CPAP behandling til voksne patienter i opvågningen 4013

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Optimering af lungefunktionen hos gynækologiske patienter og forebyggelse af Postoperative Pulmonale Komplikationer (PPK).

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til opvågningssygeplejersker og anæstesisygeplejersker ansat i Afdeling for Bedøvelse og Operation 4013.

CPAP betragtes som en delegeret ordination.

Tilbage til top

 


Definitioner

Postoperative pulmonale komplikationer dækker over respiratoriske infektioner, respiratorisk svigt, pleural effusion, atelektase, pneumothorax, bronchospasme, aspirations pneumonitis, pneumoni, ARDS og tracheobronchitis (Miskovic & Lumb).

Ved vedvarende SAT < 93 % opstartes intermitterende CPAP-behandling med Vygon CPAP-system med PEEP på 5 cm H2O.
Følg instruks fra ”Vygon” for anvendelse.

Incidence af PPK afhænger af en række patient faktorer (alder, ASA, almen tilstand (inkl kognitiv funktion)), udover rygning, BMI og anden ko-mordiditet (bl.a. kardiovaskulær, respiratorisk, renal sygdom, og diabetes) og typen af kirurgi, herunder laparotomi, - skopi, og dennes varighed. Endelig kan brug af neuromuskuloblokerende præparater have betydning for udviklingen af PPK.

Incidensen er i litteraturen beskrevet mellem <1% til 23% (Miskovic og Lumb). 

For patienter med øget risiko for hyperkapni, som for eksempel patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og patienter med højt body mass index (BMI) > 40, defineres lav iltmætning anderledes. Disse patienter bør først behandles med ilt, når SpO2 er lavere end 88-92% afhængig af sværhedsgraden af sygdommen (Jf NRK SST). Såfremt patienten ikke retter sig på O2, men fortsat har SAT < 90% med O2, opstartes CPAP-behandling.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Observation

 

Kontraindikationer

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Klinikchefen er ansvarlig for implementering og udbredelse af denne instruks.

Opvågningssygeplejersken overtager plejeansvaret for patienten, når patienten er monitoreret, der er set acceptable værdier, og når der er givet rapport.

Behandling af patienterne i opvågningen foregår overordnet efter uddelegeret ansvar fra afdelingens klinikchef. Den enkelte patient behandles efter ordinationer fra den læge, der har været ansvarlig for anæstesien eller fra anæstesiafdelingens vaghavende speciallæge (5-1346).

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Miskovic A., Lumb A.B. Postoperative pulmonary complications. BJA, Volume 118, Issue 3, March 2017, Pages 317–334,

SST. NKR: Iltbehandling til den akut syge voksne patient. 2019.

Paul P.G. et al. Postoperative Pulmonary Complications Following Laparoscopy. JMIG. 2017;20(7):1096-1103.

Brooks-Bruun J. A. Predictors of Postoperative Pulmonary Complications Following Abdominal Surgery. Chest. 1997; 111(3) s. 564-571.

Arozullah A. M. m. fl. Multifactorial Risk Index for Predicting Postoperative Respiratory Failure in Men After Major Noncardiac Surgery. Annals of Surgery 2000. Vol. 232, No. 2, s. 242-253.

Ferreyra GP, Baussano I, Squadrone V, et al. Continuous positive airway pressure for treatment of respiratory complications after abdominal surgery: A systematic review and meta-analysis. Annals of Surgery 2008; 247: s. 617-626.

Tilbage til top


Bilag

Ingen.

Tilbage til top