skema og der tages kontrol BS efter 2 timer.

Hypoglykæmi

Det er individuelt, hvornår personer oplever symptomer på grund af hypoglykæmi, men for de fleste sker det, når blodsukkeret bliver under 2-5 mmol/l. Mild hypoglykæmi kan mærkes som svag svimmelhed, mens der i de alvorlige tilfælde er bevidsthedstab.

Tidlige symptomer på hypoglykæmi

• Rysten, dirren
• Svedetur
• Stikken og prikken i læber og tunge
• Sult
• Hjertebanken
• Hovedpine
• Dobbeltsyn
• Koncentrationsbesvær
• Talebesvær
• Irritation

De almindeligste årsager til at få hypoglykæmi er:

• for få kulhydrater i maden,
• for lang udskydelse af måltider
• større fysisk aktivitet end sædvanligt f.eks. træning af muskler, der ligger tæt op ad insulindepoterne, som øger absorptionen
• for stor insulindosis.
   

Det er mest almindeligt at få hypoglykæmi i løbet af natten eller før frokost.

Handling

Ved hypoglykæmi eller insulinføling anbefales det at give både hurtigt og langsomt virkende kulhydrater.

Hurtige kulhydrater er f.eks. 4 stk. alm. sukker, 1 dl juice eller 2-6 stk. druesukker. Langsomme kulhydrater er 1 skive rugbrød eller groft brød med pålæg.

Der er nogle patienter, som ikke mærker de tidlige symptomer. I disse tilfælde er det særlig vigtigt, at familie og venner kender symptomerne og kan handle på disse.

 

BS-skema.

Der skal udfyldes et blodsukkerskema af stuegangslægen/ambulatorielægen med grænser for blodsukkerværdier, insulintyper og -mængder. Lægen skal ordinere, hvor mange gange der skal måles blodsukker. Det er typisk mellem en og fire gange dagligt før et måltid.
 

Kost.

For småtspisende eller ernæringstruede patienter er der ingen kostrestriktioner, dog skal man være ekstra opmærksom på at måle BS ofte (individuel ordination).
Patienter, som får dækket sit ernæringsbehov, skal have en individuel kostvejledning i diabetesrigtig kost med udgangspunkt i patientens sædvanlige spisevaner. Optimal diabeteskost er fedtfattig kost rig på grøntsager, frugt, fibre og fisk.
Patienten bør spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.

 

Generelle retningslinier for injektion af insulin.

1. Hænderne vaskes før forberedelsen til injektionen
2. Pennen bruges kun til en og samme person (mærkes med navn og cpr.nr. hos indlagte patienter).
3. Det checkes, at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt. Insulinen bør have stuetemperatur.
4. Ved langsomtvirkende insulin eller blandingsinsulin med langsomtvirkende insulin vendes pennen mindst 20 gange, indtil insulinen er ensartet mælkehvid.
5. Membranen sprittes af, nålen påsættes, og pennen indstilles til korrekt insulindosis. Det checkes, at pennen fungerer ved at sikre, at der kommer en dråbe insulin på nålespidsen. Hvis ikke dråben viser sig ved nålespidsen, trykkes 2 IE ud for at sikre, at nålen er fyldt med insulin.
6. Det checkes, at det er et anatomisk korrekt område for den pågældende type insulin:

• Hurtig virkende insulin injiceres altid i maven inden for følgende område: 4 cm under navlen og 12 cm over navlen samt 12 cm til begge sider.
• Langsomt virkende insulin injiceres altid i låret i et område svarende til området fra pressefold til sidesøm, fra en håndsbredde over knæet og op til lysken.
• Almindeligvis gives blandingsinsulin med langsomt virkende insulin i maven om morgenen og i låret om aftenen.

7. Det undersøges at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektion, blå mærker og lipohypertrofi (infiltrater). Vær opmærksom på, at det   

    nye injektionssted som vælges bør være mindst 3 cm fra sidste injektionssted.

