Immunglobulin behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre ensartet og sikker behandling og pleje af hæmatologiske patienter, der oplæres i selvadministration i hjemmet med subkutan immunglobulin samt patienter, der behandles med iv immunglobulin.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme.

Tilbage til top


Definitioner

IVIG: intravenøs immunglobulin

SCIG: subkutan immunglobulin

Hypogammaglobulinæmi: Unormalt lave værdier af gammaglobulin (immunglobulin) i blodet 

CLL: Kronisk lymfatisk leukæmi

KMT: Knoglemarvstransplantation

Adherence: I hvilken grad patienten følger den ordinerede behandling. Er i tråd med compliance, men inddrager i højere grad patientens syn og inddragelse (1).

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Patienter med forskellige hæmatologiske sygdomme har, som følge af defekter i deres immunforsvar, en højere risiko for infektioner. En af disse defekter er hypogammaglobulinæmi sekundært til sygdom, f.eks. CLL eller Myelomatose, eller sekundært til behandling, f.eks. intensive cytostatika regimer eller KMT (2). 

Immunglobulin kan administreres subkutant (SCIG) eller intravenøst (IVIG). De to administrationsveje anses for ligeværdige ift. behandlingens effektivitet. Der er behandlingsmæssige, ressourcemæssige og patientmæssige fordele ved SCIG, hvorfor der i størst mulig omfang skal ordineres behandling med SCIG til patienter med sekundære immundefekter jf. behandlingsvejledning behandlingsvejl-inkl-laegemiddelrek-for-immunglobulinsubstitution-vers-12_adlegacy.pdf. Patienter i behandling med SCIG oplæres så vidt muligt til selvadministration/hjemmebehandling. 

Ved ITP anvendes altid IVIG ifølge behandlingsvejledning behandlingsvejl-inkl-laegemiddelrek-for-immunmodulerende-behandling-med-immunglobuliner-vers-14_adlegacy.pdf

Indikationer og behandlingsmål

Indikation for anvendelse: Nedsat niveau af immunglobulin i blodet (lav P-IgG) og/eller klinisk betydende infektioner, såvel hvad angår hyppighed som sværhedsgrad.

Behandlingsmål: Dalværdi for P-IgG på mellem 5-6 g/L. (Referenceinterval voksne: 6,1-14,9 g/L).

For KMT patienter gælder at: Immunglobulin behandling anvendes til alle allogent transplanterede patienter som substitueres ved plasmaniveau under 4 g/L (uanset forekomsten af infektioner), eller plasmaniveau under 6 g/L og ophobede bakterielle infektioner (individuelt skøn)(3).

Præparatvalg

For SCIG gælder følgende i forhold til præparatvalg i Afdeling for Blodsygdomme:

Generelt anbefales ved ordination at runde dosis op eller ned, så den samlede dosis passer til en kombination af nedennævnte doseringer for at minimere evt. spild.

 

Dosering HyQvia

Dosis: 0,4- 0,8 g pr. kg legemsvægt pr. måned.

Ved behandlingsindledning optitreres dosis af HyQvia således:

Ved behandlingspause på mere end et år indledes fornyet behandling med optitrering.

HyQvia (0,1g/ml) findes i hætteglas med følgende størrelser: 25 ml. (2,5g) - 50 ml. (5g) - 100 ml. (10g) - 200 ml. (20g) - 300 ml. (30g)

 

Dosering Hizentra 

Dosis: 0,4- 0,8 g. pr. kg. legemsvægt pr. måned fordelt på flere doser.

Månedsdosis kan efter patientens ønske fordeles på doser dagligt, ugentligt eller hver anden uge.

Hizentra (0,2g/ml) findes i hætteglas med følgende størrelser:  5 ml. (1g) - 10 ml. (2g) - 20 ml. (4g) - 50 ml. (10g)

Hizentra fås (fra efteråret 2020) også i fyldte injektionssprøjter med 5 ml. (1g) og 10 ml. (2g).

 

For intravenøs immunglobulin (IVIG) er Privigen første valg

Dosering af Privigen afhænger af indikationen. Se VIP Privigen og Primær immunbetinget trombopeni, ITP, behandlingsinstruks.

ITP: Til behandling af en akut episode gives 0,8-1,0 g/kg. legemsvægt den første dag, hvilket kan gentages én gang inden for 3 dage, eller der gives 0,4 g/kg. legemsvægt dagligt i 2-5 dage. I tilfælde af tilbagefald kan behandlingen gentages. 

