10.0.4 Tacrolimus, infusion, pr. os og blodprøvetagning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

At sikre korrekt indgift/indtagelse og blodprøvetagning af Tacrolimus.

At sikre korrekt dosering af Tacrolimus

At undgå  underbehandling/overbehandling af Tacrolimus. Underbehandling øger risikoen for GvH og overbehandling øger risiko for forgiftningssymptomer (f.eks. forstoppelse, diarre, opkastning, hypertension, nyrepåvirkning, søvnløshed, sukkersyge).

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker der tager dispenserer, administrerer og tager blodprøver til analyse for B-Tacrolimus

Tilbage til top

Definitioner

 GvH: Graft versus Host

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Hvem får Tacrolimus

Gives til patienter i forbindelse med allogen knoglemarvstransplantation.

 

2. Hvornår tages blodprøven?

Hos alle indlagte patienter der får Tacrolimus, måles Tacrolimuskoncentration i blodet som udgangspunkt dagligt indtil koncentrationen er i niveau - herefter iht. ordination. Det er vigtigt, at patienter under optrapning af Tacrolimus tager deres medicin. Ved kvalme, opkast og diarre skal overvejes iv infusion. Patienten skal i givet fald indlægges.

Hos ambulante patienter måles der ved opstart Tacrolimuskoncentration dagligt - herefter iht. ordination. Ved fremmøde i ambulatoriet med længere mellemrum måles kocentrationen ved hver ambulantkontrol så længe der gives Tacrolimus.

Koncentrationsbestemmelsen måles som en dalværdi.

Derfor skal prøven tages umiddelbart før opsætning af iv infusion eller peroral indtagelse. Det er af stor betydning for nøjagtigheden af koncentrationsbestemmelsen af B-Tacrolimus, at infusion bliver sat op til tiden, og at der bliver sat skyl efter infusionen op til tiden, således at infusionen er færdig minimum 4 timer før dalværdi tages.

 

3.0 Infusion af Tarolimus

3.1 Hos patienter der får iv Tacrolimus over 20 timer:

  • Infusionssættet fyldes med medicinblandingen fra infusionsposen - primes altså IKKE med isot. NaCl eller glucose alene, da der ellers vil blive infunderet væske og ikke reel medicin i de første timer af infusionen. Blandes op i 250 ml, da hastigheden ellers bliver for lav. Infusionen sættes op kl 06.00.
  • Infusionen skal være afsluttet senest kl. 24.00. Herefter sættes skyl op. Inkl. skyl skal infusionen være afsluttet senest kl.02.00. CVK-ben holdes åbent med væske indtil næste dosis sættes op kl 06.00
  • Blodprøve tages kl. 06.00 umiddelbart før ny infusion sættes op.   
  • Patienten kan kobles fra for kortvarrigt at gå i bad. Herefter skal rest infusionstiden justeres så infusionen er færdig kl 02. Herefter fortsættes med væske der har løbet som skyl frem til kl. 06.00 

 

3.2 Hos patienter der får iv Tacrolimus over 3 timer x 2 i døgnet:

  • Infusionssættet fyldes med medicinblandingen fra infusionsposen - primes altså IKKE med isot. NaCl eller glucose alene, da der ellers vil blive infunderet væske og ikke reel medicin i de første timer af infusionen. Infusion sættes op kl 06.00 og 18.00 og løber over 3 timer. Blodprøve tages kl 06.00 umiddelbart før ny infusion sættes op. 

 

4. Vigtigt af vide om iv Tacrolimus

Da Tacrolimus klæber sig til indersiden af kateteret og frigives når der tages blodprøver, trækkes blodprøver aldrig i det kateterben hvor Tacrolimus har løbet. B-koncentrationen kan da måles falsk forhøjet.

  • I 3-løbet Hickmann kateter eller andre fler løbede katetre, benyttes det BLÅ ben til infusion af Tacrolimus
  • I 2-løbet Hickmann kateter eller andre 2-løbede katetre, herunder Longline benyttes det HVIDE ben  til infusion af Tacrolimus.

Husk at slukke for væske/medicin, der løber i de andre kateterben, mens blodprøven tages.

Hvis et kateterben er benyttet til infusion af Tacrolimus, må det freomover ikke benyttes til blodprøve for B-Tacrolimus, før der er taget en kontrol måling. Der kan i uger til måneder fremkomme falsk forhøjede værdier i det kateterben hvor der er infunderet Tacrolimus. Prøven tages derfor i et andet kateter ben eller perifert.

Før kateterben igen anvendes til B-koncentrationsmåling, skal der tages kontrol prøve pertfert til sammenligning.

 

5. Vigtigt at vide om pr os Tacrolimus

5.1 Hos indlagte patienter som får Tacrolimus pr os.

Prøven tages af personalet eller en bioanalytiker og skal være Klinisk Biokemisk afdeling 3011 i hænde senest kl 10.00.

OBS patienterne må først tage Tacrolimus pr os efter prøven er taget.

 

5.2 Hos ambulante patienter

Prøven tages af personalet eller en bioanalytiker og skal være Klinisk Biokemisk afdeling 3011 senest kl. 10.00. Svar kommer efter ca. to timer.

OBS patienterne må først tage Tacrolimus pr os efter prøven er taget

 

6. Analyseinformation

Tacrolimus analyseres på Afsnit 3011.

Grænseinterval se VIP: 7.0.6 Serum grænseværdier for KMT patienter

Svar på prøven: Blodprøven skal være klinisk biokemisk afdeling 3011 i hænde senest kl. 10.00. Svar kommer efter ca. to timer.

Prøven bestilles i SP

Blodprøven tages i lilla EDTA-glas 2 ml - Se PTB

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag