10.0.1 Forceret diurese hos KMT patienter

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker der skal give forceret diurese til patienter der knoglemarvstransplanteres i Afdeling for Blodsygdomme 4043

Tilbage til top

 

Definitioner

ATG: Anti Thymocyt globulin

KAD: Kateter a demeure

SP: Sundhedsplatformen

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 1. Samling af infusionssæt

 

 

Hvidt CVK ben

Hovedinfusionssættet består af infusioner med ex. elektrolytter, kalium/glucose og natriumbikarbonat 14g/L (1,4%). Løbet fyldes med den væske der er ordineret og på trevejshanen kobles natriumbikarbonat 14g/L (1,4%) (hvor det indgår, i behandlingen) som vist på billedet ovenover.

Ved skift af elektrolytter og kalium/glucose, bruges samme løb. Der spikes om på væskerne. (Der er ikke behov for at skylle imellem væskerne)

 

Rødt CVK ben

Anvendes til blodprøver, Cytostatika samt øvrig medicin fx Mesna og Furix.

Cytostatika infusionen kobles på CVK og når infusionen er indgivet, fjernes begge løb og et nyt NaCL løb kobles til det røde løb. Isotonisk NaCl infusion løber med 10 ml/t sammen med den forcerede diurese på det hvide ben.

 

Blåt CVK ben:

Skal bruges hos patienter som skal have Thymoglobulin/Grafalon infusion. Thymoglonulin/Grafalon kan infunderes samtidigt med Cytostatika.

 

Hver dag er der en pause på en time om formiddagen, hvor patienten skal i bad. Her skiftes alle løbene og nye løb samles og gøres klar, så de kan kobles til patienten igen efter badet.

 

I særlige tilfælde har patienten et to-løbet CVK i den ene side af thorax og et ét-løbet CVK i den anden side.

Det ét løbede kateter anvendes til Thymoglobulin og sidestilles med det blå ben.

 

2. Måling af pH i urin

Anvendes ikke ved Etopofos.

  • Urin pH måles ved hver vandladning. Patienten oplæres i at stixe urinen selv. Vær opmærksom på patienter, som har behov for hjælp til denne opgave.
  • I særlige tilfælde kan patienten bruge kolbe eller bækken. OBS! urin pH ændres, hvis urin henstår for længe.
  • Hvis patienten har KAD, tømmes urinposen hver 3. time, og i den forbindelse måles der pH-værdi.
  • Vær opmærksom på cytostatika udskillelse i urinen. Urinen skal håndteres som risikoaffald.
  • Der måles ikke urin pH, hvis urin og afføring er blandet.

 

3. Infusion af stærk natriumbikarbonat (84g/l = 8,4%)

PH holdes over 7. Hvis pH måles under 7 gives 100 ml natriumbikarbonat 84g/l (8.4 %) i.v over 30 min. Der slukkes for natriumbikarbonat 14g/l (1,4%) på det hvide løb og der opsættes en stærk natriumbikarbonat 84g/l (8.4 %) på trevejshanen på det røde løb. Efter de 30 min infusion, genstarter man natriumbikarbonat 14g/l (1,4%) på det hvide løb.

Hvis pH ikke er over 7 efter 3 timer, gentages natriumbikarbonat 84g/l (8.4 %).

 

4. Måling og registrering af ind- og udgift

  • Al indgivet væske skal registreres under indgift i SP.
  • Patienten skal vejes mindst 4 gang i døgnet, og hyppigere ved væskeophobning.
  • Vægt/furixgrænse ordineres med henblik på at give ekstra vanddrivende ved væskeophobning.
  • Lægen ordinerer Furixgrænsen og sætter den under pn med en kommentar om hvad grænse er.
  • Sygeplejersken laver en opgave, på opgavelisten i SP, at patienten skal vejes i hver vagt og skriver i kommentarfeltet hvad furixgrænsen er.

 

5. Afvigelser i forhold til forceret diurese behandlingsskemaet

Hvis infusionsvæskerne er forsinket i forhold til planen, kan indløbshastigheden evt. øges under hensyntagen til elektrolytforskydninger (specielt Kalium-Glucose infusionen) og væskeophobning. Vær opmærksom på pr. os væske indtag. Hvis patienten får anden iv medicin eller drikker pr os. kan den forcerede diurese evt. afsluttes så tidsplanen på transplantationsplanen kommer til at passe.

 

6. Observation af elektrolytter

S-Kalium, S-Natrium og creatinin skal måles 2 gange i døgnet under forceret diurese.

Hvis S-Kalium er forhøjet kan infusion med kalium/glucose erstattes med isotonisk glucose til normal værdi er nået.

 

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Akkrediteringsstandarder

 

Bilag