Hypogammaglobulinæmi (sekundært til sygdom og behandling): Initialt 0,4-0,8 g/kg legemsvægt i.v. Vedligeholdelsesdosis ml. 0,2-0,8 g/kg med 4 ugers interval. Sædvanligvis er månedsdosis 0,4 g/kg. legemsvægt, men en mindre dosis kan være tilstrækkeligt i forhold til at reducere infektionsforekomsten.

 

Seponering

Immundefekten vil hos de fleste patienter være reversibel. Initialt bør behandlingsvarigheden som udgangspunkt være på minimum 6 måneder.

Hvert år den 1. maj pauseres terapiplanen for immunglobulin i 4 måneder henover sommeren (med mindre patienten er opstartet behandling med immunglobulin for mindre end 6 måneder siden).

1. september vurderer kontaktlægen på baggrund af patientens infektionsmønster under pausering om det er indiceret at genoptage behandlingen. Hvis patientens tilstand er stabil og uden nævneværdige infektioner, fortsættes pauseringen af immunglobulin uanset aktuelle niveau af P-IgG. Såfremt patienten har recidiverende infektioner genoptages immunglobulin behandlingen.

Hvis behandling med HyQvia pauseres i mere end et år, bør genoptagelse af behandlingen ske med fornyet optitrering af dosis.

 

Administration

 

###TABEL_1###

 

 

Planlægning af hjemmebehandling

Patienter oplæres som udgangspunkt til hjemmebehandling via ambulatoriet.

Kriterier for hjemmebehandling

Tilstrækkelig adherence (forstår, er motiveret og kan).

Overvej om pårørende skal oplæres, og vær opmærksom på, at i nogle tilfælde kan hjemmesygeplejersken inddrages i behandlingen i hjemmet.

Praktiske oplysninger ved oplæring af patient i ambulatorium til hjemmebehandling

  1. SCIG ordineres i SP (forudgået af vurdering af patientens adherence)

  2. Patienten bookes til en tid til i ambulatoriet. Sørg for, at der er medicin, pumpe og utensilier

  3. Freedom pumpe til HyQvia lånes via Shire (leverandør af HyQvia)

  4. Udlån af pumpe registreres på oversigten over udlån af Freedompumper Oversigt over udlån af Freedom 60 pumper til hjemmeadministration af Immunglobulin.pdf

  5. Utensilier bestilles gennem Kebomed ved at sygeplejersken udfylder, indscanner og sender patientskemaet i den grønne utensiliemappe fra Kebomed. Herefter markeres de relevante utensilier på bestillingskemaet (husk af fjerne de skemaer som ikke er relevante fra mappen). Patienten kan herefter selv bestille remedier direkte fra Kebomed til levering i hjemmet enten ved at ringe eller maile.

  6. Patienten får udleveret "start kit" bestående af: Patientinformation med information om relevant præparat, "trin for trin guide" samt en infusionsdagbog. I Infusionsdagbogen registreres infusioner og infektioner, pumpe m.m. 

  7. Patienten oplæres til selvadministration med udgangspunkt i oplæringsprogram Oplæringsprogram subkutan hjemmebehandling med immunglobulin.pdfOplæring af patienten dokumenteres som patientplansnotat i SP.

  8. Medicinen udleveres af afdelingen til højest tre måneder ad gangen. 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Læger: Ordination og information til patienten, vurdering af adherence hos patienten.

Sygeplejersker: Oplæring af patienten inkl. opfølgning, vurdering af adherence hos patienten.

Afdelingsledelse: Organisering og sikring af kompetencer hos sygeplejerskerne.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

(1) Vrijens, Bernard, et al. "A New Taxonomy for Describing and Defining Adherence to Medications." British Journal of Clinical Pharmacology, vol. 73, no. 5, Blackwell Publishing Ltd, May 2012, pp. 691–705, doi:10.1111/j.1365-2125.2012.04167.x.

(2) Raanani, Pia, et al. “Immunoglobulin Prophylaxis in Hematological Malignancies and Hematopoietic Stem Cell Transplantation.” Cochrane Haematological Malignancies Group, no. 4, John Wiley & Sons, Ltd, 2008, p. CD006501, doi:10.1002/14651858.CD006501.pub2.

(3) EBMT Handbook. ”Hematopoietic stem cell transplantation and cellular therapies.” 2019, https://link.springer.com/book/10.1007%2F978-3-030-02278-5)

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

 

Tilbage til top