Baggrund
Det er ofte en udfordring at smertelindre kroniske smertepatienter postoperativt. Det kan være hensigtsmæssigt at tilbyde epidural til kroniske smertepatienter, der bliver opereret i abdomen, også til indgreb der ikke normalt anlægges epidural til.
Det kan også være en mulighed at supplere 'vanlig' opioid med iv. methadon ved indledning af anæstesien.
Methadon virker på de vanlige opioidreceptorer, men har også effekt på NMDA-receptoren, og på serotonin og noradrenalin receptorer.
Methadon er meget fedt opløseligt, og effekten vil derfor være meget længere end effekten af øvrige opioider. Methadon er potent my-receptor agonist, med den længste halveringstid af de klinisk anvendte opioider. Plasma halveringstid på 15-60 timer, det store interval menes at skyldes genetiske forskelle.
Methadon noget udskilles via nyre, noget nedbrydes og den største del udskilles via galden. Det er ikke nødvendigt at reducere dosis ved nyrepåvirkning.
Halveringstiden ved gentagne doseringer er meget uforudsigelig.
Der er ikke beskrevet arrytmier ved engangsdoseringer.
Der er bestkrevet, at hysterectomi-patienter havde lavere smertescore og mindre behov for opioid i både opv. og i afd. efter methadon peroperativt.
Fremgangsmåde
Skønnes indiceret hos patienter der opfylder alle 3 nedenstående punkter
° Voksne
° Mellemstore og store operationer (typisk laparoscopi eller laparotomi)
° Kroniske smerte-patienter der dagligt, eller næsten dagligt, indtager opioid (især hvis døgndosis er mere en 60 mg oral morfin ækvivalenter). Kan også anvendes til kroniske smertepatienter der ikke indtager opioid, men har daglige smerter (fx. endometriose patienter).
Kan overvejes hos patienter
° hvor neuroaxial blokade er indiceret men ikke mulig (fx pga AK-behandling)
Efter intubation gives 0,2 mg/kg (som ideal kropsvægt (højde i cm minus 100 for mænd/minus 105 for kvinder) metadon iv som engangsdosis. Dosis kan reduceres hos ældre og hos skrøbelige (reduktion med 1/3-1/2 af dosis), ud fra individuelt skøn.
Hvis operationstiden viser sig at være meget kort mindre end en halv time (op til 45 min), vil pt være i risiko for apnoe i den postoperative fase.
Skal have postoperativ observation som alle andre patienter.
En ampul kan holde sig 28 dage efter anbrud.
Bivirkninger
Sammenlignelig med andre opioider.
Kontraindikation
Kendt langt QT-interval (>500 ms)
Anæstesiologisk cheflæge er ansvarlig for implementering og udbredelse af denne vejledning.
Uhrbrand, Friesgaard, Brix, Møller, Nikolajsen. Peroperativ methadon til behandling af postoperative smerter, Ugeskrift for Læger, 2022; 182
Murphy, Szokol, Intraoperative Methadone in Surgical Patients, Anesthesiology, 2019; 131
Instuks i perioperativ engangsdosis af metadon, e-dok.rm.dk