Desensibilisering ved overfølsomhed overfor Sulfametoxazol med Trimetoprim hos immunsupprimerede patienter

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme.
 

Tilbage til top

Definitioner

Sulfametoxazol med Trimetoprim (sulfa/trim) anvendes profylaktisk til forebyggelse af pneumocystis jiroveci-pneumoni.

Hos 1-10% af patienter i behandling med Sulfametoxazol med Trimetoprim forekommer der non-anafylaktisk overfølsomhed hyppigst i form af isolerede dermatologiske reaktioner som hududslæt og/eller hudkløe. Oftest opstår overfølsomhedsreaktionerne indenfor de første tre dages behandling.

Ved non-anafylaktisk overfølsomhed overfor Sulfametoxazol med Trimetoprim kan desensibilisering i særlige tilfælde forsøges. Skift til alternativ profylakse behandling med Dapson bør være forsøgt inden desensibilisering overvejes.

Princippet bag desensibilisering er at øge patientens tolerance over for et givet præparat. Indledningsvis er doseringen så lille og fortyndet, at de sædvanlige allergisymptomer oftest ikke udløses. Gradvist øges dosis indtil vanlig dosering er nået.

Tolerancen skal vedligeholdes under fortsat behandling og den udviklede tolerance er ikke varig. Desensibilisering skal gentages, hvis patienten senere skal have samme præparat.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Desensibilisering bør ske så tidligt som muligt efter konstateret overfølsomhed.

Såfremt desensibilisering ikke er gennemført før evt. HSCT, bør dette først ske når det totale antal neutrofile er over 0,5 x109/L i min. 3 dage eller efter dag +30.

Desensibilisering bør ske uden brug af præmedicin, som kan sløre eventuelle tidlige og milde symptomer på overfølsomhed.

Til desensibilisering anvendes standard oral suspension af Sulfametoxazol 40 mg/ml med Trimetoprim 8 mg/ml.

For voksne foregår desensibilisering efter følgende skema:

Dag 1 til 5 skal suspensionen fortyndes således at 1 ml sulfa/trim fortyndes med 9 ml NaCl til en Sulfametoxazol (med Trimetoprim) koncentration på 4 mg/ml.

Brug trevejshane til fortynding (se billede)

Doseringen efter fortynding:

Dag 1: 0,25 ml                             (= 1 mg Sulfametoxazol)

Dag 2:  0,5 ml                               (= 2 mg Sulfametoxazol)

Dag 3: 1 ml                                    (= 4 mg Sulfametoxazol)

Dag 4: 2 ml                                    (= 8 mg Sulfametoxazol)

Dag 5: 4 ml                                    (= 16 mg Sulfametoxazol)

 

Fra dag 6 anvendes den orale suspension i ufortyndet styrke Sulfametoxazol 40 mg/ml med Trimetoprim 8 mg/ml.

Dosering fortsat:

Dag 6: 0,5 ml                                (=20 mg Sulfametoxazol)

Dag 7: 1 ml                                    (= 40 mg Sulfametoxazol)

Dag 8: 2 ml                                    (= 80 mg Sulfametoxazol)

Dag 9: 4 ml.                                  (= 160 mg Sulfametoxazol)

Dag 10: Tag én hel tbl. Sulfametoxazol 400 mg/ml med Trimetoprim 80 mg/ml.

Hvis der ikke forekommer udslæt eller tegn på overfølsomhed, fortsættes en dosering med 1 tbl x 1 dagligt i 30 dage.

 

Observationer:

Patienten skal som udgangspunkt tage de første tre doser af medicinen i ambulatoriet og forblive i afdelingen til observation i 2 timer.

Der måles EWS før indgift samt x 1 i timen de første 2 timer efter.

Patienten kan udvikle udslæt og hudkløe, men oftest vil eventuelle reaktioner være milde og mindre end den initiale overfølsomhed.

Patienten kan oplæres til selv at fortynde Sulfametoxazol med Trimetoprim efter ovenstående retningslinjer og desensibiliseringen kan, når lægen skønner det forsvarligt, forsætte i hjemmet.

Patienten skal da informeres om at kontakte afdelingen ved mindste tegn på overfølsomhed.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelings- og driftsledelser.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Pneumonia / Pneumocystis Jiroveci Prophylaxis for Transplant and B cell and plasma cell targeted CAR T- cell Immunotherapy Patients
  2. PRO medicin: Lægemiddelallergi. Revideret 05.09.2019
  3. UP to Date: Sulfonamide allergy in HIV-uninfected patients. Revideret 03.04.2020​

Tilbage til top

Bilag