Klinisk Kontaktperson i Afdeling for Blodsygdomme

Formålet med den kliniske kontaktperson er at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientens behandlings- og plejeforløb.

Hæmatologiske behandlings- og plejeforløb strækker sig oftest over lang tid (år), hvorfor kontinuiteten ikke skal ses i forhold til få dage, hvor én sygeplejerske varetager alle opgaver, men over en længere periode, hvor man har til ansvar at have en særlig opmærksomhed jf. opgavebeskrivelse nedenfor.

Tilbage til top

Gældende for sygeplejersker ansat i Afdeling for Blodsygdomme Team 1, Team 2 og Team 3.

Tilbage til top

Klinisk kontaktperson (KKP) i Afdeling for blodsygdomme:

Kriterier:

• En sygeplejerske i det team patienten er tilknyttet.
• Gennemført afdelingens introduktions- og oplæringsprogram og bestået kemokursus.
• Som nyere sygeplejerske (uden kemokursus) kan man som del af læringen være KKP sammen med en erfaren sygeplejerske. En nyere sygeplejerske må aldrig stå alene registreret som KKP på patienten og vil ikke kunne have ansvaret som KKP før end ovenstående kriterier er opfyldt.

Hvilke patienter skal have en klinisk kontaktperson?

• Alle patienter med sygeplejekontakt skal have tildelt Kliniske kontaktpersoner, som indgår i patientens tværsektorielle team i SP.
• Patienter, der har kontakt både i sengeafsnit og ambulatorium i samme team, tildeles kliniske kontaktpersoner hvert sted.
• Patienter har som minimum 1-2 kliniske kontaktpersoner pr. afsnit dvs. 1-2 i sengeafsnittet og 1-2 i ambulatoriet, hvis patienten er tilknyttet begge steder. 
• Ved klinisk kontaktperson forstås ikke, hvis det alene drejer sig om udlevering af medicin i den ambulante kontakt. Her påhviler det den enkelte sygeplejerske, der udleverer medicinen, at patienten har fået information m.v.

Dannelse af kontaktteam hos særligt komplekse patienter

Patienter, der er indlagt i over 6 uger og som gennem længere tid er klassificeret som røde patienter jf. Klassifikation af indlagte patienter i Afdeling for Blodsygdomme, kan udgøre en særlig udfordring for plejepersonalet. Det kan være svært at lægge klare planer og mål, der sigter imod udskrivelse, hvilket kan forårsage en svær situation for både patient, pårørende og personale.

Samtidig kan det være en stor fysisk belastning for personalet, hvis patienten er tungt sengeliggende, både i forhold til at forebygge komplikationer, at fremme mobilisering og at yde pleje i forhold til indsatsområder.

I disse langvarige forløb hos særligt komplekse patienter, er det derfor vigtigt med en struktur for arbejdstilrettelæggelsen, der både sikrer kontinuitet og fremmer læring samt forebygger fysisk og psykisk overbelastning. Der kan derfor med fordel etableres et plejeteam på 4-6 sygeplejersker hos patienten. Plejeteamet fungerer i 4-6 uger, hvorefter det udskiftes. 

Tilbage til top

Den kliniske kontaktperson har det overordnede ansvar for de nedenfor beskrevne opgaver i patientens plejeforløb, og bør regelmæssigt udføre den direkte sygepleje til patienten, men varetager ikke nødvendigvis den daglige pleje. Som KKP er man således den overordnede tovholder, der tilstræber at have et indgående kendskab til patientens behandlingsplan, familieforhold mv. med henblik på at sikre information, støtte og opfølgninger på planer.

Den kliniske kontaktpersons overordnede opgaver

Gældende i både sengeafsnit og ambulatorium

• Medansvarlig for at der er foretaget en indledende sygeplejevurdering (ISV) i SP.
• Medansvarlig for at der foreligger opdaterede sygeplejefaglige optegnelser i SP, som er gældende for patientens nuværende tilstand/situation.
• At være velorienteret og opsøgende i forhold til patientens familiære- og sociale situation, herunder kortlægning af patientens netværk og ressourcer samt ønsker for inddragelse i patientforløbet.
• At være velorienteret om plan for behandlingsforløbet.
• Medansvarlig for at patienten og evt. pårørende er velinformeret, samt vejledt og undervist indenfor sygeplejens ansvarsområder.
• Medansvarlig for at der hos kræftpatienter bliver planlagt og foretaget behovsvurderingssamtaler i forhold til rehabilitering og palliation og evt. lavet en handlingsplan i samarbejde med patienten.
• Medansvarlig for koordinering til andre faggrupper og sektorer.

