Intern visitation af akutte patienter

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle for- og bagvagter. Alle der er ansvarshavende sygeplejersker inkl.  afdelingssygeplejersker, assisterende afdelingssygeplejersker samt chefsygeplejerske.

Tilbage til top

Definitioner

Visitationstelefon/dagtimer, hverdage: 5-1151. Svares af afdelingssygeplejerske i Modtagelse, Afsnit 4034.

Visitationstelefon/vagter og weekender: 5-1122 går på skift mellem Lymfom/Myelom sengeafsnit 5052, lige måneder, 5-7360 og Allo/Myeloid sengeafsnit 4043, ulige måneder, 5-0641. 

Orlov: Patienter, som forventeligt er på orlov i endnu 12 timer eller mere. Orlovssenge kan udfra et konkret tværfagligt skøn åbnes, så orlovspladsen inddrages til en akut behandlingskrævende patient, der ikke kan indlægges andre steder. Orlov udover 24 timer bør som hovedregel ikke gives, da må pt. udskrives til planlagt genindlæggelse.

Akutte patienter: Skal vurderes som værende forsvarligt transportable. Hvis man mistænker septisk tilstand og patienter er bosiddende langt fra Rigshospitalet, kan man med fordel bede nærmest liggende sygehus om at vurdere patienten og evt. indlede antibiotisk behandling samt stabilisere patienten, inden endelig overflytning.

Øvrige akutte patienter visiteres iht. nedenstående beskrivelse, men altid først når en plads er identificeret.

Belægningsseddel: Oversigtsseddel over ledige pladser (på papir), orlovspatienter > 12 timer samt lukkede senge, som følger visitationstelefonen. Der laves status kl. 17 + 22 for begge sengeafsnit af den visiterende ansvarshavende sygeplejerske. På hverdage kl. 12.00-14.00 laves status af visitationssygeplejersken i Modtagelsen, 5-1151.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Visitation af hæmatologiske patienter: 

Hæmatologisk vagthold samt visiterende/ansvarshavende sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme foretager visitation til hæmatologiske sengepladser efter nedenstående retningslinjer. Hvis en forvagt er i tvivl om fortolkning i aften/nat-perioden, kontaktes bagvagten uanset tidspunkt på døgnet. 

Retningslinjer for akut visitation:

Uafviselige patienter trods fuld belægning:

  • Stærk mistanke om TTP
  • Patienter hvor blodsygdommen skønnes akut hæmatologisk behandlingskrævende på vital indikation fx:
    • Patienter med akut leukæmi med højt leukocyttal, leukostasetegn, organsvigt grundet leukæmisk aktivitet, eller mistanke om APL
    • Patienter med malignt lymfom eller myelomatose, hvor der mistænkes enten tværsnit, cava superior syndrom, spontan tumorlyse eller nyresvigt som følge af sygdommen
  • Patienter i aktiv pumpebehandling i hjemmet hvor der er problemer med pumpen, der ikke kan løses telefonisk
  • Allogen SCT-patienter tidligt i ambulant transplantationsforløb med behov for indlæggelse (før d100) - ved mistanke om sepsis evt. vurdering på nærmeste hospital, hvis de bor langt væk (inddrag evt. alllo SCT beredskabsvagt)
  • Allogen SCT-patienter, livstruende akut GVH
  • Patienter i aktivt høstforløb 
  • Patienter med mistænkt seglcellekrise

Patienter der kan overvejes til overbelægning, men som til nød kan indlægges på anden afdeling/ lokalsygehus, og til aftalt overflytning næste dag:

  • Allogen SCT-patienter, der er tidligt i transplantationsforløb (1-2 år efter transplantationen)
  • Allogen SCT-patienter med kompliceret forløb uanset transplantationstidspunkt, eller i immundæmpende behandling for kronisk GVH
  • Allogen SCT-patienter mistænkt for akut GVHD
  • Nyhenviste patienter med uafklaret svær pancytopeni
  • Nyhenviste patienter med stærk mistanke om akut leukæmi, men som ikke opfylder uafviselighedskriterierne ovenfor. OBS 96-timers udrednings- og behandlingsret i kræftpakke for Akut Leukæmi.
  • Akutte leukæmipatienter i kurativt intenderet behandling, der er i peni (herunder som daghospitals patienter).
  • Patienter i peni efter intensiv kemoterapi for aggressive lymfomer med penivarighed udover 5 dage
  • Svært peniske autologe HDT-patienter i ambulant forløb
  • Patienter med svær erhvervet hæmofili med pågående blødninger (øvrige hæmofili ptt. – se VIP vedr. Hæmofili)
  • Patienter med stærk mistanke om Hæmofagocytose (Gennemse kriterier for graden af mistanke).

