Perifere venekatetre (PVK) er som udgangspunkt forbeholdt til behanding af kortvarig karakter (dage) med medikamina, som ikke er vævsirriterende/vævstoksiske.
Hvis du ikke har tilstrækkelig rutine i anlæggelse af PVK, skal du aftale oplæring ved kollega.
Remedier til anlæggelse af PVK
Der bør vælges mindst mulig kateterstørrelse, afhængig af hvilke væsker der skal indgives:
Tynde væsker: 0,9 x 25 mm (blå; 36 ml/min).
Blodprodukter: 1,1 x 32 mm (lyserød; 61 ml/min) eller 1,3 x 32 mm (grøn; 103 ml/min)
Ved akutte patienter, hvor der er mistanke om sepsis/septisk shock, vælges kateter med stort lumen med henblik på hurtig infusion af væske som beskrevet i sepsis-instruksen.
Forberedelse af patient
Anlæggelse af PVK bør foregå i undersøgelsesrum eller sengestue. Giv dig tid og ro til proceduren.
Informer patienten om proceduren.
Anvend patientens, dine egne eller andres erfaringer/viden om patientens venestatus (vener der ”ruller” eller let brister, sej hud etc.).
Hjælp patienten til en behagelig lejring, brug evt. pude eller tæppe under armen til støtte.
Indtag selv en bekvem stilling – gerne siddende og sørg for god belysning (i skrå belysning kan venetegning bedre ses).
Generende hårvækst kan fjernes med hårtrimmer inden anlæggelse (rasering må ikke benyttes).
Håndhygiejne skal foretages før anlæggelse, og før og efter al kontakt med et intravaskulært kateter.
Der anvendes altid aseptisk teknik (non-touch teknik) og rene handsker.
Ved anlæggelsen og ved skift af forbinding desinficeres huden med klorhexidinsprit 0,5% (spritswaps). Der afsprittes grundigt x 2 med fuldstændig tørring imellem og inden venepunktur.
Til evt. soignering af huden omkring indstiksstedet efter anlæggelse anvendes ligeledes klorhexidinsprit 0,5%.
PVK bør anlægges i patientens hånd eller underarm, hvor risikoen for at udvikle flebitis er mindst.
Vælg en tydelig vene, så distalt som muligt (håndryg), medmindre der skal indgives vævstoksisk cytostatika. Undgå at immobilisere patienten ved at anlægge katetret over ledbøjninger.
Obs! Ved indgift af vævstoksisk cytostatika anlægges katetret på oversiden af underarmen (mellem håndled og albueled). Er dette ikke muligt skal begrundelse for en anden placering dokumenteres i journalen.
Ved anlæggelse af PVK skal der i øvrigt så vidt muligt tages hensyn til den enkelte patients ønsker. Det kan have betydning for patienten, hvor katetret bliver anlagt, særligt hvis katetret skal ligge i flere døgn.
Der må ikke anlægges PVK distalt for en vene, der allerede er perforeret, da der vil være risiko for udsivning af infusionsvæske (under 15 min fra perforation ved normal koag. status).
Venen træder bedst frem, hvis patienten er varm. Hvis patientens vener er kontraherede kan følgende gøres:
Staseslangen anbringes så tæt på indstiksstedet som muligt. Undgå at lægge stasen direkte på huden. Stasen skal let kunne fjernes med én hånd.
Stasen skal sidde kortest mulig tid, så det ikke er for stort ubehag for patienten.
Det kan være en hjælp at banke let på venen, for at få den til at træde tydeligere frem.
Umiddelbart før venepunktur fikseres venen ved at trække hud og vene nedad med én eller to fingre. Efter at venepunkturen er udført , og der er observeret blodsignal i ”kammeret” for enden af katetret, tages stasen af. Derefter trækkes stålkanylen lidt tilbage, og plastkatetret skubbes forsigtigt ind i venen. Veneflowet lukkes ved at presse en finger ovenpå huden udfor katetrets spids, stålkanylen fjernes helt, og en steril prop sættes på studsen af katetret.
Stålkanylen må aldrig føres ind igen, da plastkatetret kan perforeres eller skæres over.
Ved afslutning af anlæggelsen, skal 3-5 mm af katetret være synligt udenfor venen. Herved forebygges irritation af indstiksstedet, og fiksering lettes.
Kanylespand skal forefindes indenfor rækkevidde til bortskaffelse af stålkanyle.
Katetret fikseres med steril, tætsluttende forbinding, samt elastofix-strømpe. Indstiksstedet må ikke berøres.
Monteres der forlængerslange med trevejshane, skal denne fikseres med tape.
