CVK - oplæring af patienter i blodprøvetagning og gennemskylning af CVK

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet er at oplære patient (eller pårørende) i selvstændigt at kunne tage blodprøver samt åbne, gennemskylle og lukke CVK med NaCl og heparin.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme.

Tilbage til top

Definitioner

CVK: Centralt venekateter refererer i denne sammenhæng til et tunneleret, perkutant anlagt, intravaskulært kateter med et eller flere lumina, hvor spidsen er beliggende i vena cava inferior/superior. I daglig tale ofte kaldet Hickmann kateter.

PTB: Prøvetagningsblanket.

Patient: I det følgende dækker ordet "patient" også pårørende, hvis det er denne, der skal modtage oplæring.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Hvorfor

Når patienten selv varetager opgaver omkring CVK, opstår der signifikant færre infektioner.

Et klinisk randomiseret studie viste, at incidensen af kateterrelaterede infektioner blev mere end halveret i forhold til kontrolgruppe, hvor sygeplejersker varetog opgaven (1).

Patienten opnår større frihed og uafhængighed af sundhedsprofessionelle. Desuden opnår patienten en højere grad af kontrol og øget livskvalitet (1).

Endelig kan ambulante besøg afkortes, når patienten selv kan varetage blodprøvetagning samt gennemskylning af katetret.

Optimal pleje kan dog ikke altid forebygge infektion. Vær derfor opmærksom på eventuel skyldfølelse hos patienten, hvis der opstår en kateterinfektion.

Hvem

Som udgangspunkt er alle hæmatologiske patienter med et tunneleret CVK kandidater til oplæring.

Der kan dog være patienter, der ikke kan eller ikke ønsker oplæring i CVK-håndtering. Det kan være pga. neuropati-gener i fingre, kraftig rysten på hænder, dårligt fungerende CVK, manglende psykisk overskud til at påtage sig opgaven eller andre faglige grunde.

Hvornår

Der er mange gode grunde til at komme i gang så hurtigt som muligt (1). Oftest kan oplæringen påbegyndes indenfor de første 2-4 uger efter anlæggelsen af det tunnelerede CVK, dog med individuelle variationer.

Aftal med patienten, hvornår han eller hun er klar til oplæring. 

Hvordan: Undervisningens mål og fokusområder

Sygeplejersken skal selv være oplært i proceduren, inden han eller hun varetager oplæring af patient.

Oplæringen rummer dels viden omkring kateter, hud og observationer, og dels konkrete praktiske færdigheder.

Målet med oplæringen er, at patienten selvstændigt kan varetage korrekt blodprøvetagning samt gennemskylning af CVK.

Patienten skal opnå forståelse og færdigheder indenfor nedenstående fokusområder:

###TABEL_1###

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er en forudsætning for patientens forståelse af CVK’et, at patientinformationen: ”Centralt venekateter CVK” er udleveret i forbindelse med selve anlæggelsen af CVK’et.

Oplæringen tager udgangspunkt i patientinformationen: "Håndtering af centralt venekateter og blodprøvetagning".

Patientinformationen udleveres til patienten til gennemlæsning inden oplæringen. Der afsættes ca. 20-30 minutter pr. lektion og oplæringen bør foregå i uforstyrrede omgivelser. For nogle patienter, kan det være en hjælp, at en pårørende overværer oplæringen.

Det er individuelt, hvor mange lektioner, der er behov for inden patienten, opnår et sikkert håndelag. Det anbefales som udgangspunkt ikke at tage mere end en lektion om dagen.

Undervisningen bør planlægges og gennemføres i dagtimerne som et kontinuerligt forløb, for eksempel en lektion pr. dag, mandag til onsdag.

Undervisningen kan varetages af forskellige sygeplejersker til den samme patient, hvorfor det er vigtigt at være tro mod procedurevejledning og patientinformation.

For at undervisningen kan blive vellykket, er det ligeledes vigtigt, at patienten er velbefindende. Patienter med feber, smerter eller andre fysiske problemstillinger kan have svært ved at koncentrere sig om at lære.

Patienten er færdigoplært, når både patient og sygeplejerske vurderer, at patienten kan opfylde de fastsatte mål (se ovenstående skema) selvstændigt.

Patientens forudsætninger for læring

Hav respekt for at mennesker er forskellige og lærer på forskellige måder og i forskellige tempi. Vær nysgerrig på, hvordan patienten oplever oplæringen og hvilke tanker og spørgsmål, der eventuelt dukker op undervejs. Forbered tidligt patienten på, at han eller hun kan blive oplært i selv at tage blodprøver samt åbne og lukke deres centrale venekateter.

Patienten skal være kognitivt og mentalt i stand til at modtage og forstå oplæringen. Det vil derfor være individuelt, hvornår i patientens forløb han eller hun er parat til at modtage oplæringen. Ligeledes er der patienter, hvor det ikke er realistisk, at de vil kunne komme til at varetage opgaven.

Dokumentation

Dokumentation af oplæring sker i SP i et patientplannotat med anvendelse af smartfrasen: ”rhhæmoplæringiselvstændigtatkunnehåndterecvk” (kan fremsøges med  rhhæmop så kommer teksten frem).

Se Vejledning til dokumentation af CVK oplæring i SP (tillæg til VIP CVK - oplæring af patienter i blodprøvetagning og gennemskylning af CVK).pdf

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen og driftsledelser.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Møller T. Individualized supervised patient education: a key role in reinforcement of infection protection and outpatient management of acute leukemia [dissertation]. Kbh: The University Hospitals Centre for Nursing and Care Research UCSF, Department of Haematology, Copenhagen University Hospital Rigshospitalet; 2011. 129 s.
  2. Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre. [internet]. Udgave 2.1. 2016.

Tilbage til top

Bilag