Beskrivelse af hvilke patienter, som ikke lægges ind på overbelægning, men som kan indlægges på andet hospital med henblik på daglig vurdering af behov for overflytning til Afdeling for Blodsygdomme:

  • Patienter med febrile komplikationer som er i aktiv behandling med midler som medfører lymfoid immunosuppression (fludarabin, 2CdA, clofarabin, alemtuzumab, nylig ATG-behandling, cyklosporin/tacrolimus, immunsupprimerende myelomatose-behandling)
  • Patienter der nyligt har undergået højdosis terapi med stamcellestøtte, men er ude af peniperioden (Efter dag +14 og før dag +40)
  • Patienter med febril neutropeni med kort neutropenivarighed (under 5 dage)
  • Patienter i aktiv behandling med kemoterapi hvor der er mistanke om non-infektiøse komplikationer fra behandlingen (eksempelvis stomatitis, svære anæmi symptomer eller mistanke om DVT/lungeemboli (ved Revlimid-holdige myelomatoseregimer))
  • Præterminale/terminale patienter der kun modtager understøttende behandling, (og evt. symptomatisk sygdomsbegrænsende behandling med hydroxyurea eller binyrebarkhormon), men som har brug for en hæmatologisk plan for terminalforløbet, og som ikke kan håndteres ambulant i Afdeling for Blodsygdomme.
  • Patienter med svag mistanke om hæmofagocytose, der kan udredes med biopsier og modtage steroid på anden afdeling.

Beskrivelse af hvilke patienter, der skal indlægges på nærmeste akuthospital, også selvom der er ledige sengepladser i Afdeling for Blodsygdomme:

  • Patienter med ambulant forløb i Afdeling for Blodsygdomme, som ikke er i et aktivt behandlingsforløb, og hvor der er gået 3 måneder siden seneste behandling.
  • Patienter med myeloproliferative syndromer, behandlet med hydroxyurea eller interferon, som har infektion eller andre intern medicinske problemstillinger.
  • Patienter med ikke-fremskreden MDS uden svær cytopeni; også når de får EPO eller G-CSF
  • CLL i per oral behandling i mere end 3 måneder og uden neutropeni, når der er infektion eller andre intern medicinske problemstillinger.
  • Patienter med medicinsk komorbiditet, hvor den primære indlæggelseskrævende sygdomstilstand ikke er hæmatologisk, og hvor den hæmatologiske diagnose må betragtes som en bidiagnose til den dominerende kliniske problematik.
  • Patienter med infektioner, der indebærer stor smitterisiko for et klientel af svært immuninkompetente patienter indlagt på Afdeling for Blodsygdomme (infektiøs gastroenteritis, varicella zoster, Covid-19). Disse kan eventuelt visiteres til infektionsmedicinsk enhed.
  • Når patienter i denne kategori kontakter os med symptomer, anmodes de om at kontakte egen læge i dagtid på hverdage eller kontakte 1813 på andre tidspunkter. I udvalgte tilfælde kan man selv henvise patienten til en akut modtagelse via CVI. Hvis 1813 eller modtagende afdeling kontakter os med henblik på indlæggelse af patienter i denne kategori, afvises det af vagtholdet. Der skrives et kort notat i SP om at patient er vurderet ikke at være kandidat til indlæggelse på Afdeling for Blodsygdomme.
  • Patienter fra kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, der ikke er kirurgisk færdigbehandlet (fortsatte dræn eller lignende postoperative problemstillinger), afvises overflyttet med mindre der er en specifik hæmatologisk problemstilling, som kræver hæmatologisk behandlingsekspertise, der ikke kan løses på tilsynsbasis.
  • Patienter fra andre regioner indlægges lokalt. Aftales med lokalsygehus eller lokale hæmatologiske afdeling i hjemstavnsregion.(gælder ikke højt specialiserede diagnoser som ALL hos yngre, allo SCT, seglcellekrise). 
  • Patienter i peni efter MTX eller anden toxisk betinget marvsvigt fra behandling givet i ikke-hæmatologisk regi skal håndteres på rådgivningsbasis.

