12.0.3 Rapamune

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

At give en overordnet viden om præpatatets virkning, farmakokinetik og dosering i behandlingen af patienter der gennemgår allogen knoglemarvstransplantation.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme 4042/4043.

Præparatet anvendes som forbyggende eller behandling ved GvHD.

Tilbage til top

Definitioner

GvHD: Graft versus Host Disease

GvL: Graft versus Leukemia

MMF: Mycofenolatmofetil

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Kemisk sammensætning

Macrocyclisk lakton. MW: 914

 

2. Dispensering

Tabletter à 1 mg og 2 mg.

Oral opløsning 1 mg/ml.

Effekten af oral opløsning og tabletter er den samme mg for mg.

 

3. Opbevaring og holdbarhed

Oral opløsning opbevares lysbeskyttet:

Køleskab (2-8 grader Celcius): Holdbar 2 år Stuetemperatur: Holdbar få dage

Tabletter

Opbevares lysbeskyttet ved 20-25 grader Celcius.

 

4. Indikation

Immunsuppression efter allogen KMT.

 

5. Virkningsmekanisme

Hæmmer T-celle aktivering og proliferation som respons på antigen- eller cytokin stimulation (Il-2, Il-4 og Il-15). Hæmmer også antistofproduktion. Virker ikke cytotoxisk eller teratogent men er toksisk for fostre i dyreforsøg. Udskilles formentlig i modermælk.

 

6. Farmakologi

Absorberes hurtigt efter peroral indgift. Systemisk biotilgængelighed ca. 14%. Bindes kraftigt til blod-legemer og plasmaproteiner. Fødeindtagelse samtidig med indtagelse af sirolimus ændrer farmakokinetikken (lavere peak-konc. større AUC). Metaboliseres hepatisk til overvejende inaktive metaboliter, som udskilles i urinen. Sirolimus fjernes formentlig ikke ved dialyse. Halveringstiden i plasma er ca. 80 timer. Ved leverpåvirkning øges halveringstiden med ca. 50%.

 

7. Administration

Oral opløsning: Peroral indgift efter blanding af stamopløsning med vand eller appelsinjuice (60 ml) (ikke grapejuice).

Samtidig indgift af ciclosporin Neoral kapsler og sirolimus øger optagelsen af Sirolimus. Tabl. eller oral opløsning indtages derfor 4 timer efter Cyclosporin. Samtidig fødeindgift ændrer absorptionen. Vi anbefaler at  Sirolimus indtages konsekvent: enten altid sammen med måltider eller 2-4 timer efter måltider.  

Ved peroral indtag må der ikke samtidig indtages Grapefrugt/grapejuice, da det metaboliseres i leveren af samme enzym som Ciclosporin. Ved samtidig indtag hæmmes omsætningen af Ciclosporin dermed.

 

8. Dosis

Doseres én gang dagligt. Initialdosis 2 mg/døgn.

Ved vægt under 40 kg: 1 mg/m2/døgn.

NB: Erfaring savnes vedr. børn under 13 år.

Ved leverpåvirkning anbefales reduktion af dosis til 66% af ovennævnte.

 

Dosis justeres i henhold til blod-koncentrationsbestemmelse, se nedenfor.

 

9. Blodkoncentrationsbestemmelse

Fuldblodkoncentrationsbestemmelse af Sirolimus/Rapamune foretages på Klinisk Biokemisk på Rigshospitalet. Prøven tages optimalet som dalværdi.

Terapeutisk interval 3-12 ng/ml = g/l (Antin et al, 2003). Der stiles mod koncentrationer lavt eller højt i intervallet afh. af bivirkninger og behov for immunosuppression (GVHD/GVL).

 

10. Behandlingsprincip

Gives som led i immunsuppression evt. sammen med Cyclosporin, prednisolon og MMF.

 

11. Bivirkninger

1. Hyperlipæmi, hypercholesterolæmi, kan kræve medikamentel behandling (cardiologisk tilsyn).

2. Mucositis

3. Hypertension

4. Anæmi, leukopeni, trombopeni

5. Hypokaliæmi

6. Diarré

 

12. Interaktion

Cyclosporin-clearance nedsættes efter længerevarende samtidig administration med Rapamycin. Cyclosporindosis skal derfor evt. nedsættes.

Rapamycin-clearance nedsættes ved samtidig Cyclosporinindgift.

Diltiazem: Øger Rapamycin biotilgængelighed

Rifampicin: Øger Rapamycin clearance

Ketokonazol: Øger Rapamycin biotilgængelighed (kontraindiceret)

Følgende stoffer kan øge Rapamycinkoncentrationen:

  • Calciumblokker
  • Fluconazol
  • Itraconazol
  • Erytromycin, Claritromycin
  • Grapefrugt eller grapefrugt-juice hæmmer CYP3A4-medieret metabolisme af Sirolimus.

 

Følgende stoffer kan nedsætte Rapamycinkoncentrationen:

  • Carbamazepin
  • Phenytoin

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Antin,J.H., Kim,H.T., Cutler,C., Ho,V.T., Lee,S.J., Miklos,D.B., Hochberg,E.P., Wu,C.J., Alyea,E.P., & Soiffer,R.J. (2003) Sirolimus, tacrolimus, and low-dose methotrexate for graft-versus-host disease prophylaxis in mismatched related donor or unrelated donor transplantation. Blood, 102, 1601-1605

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

Bilag