For at sikre korrekt placering skylles med mindst 5 ml isotonisk NaCl.
Ved ophængning af isotone væsker kan katetrets placering indledningsvis kontrolleres ved et hurtigt løbende drop. Sænk herefter infusionsbeholderen under indstiksstedniveau, blodet skal nu løbe tilbage i slangen.
Ved indgift af cytostatika SKAL der ALTID kontrolleres og dokumenteres frit tilbageløb.
Ved indgift af vævstoksisk (ulcerogent) cytostatika, skal der være plejepersonale hos patienten under hele indgiften samt ved ”skyllet” efter. Se Ekstravasation af antracyklin
Dato for anlæggelse af PVK dokumenteres i Sundhedsplatformen under LDA.
Hvis du selv har forsøgt at anlægge PVK uden held (minimum et indstik og maximum to indstik), kontakter du mere erfaren kollega (læge eller sygeplejerske), der forsøger anlæggelse.
Hvis vedkommende heller ikke kan anlægge PVK (minimum et indstik og maximum to indstik) kontaktes anæstesien for anlæggelse.
PVK anlæggelse i vagterne (fra kl. 15.00-7.30 i hverdage og hele døgnet fra fredag kl. 14.00 – mandag morgen kl. 7.30) skal aftales ved forvagtens kontakt til anæstesivagt på 5-1346.
Det skal altid overvejes om anlæggelse af PVK ved anæstesien kan udskydes til næstfølgende dagvagt. Efter kl. 15 skal indikationen for, at PVK anlæggelse ikke kan udskydes til næste dag være stillet af en læge.
Når anæstesien ankommer skal samtlige remedier (se ovenfor) være stillet frem til brug ved anlæggelse af PVK samme sted som pt. opholder sig.
Anæstesien kan for enkelte patienters vedkommende have angivet, at de i en periode kan få lagt PVK ved anæstesien ved direkte henvendelse i receptionen afsnit 4013. Det er kun anæstesien, der kan lave en sådan aftale.
Pleje og behandling af PVK
Indstikssted tilses dagligt gennem ”vindue” i forbinding.
Indstikssted palperes dagligt gennem intakt forbinding.
Ved rødme, ømhed og/eller temperaturforhøjelse af uforklarlig årsag eller septikæmi, inspiceres indstiksted.
Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved mistanke om kateterinfektion.
Dækkes til, når patienten går i bad, således at både forbinding, adgangsport og evt. tilkoblinger er beskyttet mod vand.
Skiftes altid, hvis den er våd, løs eller forurenet.
Ved skift af forbinding desinficeres huden med klorhexidinsprit 0,5% (spritswaps) før anlæggelse af ny forbinding.
Steril, transperant, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver 7. dag, mens forbinding af steril gaze skiftes minimum hver 2. dag.
Adgangsporten (kateterstuds eller nålefrimembran) desinficeres mekanisk med klorhexidinsprit 0,5% (spritswaps) før og efter anvendelse i minimum 5 sekunder.
Før og efter hver indgift af lægemidler/væsker/blodprodukter gennemskylles katetret med 5 ml isoton NaCl
Efter anlæggelse/brug skylles katetret igenem med minimum 5 ml isoton NaCl og herefter sættes en ny steril prop på. Dette gælder også, hvis der monteret trevejshane med forlænger.
Propper med nålefri membran skal skiftes ved synlig forurening eller synligt blod (efter blodtransfusion eller blodprøvetagning).
Katetret skal skylles igennem med 5 ml isoton NaCl en gang dagligt, medmindre der løber kontinuerlig infusion.
Skorsten/injektionsport på oversiden af katetret bør ikke anvendes til injektioner/gennemskylninger, da desinfiction ikke er mulig.
Da enhver frakobling indebærer risiko for forurening af adgangsporten, er det mest hensigtsmæssigt, at forlængerslange med adgangsport skiftes, når PVK'et skiftes.
Ved indgift af blodprodukter bør forlængerslange med nålefri membran skiftes sammen med transfusionssæt.
Ved indgift af lipidholdige væsker skiftes infusionssæt og evt. forlængerslange minimum hver 24. time.
Ved anvendelse af trevejshaner (med og uden forlænger) skal der observeres dagligt for trykmærker.
Katetetret skiftes efter individuel klinisk vurdering, og kan således forblive liggende, så længe det er velfungerende og uden tegn til infektion.
Katetret fjernes straks, når der ikke er indikation for at bevare det.
Dokumentation
Pleje og observation af kateteret dokumenteres i Sundhedsplatformen under LDA.