Visitation hverdage – dag tid:

  1. For Allo-KMT-patienter; kontakt den koordinerende sygeplejerske på Allo/Myeloid sengeafsnit, 4043: 5-0641 (afd. spl. 5-1149).
  2. Ved alle øvrige patienter, kontakt den ansvarshavende sygeplejerske i Modtagelsen, afsnit 4034: 5-1151 (afd. spl. 5-1151), som koordinerer ikke-allo indlæggelser i både Allo/Myeloid sengeafsnit, 4043 og Lymfom/myelomatose sengeafsnit, 5052.
  3. Alle ledere mødes kl. 12.00 til fælles visitation. Se visitationsreglen.
  4. Inddrag den lægelige teamleder i visitation.
  5. Ved manglende løsning på lægefagligt teamleder-niveau inddrages afdelingsledelsen.

Visitation i vagter, weekender og helligdage:

  1. Læge kontakter altid først den ansvarshavende sygeplejerske i det afsnit, hvor lægen gerne vil have patienten indlagt:
  • Lymfom/Myelom sengeafsnit, 5052: Dect 5-7360 / afsnitsnr. 5-5052
  • Allo/Myeloid sengeafsnit, 4043: Dect 5-0641 / afsnitsnr. 5-4043
  1. Såfremt der ikke er plads på patientens diagnosebestemte stamafsnit, er det den ansvarshavende sygeplejerskes ansvar at kontakte den visiterende ansvarshavende sygeplejerske og undersøge om, der eksisterer en ledig plads på et andet afsnit. (Denne funktion alternerer på månedsbasis imellem de to sengeafsnit).
  2. Hvis der fortsat ikke er plads, bør følgende overvejelser indgå i prioriteret rækkefølge sammen med hæmatologisk forvagt 5-1134;
  • Revurder pladssituationen i de pågældende afsnit inkl. revurdering af orlovspladser, lukkede stuer eller om der er patienter på tværs af de to sengeafsnit (Lymfom/Myelom sengeafsnit 5052 og Allo/Myeloid sengeafsnit 4043), som kan kohorte isoleres.
  • Til nød kan to patienter af forskelligt køn ligge på samme stue, hvis det er dén midlertidige placering, der får den øvrige isolationskabale til at gå op i vagten.
  • Undersøg pladssituationen i de øvrige afdelinger i CKO (se VIP: Indlæggelse i anden afdeling i CKO).
  • Overflyttelse af allerede indlagt patient til anden afdeling i CKO skal så vidt muligt ikke ske om natten, hvor man må tage den akutte patient ind på overbelægning. (se VIP:Indlæggelse i anden afdeling i CKO).
  • Forvagten skal i samarbejde med bagvagt vurdere muligheden for indlæggelse på lokalt sygehus – alternativt om en anden patient kan udskrives fra hæmatologisk sengeafsnit for at skabe plads. 
  • Allo SCT beredskabsvagten involveres ved behov, når det drejer sig om allo SCT patienter.
  • Hæmofili-beredskabsvagten involveres ved behov, når det drejer sig om kendte hæmofilipatienter og obs erhvervet hæmofili.

Tværfagligt samarbejde

Det er altid et samarbejde mellem den vagthavende læge og de ansvarshavende sygeplejersker at løse en pladsvisitation. Kun lægen kan identificere andre patienter til udskrivning/overflytning til lokalt sygehus, og dette kan i meget sjældne tilfælde være nødvendigt. 

OBS

Det er ikke muligt at overbelægge med senge på gangen, grundet brandsikkerhed.

Patienter indlagt i anden afdeling på RH føres af de respektive stuegangshold på SP-listerne ”delte lister”/”5052 patienter på andre afdelinger” (inkl ITA.) og ”4043 patienter på andre afdelinger” (inkl. ITA) afhængigt af diagnose.

Patienter indlagt med hæmatologisk problemstilling inklusiv infektion på lokalt sygehus skal fremgå af SP-listen ”delte lister”/Vagtliste 1-7 (Man-Søndag).

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at såvel fastansatte læger samt nye læger gøres bekendt med denne vejledning.
  • Chefsygeplejersken har ansvar for, at ansvarshavende sygeplejersker er introduceret til vejledningen og at den implementeres i sygeplejegruppen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag