Ekstravasation af antracyklin

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker og læger i Afdeling for Blodsygdomme.

Tilbage til top

Definitioner

 Udsivning af cytostatika uden for venen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ekstravasation af antracyklin

Symptomer på ekstravasation

  • Rødme
  • Lokal hævelse
  • Ømhed eller svie

Efter nogle timer kan der dannes blærer på det ramte område.

Senere (dage til uger) kan der ske ulceration med nekrose. Kendetegnende for nekrose er, at det er meget længe om at hele op, og at der er stor risiko for infektion.

Behandling

  1. Stop straks infusionen (uden at skylle)
  2. Marker med en spritpen udbredelsen af rødmen og hævelsen
  3. Der aspireres på det perifere venekateter, mens det sidder i
  4. Det perifere venekateter seponeres under fortsat aspiration
  5. Afkøl området med isposer (pas på kuldeskade)
  6. Beregn den estimerede mængde administrerede antracyklin samt den estiminerede mængde af ekstravaseret antracyklin
  7. Der gives infusion Savene® i.v. dag 1 – 2 - 3 med doser på henholdsvis 1000 mg/m2 – 1000 mg/m2 – 500 mg/m2. Infusionen startes senest 6 timer efter ekstravasationen.
  • OBS Infusion med Savene® må tidligst opstartes 15 minutter efter køling med is er ophørt, da temperaturen i huden skal være normaliseret inden
  • Det anbefales, at Savene® indgives via en større vene
  • I Sydkomplekset deler vi en pakke Savene med Afdeling for Kræftbehandling. Savene er placeret i afsnit 5043, til venstre i rum 4416 (medicinrum). HUSK at informere farmakonom ###NAVN### tlf. ###TELEFON###, hvis I har brugt Savene​.
  1. Opmåling af det afficerede hudområde (hævelse og rødme) i to dimensioner (mm x mm)
  2. Om muligt tages et billede af hudområdet
  3. Plastikkirurg tilkaldes på DECT ###TELEFON### eller ###TELEFON### ved mistanke om ekstravasation
  4. Dokumentation i patientens journal
  • Hændelsesforløb (tid, sted, omstændigheder, symptomer)
  • Hvilken i.v. adgang blev anvendt og lokalisering af i.v.-adgangen
  • De estimerede mængder antracyklin (fra punkt 6)
  • Anden medicin givet samtidig i i.v.-adgangen
  • Resultatet af aspirationen fra kateteret
  • Beskrivelse af størrelse (som målt i punkt 8), hævelse, rødme og smerte
  • Tiltag (is, tilkaldelse af læge, medicin m.v.)

Paravenøs infusion profylakse

  • Undgå infusion i små vener – læg ikke PVK i hånden og anvend fortrinsvis venerne på underarmen
  • Kontroller tilbageløb i i.v. adgangen før start på infusion
  • Anvend aldrig en tvivlsom i.v. adgang
  • Observer indstiksstedet jævnligt
  • Vær til stede under infusion med vævstoksiske præparater

Procedure for biopsitagning

Lægen vurderer, om der skal tages biopsi.

Der udtages mindst to hudbiopsier med henblik på at bekræfte ekstravasation af antracyklin. Biopsierne udtages i lokalbedøvelse, der om muligt lægges udenfor området med rødme og hævelse for at undgå fortynding af antracyklin. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan lokalbedøvelsen lægges mindst 2 cm fra det planlagte biopsisted. Biopsier udtages fra området, hvor den lokale reaktion er visuel og/eller hvor symptomerne forventes at optræde.

I tilfælde af mistanke om ekstravasation fra et CVK, skal der endvidere tages biopsier fra området omkring den centrale venøse adgang. Symptomerne herfra kan være slørede, og det kan være mere kompliceret at udtage biopsier.

Biopsierne må ikke indeholde væv fra den vene, der har været anvendt til infusion. De skal være 6 mm i længden og 6 mm i bredden. Det er vigtigt, at de indeholder så meget subkutant fedtvæv som muligt, og ideelt når de ned til den supramuskulære fascie. En overfladisk biopsi kan medføre et falsk negativt resultat.

Vævet skal opbevares i små plastikposer med påsatte labels og nedfryses til mellem -20°C og -80°C.

Analyse af biopsi

Alle biopsier vil blive analyseret retrospektivt på Patologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Biopsierne vil blive bedømt som værende fluorescens positive eller fluorescens negative.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelse og driftsledelser.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag