14.0.10 Fanconi Anæmi

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At give overblik over behandlingsregime til patienter der skal allogen knoglemarvstransplanteres for Fanconi Anæmi.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme 4042/4043,

Allogen Knoglemarvstransplantation til patienter med Fanconi Anæmi.

Tilbage til top

Definitioner

KMT: Knoglemarvstransplantation

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Protokol

BU-FLU-CY-ATG Thymo konditionering til Fanconi Anæmi.

Regimet er adapteret efter Meehta et al. (1) efter anbefaling fra Dr. Farid Boulad Memorial Sloan Kettering Cancer Center.

Regimet bruger PBSC oprenset for CD34+ celler og der gives ikke immunsuppression som GVHD profylakse.

 

1.1 Konditionering

Dag -11, -10, -9 og -8: Thymoglobulin 2,5mg/kg (AIBW) x1 daglig.

Dag -7: Infusion Busulfan 1,2mg/kg x1 med PK målinger i henhold til skema

Dag -6: Infusion Busulfan x 1, dosis justeres ud fra PK målinger fra dag -7. Målet er et kumuleret AUC på 15 mg*h/L +/- 2

Dag -5, -4, -3 og -2: Infusion Cyklofosfamid 10mg/kg x1 daglig og Fludarabin 35 mg/m2 x1 daglig

Dag 0: infusion af graft

Dag +7: Intravenøs filgrastim 0,5MIE/kg x1 daglig indtil neutrofile er over 2x10E9/liter.

 

Oversigt over konditionering: Fanconi oversigt over konditionering september 2022, version 2.pdf

 

Skema til Fludarabin og Cyclofosfamid se VIP: 15.0.1 Hydreringsskemaer

Skema Thymoglobulin se VIP: 15.0.2 Andre skemaer

Infusion af Busilvex i forbindelse med måling af plasmakoncentration: Infusion af Busilvex i forbindelse med måling af plasmakoncentration sept 2022, version 2.pdf se også VIP: 15.0.2 Andre skemaer

 

Hvis patienten har haft livstruende reaktioner på thymoglobulin kan dette substitueres med Alemtuzumab/Campath 0,2 mg pr/kg dag -10 og -9, samt 0,1 mg/kg dag -8.

OBS der skal søges tilladelse til anvendelse af Alemtuzumab/Campath – se VIP: bestilling af MabCampath. Der tages kontakt til farmaceut på RH ansvarlig for Afdeling for Blodsygdomme.

Der anvendes skema: Fanconi Campath skema se VIP: 15.0.2 Andre skemaer

 

1.2 PK-måling:

Der tages blodprøver med henblik på måling af busulfan koncentrationen dag -7 til tiden 0, 3, 3:30, 4, 5, 7 og 9 timer efter endt infusion. Blodprøverne centrifugeres og præpareres i henhold til instruks, og analyseres af Bonkolab 5074 om formiddagen dag -6. Mellem kl 12:00 14:00 meddeles afdelingen en anbefalet dag -6 busulfandosis som skal kommunikeres videre til blandingscentralen inden kl. 14:00 med henblik på infusion kl 17:00.

Følgeseddel se VIP: 15.0.2 Andre skemaer

1.3 Graft:

PBSC oprenset for CD34+ stamceller ved hjælp af Clinimacs på klinisk immunologisk, RH.

  • Optimal dosis af CD34+ stamceller er 10x10E6 CD34+ celler/kg recipientvægt.
  • Acceptabel dosis er over 5x10E6 CD34+ celler/kg recipientvægt.
  • Minimumsdosis er 2x10E6 CD34+ celler/kg recipientvægt

Der mistes ca. 20-30% CD34+ celler ved oprensningsproceduren hvorfor der bedes om 12x10E6 CD34+ celler/kg recipientvægt fra donor.

 

Overordnet planlægges høst og oprensning med Klinisk Immunologisk Afdeling RH under hensynstagen af nedenstående ret anbefalinger:

Hvis donor ikke mobiliserer sufficient på 1. høstdag, kan man overveje at supplere G-CSF med Plerixafor til 2. høstdag.

Grundet den relativt store dosis af CD34+ celler der kræves er det ofte nødvendigt at høste donor i 2 dage. Hvis der høstes minimum 10x10E6 CD34+ celler/kg recipientvægt på første høstdag høstes der ikke yderligere. Ved under 10x10E6 CD34+ celler/kg recipientvægt høstes der 2 dage. Høstprodukterne pooles og CD34+ oprenses på en gang.

 

1.4 Høst af donorer

1.4.1 For donorer høstes på RH gælder følgende:

Mobilisering times så høst kan starte på dag -1 med henblik på CD34+ oprensning og infusion dag 0. Hvis der er behov for at donor høstes 2 dage udskydes dag 0 med 1 dag.

 

1.4. 2 For donorer høstet andre steder en RH gælder følgende:

Ankomst af PBSC times til dag -1 hvorefter produktet oprenses og infunderes dag 0. Hvis donor ikke kan høstes sufficient på 1 dag, udskydes dag 0 med 1 dag.

 

2. Ambulant kontrol af Fanconi Anæmi efter allogen KMT

Fanconi anæmi skyldes en defekt DNA-reparationsmekanisme og karakteriseres ved genetisk instabilitet som udover en øget tendens til at udvikle AML/MDS giver anledning til øget hyppighed af andre former for cancer.

For eksempel er hyppigheden af hoved-hals cancer 400-700 gange hyppigere hos Fanconi patienter end i baggrundbefolkningen. Efter HCT er den 20 årige cumulative incidens for sekundær cancer 34% med en risikoøgning på 3 gange ved kronisk GVHD anamnestisk. 2,3   

Med henblik på tidlig opsporing af sekundær cancer skal transplanterede patienter, ud over det vanlige follow-up program, følges med:

  • ØNH vurdering hver 6 måned
  • Koloskopi og gastroskopi årligt
  • Dermatologisk vurdering årligt

Specielt for kvinder:

  • Gynækologisk vurdering årligt
  • Brystcancer screening årligt (fortrinsvis ved Ul og MR for at undgå unødig røntgenbestråling)
  • HPV vaccination (Gardasil 12, 14 og 18 måneder efter HCT)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Mehta PA, Davies SM, Leemhuis T, Myers K, Kernan NA, Prockop SE, et al. Radiation-free, alternative-donor HCT for Fanconi anemia patients: results from a prospective multi-institutional study. Blood. 2017;129(16):2308-15.

2. Dufour C. How I manage patients with Fanconi anaemia. Br J Haematol 2017; 178(1): 32-47. e-pub ahead of print 2017/05/06; doi: 10.1111/bjh.14615

3. Peffault de Latour R, Porcher R, Dalle JH, Aljurf M, Korthof ET, Svahn J et al. Allogeneic hematopoietic stem cell transplantation in Fanconi anemia: the European Group for Blood and Marrow Transplantation experience. Blood 2013; 122(26): 4279-4286. e-pub ahead of print 2013/10/23; doi: 10.1182/blood-2013-01-479733

 

Tilbage til top

Bilag