Gældende for sengeafsnit

• Medansvarlig for at patientens udskrivelse forberedes i god tid i de tilfælde, hvor det er muligt.
• At være velorienteret om særlige forhold der gør sig gældende relateret til udskrivelsen.
• Medansvarlig for sammen med afdelingssygeplejersken/assisterende afdelingssygeplejerske at oprette kontaktteams hvis relevant.
• Prioritere at gå med til samtaler med patienten og evt. de pårørende.

Valg af klinisk kontaktperson

Følgende hensyn medtænkes:

• Sygeplejersken er selv med til at træffe beslutning om at være klinisk kontaktperson.
• Det er fortrinsvis den sygeplejerske, som laver første ISV med patienten.
• Det er en sygeplejerske, der forventes at være på arbejde i dag- eller aftenvagt i den kommende første uge efter første indlæggelse.
• Der tages hensyn til hvor mange patienter, man i forvejen er klinisk kontaktperson for ud fra en drøftelse i teamet.
• Sygeplejersken går ikke på planlagt orlov indenfor de kommende 3 mdr.

Tildeling af klinisk kontaktperson

Den sygeplejerske der foretager den første indledende sygeplejevurdering, bliver oftest KKP, dog medtænkes ovenstående hensyn.

Hvis sygeplejersken ikke tilhører samme team som patienten, bliver det den efterfølgende sygeplejerske fra det respektive team.

Under en indlæggelse er det det enkelte team, der har ansvaret for at patienten tildeles en KKP.

I ambulatoriet tildeles patienten en KKP ved første sygeplejekontakt. I ambulatoriet tjekkes SP dagligt på de patienter, der fremmøder til sygeplejetid, at de har fået tildelt en klinisk kontaktperson.

Ved barsel, opsigelser eller skæv fordeling i antallet af patienter, som man er KKP for, kan de ”nyeste” patienter evt. få en anden KKP.

Specifikt for Team 1

Sengeafsnit:

Det er oversygeplejersken/assisterende afdelingssygeplejerskes opgave at påpege evt. manglende tildelinger af kliniske kontaktpersoner ved tavlemødet.

I forbindelse med ugentlige opdateringer af ISV og screeninger i sengeafsnittet tjekkes i SP (under ”tværsektorielt team”), om der er tildelt en KKP.

Ambulatorium:

Ved evt. skift mellem blåt og grønt team i ambulatoriet for den enkelte sygeplejerske, må det vurderes, om det er mest hensigtsmæssigt at skifte klinisk kontaktperson for patienten, eller man fortsætter som KKP for patienten.

Dokumentation

Ved tildeling som klinisk kontaktperson indskrives navnet på pågældende sygeplejerske i SP under tværsektorielt team, klinisk kontaktperson. Så forbliver vedkommende klinisk kontaktperson i hele patientens forløb. 

Information om KKP til patienten

Patienten skal informeres mundtligt af den kliniske kontaktperson herunder informeres om, hvilke funktioner den kliniske kontaktperson har jf. den kliniske kontaktpersons overordnede opgaver beskrevet tidligere.

Ved dokumentation af KKP i SP, kan patienten efterfølgende se navnet på pågældende sygeplejerske i MinSP.

Klassifikation af indlagte patienter i Afdeling for Blodsygdomme

###TABEL_1###

Tilbage til top

Afdelings- og driftsledelser.

Tilbage til top

• Autorisationsloven, LBK nr 1141 af 13/09/2018
• https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202412#idabc1d362-8057-4b57-9626-54ade9fe14a5
• Sundheds- og Ældreministeriets vejledning nr. 9019 af 15/10/2013 om sygeplejefaglige optegnelser
• SST, 2016, Styrket indsats på kræftområdet, fagligt oplæg til kræftplan IV.
• Overgaard D, Schrader A-M, Suhr - Jessen C, Larsen C, Ladelund S. Contact nurses provide better quality in nursing. Sygeplejersken 2010;(13):52-7.

Tilbage til top

-

Tilbage til top