Kvalmeinstruks ved medicinsk kræftbehandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre effektiv, ensartet og guidelinevejledt profylakse og behandling af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning hos patienter, der modtager kemoterapi.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er læger og plejepersonale i Afdeling for Blodsygdomme.

Anvendelsesområder er i forbindelse med profylakse og behandling af kvalme og opkastning hos patienter, der modtager kemoterapi.

Tilbage til top


Definitioner

AC: Antracyclin og cyclofosfamid i kombination.

Akut kvalme eller opkastning (akut fase): Opstår indenfor de første 24 timer (dag 1) efter administration af intravenøs kemoterapi.

Emetogene risiko: Risikoen for opkastning (defineres af den anvendte kemoterapi).

Forventningskvalme: En betinget refleks efter tidligere kemoterapi med kvalme eller opkastning, som kan opstå inden en ny serie kemoterapi.

Gennembrudskvalme eller -opkastning: Kan opstå mens patienten fortsat modtager antiemetika.

Kemoterapi: Henfører i dette dokument både til kemoterapi og biologisk targeteret terapi.

Kemoterapi-induceret kvalme og opkastning (engelsk forkortelse CINV, chemotherapy-induced nausea and vomiting): Overordnet benævnelse for kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi.

Kvalmepakke: Et eller flere antiemetiske lægemidler i kombination til profylakse af CINV.

NEPA: Netupitant og palonosetron, kombinationspræparat.

Risikoperiode: Den periode hvor patienten er i risiko for CINV efter intravenøs kemoterapi, typisk dag 1-5.

Sen kvalme eller opkastning (sen fase): Opstår mellem 24–120 timer (dag 2-5) efter administration af intravenøs kemoterapi.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

1. Nøgleprincipper i behandlingen af CINV

Risikoen for CINV defineres af den planlagte kemoterapi, se bilag 1 MASCC/ESMO risikoklassifikation. Intravenøs kemoterapi kan være minimalt emetogent (under 10 % risiko), lavemetogent (10–30 % risiko), moderat emetogent (30–90 % risiko) eller højemetogent (over 90 % risiko).

Der findes desuden en række patientrelaterede risikofaktorer for CINV, hvoraf de stærkeste er kvindekøn, ung alder og opkastning ved tidligere kemoterapi. Desuden transportsyge, væske og elektrolytforstyrrelser, høj s-Ca eller lav S-Mg kan give kvalme. Kendskab til disse bør skærpe personalets opmærksomhed på eventuel gennembrudskvalmskvalme eller -opkastning.

Vær opmærksom på, at der kan være andre årsager til kvalmen, for eksempel morfika, obstipation, levermetastaser eller andet, som skal behandles efter andre principper end de her beskrevne.

2. Klinisk risikovurdering

Inden den første serie kemoterapi: 

Der foretages en risikovurdering hvori indgår kemoterapiens emetogene risiko, se bilag 1 MASCC/ESMO risikoklassifikation.

Inden ordination af antiemetika anbefales opmærksomhed og eventuelt aktion på mulige kontraindikationer, forsigtighedsregler og interaktioner ved anvendelse af antiemetika, se bilag 2 Antiemetika.

Før hver serie kemoterapi og ved gennembrudskvalme eller -opkastning:

Der optages fokuseret anamnese, hvor effekten af iværksat antiemetika vurderes.

I vurderingen af CINV lægges vægt på:

Ved utilstrækkelig effekt af - eller ikke-tolerable bivirkninger til - antiemetika overvejes ændret antiemetika i forbindelse med fremtidig kemoterapi.

3. Kvalmepakker

De anførte kvalmepakker anbefales som standard profylakse til patienter, der ikke tidligere har modtaget kemoterapi. Valg af antiemetika er gjort ud fra kemoterapiens emetogene risiko. Kvalmepakkerne er på forhånd indskrevet i behandlingsplanerne i Sundhedsplatformen.

Kvalmepakkerne kan opjusteres ved utilstrækkelig effekt efter tidligere kemoterapi-

Profylaktisk peroral antiemetika starter ca. 1 time før administration af kemoterapi.