8. Huden sprittes af, inden nålen injiceres subcutant. Er nålen placeret korrekt, kan den bevæges frit fra side til side i underhuden. 

9. Sprøjt insulinen ind og slip hudfolden samtidig med at nålen trækkes halvt ud. Der skal gå 10 sekunder før nålen trækkes helt ud.

 

Nålelængden og injektionsteknik til forskellige patienttyper:

 

###TABEL_1###

 

Nålelængder: Som førstevalg vælges en 5 mm (lilla)

En injektion må maximalt indeholde 40 IE insulin. Ved større doser fordeles insulinen på flere injektioner.

Insulin-typer.

Hurtigvirkende insulin eller opløselig insulin ( f.eks. Actrapid, Insuman Rapid)
Hurtigvirkende injiceres ca. 30 min. før måltidet, den har maksimum effekt inden for 1-3 timer og har en virkningstid på 6-8 timer.
Skal injiceres i abdomen

Langsomt virkende (f.eks. Insulatard, Humulin, NPH, Insuman Basal)

Langsomt virkende insulin har en virkningstid på 24 timer med max. effekt efter 4-12 timer. Langsomt virkende insulin i en pen blandes ved at glaskuglen i pennen bevæges frem og tilbage mindst 20 gange og indtil opløsningen er ensartet mælkehvid.
Injiceres i låret.

Blandingsinsulin

består af ekstra-hurtigvirkende eller hurtigvirkende insulin, som er protraheret i forskellige koncentrationer (f.eks. NovoMix 30, Mixtard 30/70)
Blandingsinsulin skal vendes mindst 20 gange og indtil opløsningen er ensartet mælkehvid.
Injiceres morgen: abdomen
Aften: låret (dette medvirker til en stabil insulinvirkning om natten)

  

Insulin og IV væsker.

• Insulin som tilsættes IV væsker skal altid injiceres i en 5 ml sprøjte med NaCl, da insulin klæber til plastik.
• 1 l iso. glucose tilsættes 14 IE Actrapid. Tilsætning af kalium vurderes og ordineres individuelt af stuegangslægen.
• I afsnit for Allogen knoglemarvtransplantation findes særlig vejledning om tilsætning af insulin til parenteral ernæring. Se VIP 7.0.7 Parenteral ernæring til allogen KMT patienter - Splitvæsker

Udlevering af remedier til patienter

Da steroidudløst diabetes er en midlertidig lidelse, skal vi forsyne patienten med alle remedier til blodsukkermåling og insulingivning i hjemmet.

Blodsukkerapparater

Der udleveres vederlagsfrit et blodsukkerapparat til patienten (Precision Freestyle Neo fra Abbott ). Afsnittene kan rekvirere gratis apparater fra Abbot.

Teststrimler

Der udleveres teststrimler af mærket Precision Freestyle Neo (fra Abbott).
Vær opmærksom på ikke at forveksle pakken med Precision PCx eller Precision Xtra plus. Disse kan godt gå i apparatet, men måler forkert.
Der må ikke udleveres anbrudte æsker. Anbrudte æsker, som returneres, skal kasseres.
Teststrimlerne bestilles via apoteket.

Øvrige remedier

• Unistik 3 Comfort  (i en passende mængde, pakkes i lynlåspose), (Unistik bestilles i Elektronisk varerekvirerings-system, ERS)
• små spritswaps og vatdutter
• insulinnåle (se ovenstående for valg af størrelse)
• insulin (efter lægeordination)
• kanylebox
• diabetes-skemaer
• patientpjecen Steroid udløst diabetes - værd at vide om.

Tilbage til top

Afdelingsledelsen.

Tilbage til top

1. Klinisk retningslinje: Injektion af insulin til voksne med diabetes - Godkendt april 2015
2. App - Alt om diabetes til fagpersoner
3. Steroid udløst diabetes - værd at vide om

Tilbage til top

-

Tilbage til top

-

Tilbage til top