Højemetogen kemoterapi

Moderat emetogen kemoterapi

 

Lav emetogen kemoterapi

 

Minimal emetogen kemoterapi

 

Behandling af gennembrudskvalme eller -opkastning

Der kan vælges blandt:

Note: EMA anbefaler en max. dosis domperidon på 10 mg x 3 p.o. i max. 1 uge – dette fraviges i behandlingen af CINV som nødvendiggør en højere dosis.

Vogalene er ikke registreret i Danmark, men kan fås med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Se bilag 3 for præparatbeskrivelse.

*Se sikkerhedsinformation vedr. domperidon fra Lægemiddelstyrelsen under Bilag.

Behandlingen bør starte indenfor 30 minutter efter symptomdebut.

Er der behov for indlæggelse?

Farmakologisk behandling af forventningskvalme

Patienter med kvalme inden administration af kemoterapi kan – med forbehold for differentialdiagnostiske overvejelser – behandles for forventningskvalme.

5. Vejledning til opjustering af antiemetisk profylakse

Opjustering i antiemetisk profylakse i forbindelse med fremtidig kemoterapi anbefales hvis patienten i den foregående serie kemoterapi havde 1 eller flere kemoterapi-inducerede opkastninger i en 24-timers periode eller havde betydeligt nedsat oralt indtag pga. kemoterapi-induceret kvalme.

Ved højemetogen kemoterapi

Evt tillæg af pn medicin som fast. Tillæg 4-8 mg dexamethason hvis den antineoplastiske behandling tillader det.

Forlæng evt aprepitant 80 mg.

Ved moderat emetogen kemoterapi

Erstat ondansetron med palonosetron. Tillæg evt aprepitant dag 1 125 mg, dag 2 og 3 (og evt længere tid) 80 mg x 1.

Evt tillæg af pn medicin som fast. Tillæg 4-8 mg dexamethason hvis den antineoplastiske behandling tillader det.

Ved lavemetogen kemoterapi

Erstat ondansetron med palonosetron. Tillæg ect aprepitant dag 1 125 mg, dag 2 og 3 (og evt længere tid) 80 mg x 1.

Evt tillæg af pn medicin som fast. Tillæg 4-8 mg dexamethason hvis den antineoplastiske behandling tillader det.

 

6. Nonfarmakologisk behandling af kvalme

Flere tiltag kan overvejes inkl.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. MASCC guidelines på MASCC.org

1. Mark G. Kris et al. “American Society of Clinical Oncology Guideline for Antiemetics in Oncology: Update 2006” Journal of Clinical Oncology, vol 24, no. 18, p. 2932-2947

2. “Kemoterapiinduceret kvalme og opkastning” instruks fra SKA, www.skaccd.org

3. Grunberg, S.M. et al. ”Evaluation of new antiemetic agents and definition of antineoplastic agent emetogenicity – an update” Support Care Cancer (2005) 13:80-84.

4. Herrstedt J. et al. ”Randomized, double-blind comparison of ondansetron versus ondansetron plus metopimazine as antiemetic prophylaxis during platinumbased chemotherapy in patients with cancer” J Clin Oncol 1997 Apr; 15(4): 1690-6.

5. Geling, O. and Eichler, HG. „Should 5-Hydroxytryptamin-3 Receptor Antagonists Be Administered Beyond 24 Hours After Chemotherapy to Prevent Delayed Emesis? Systematic Re-Evaluation of Clinical Evidence and Drug Cost Implications” J of Clin Oncol 2005 Feb; 23(6): 1289-94.

6. Herrstedt, J. “Medikamentel behandling af kemoterapiinduceret kvalme og opkastning”, Ugeskrift for læger, 26. februar 2007, s. 799-805.

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Sikkerhedsinformation fra lægemiddelstyrelsen vedr. Domperidon

APPENDIX A - MASCC ESMO risikoklassifikation.docx

APPENDIX B - Antiemetika.docx

APPENDIX C - Vogalene præparatbeskrivelse..docx

Tilbage til top