Organisatorisk

Multitraumepatienter indlægges i ITA.

I POTA modtages dog patienter med isolerede traumer, - eller begrænsede traumer, der involverer flere organsystemer, efter endt operativ korrektion af traume.

Patienter, der ikke er blevet opereret, men som har behov for udvidet observation på grund af traume, indlægges i ITA.

Alle traumepatienter, der har mere end ét isoleret traume, skal konfereres mellem traumeleder og den ansvarlige POTA-læge inden indlæggelse.

 

Følgende forhold skal være opfyldt, før patienten kan modtages i POTA:

  • Patienten skal så vidt som muligt være færdigudredt for mistænkte læsioner, og resultater skal være journalført (traumeskanning, columnafrakturer m.m.).
  • Eventuelle planer for opfølgende udredning / efterkontrol, samt informationer vedrørende særlige forhold (lejring, mobilisering m.m.) skal være journalført.
  • Der skal foreligge et resumé af patientens tilstand under forløbet, samt en plan for observation og behandling i POTA. Desuden skal der foreligge mål for vitale parametre.
  • Medicinordinationer og smertebehandling skal være indført i SP
  • Patienten skal have tildelt en stamafdeling. Bemærk, at patienter godt kan have ITA 4131 som stamafdeling - og derefter indlægges i POTA som ITA-patient efter sædvanlige retningslinjer
  • Det er 5-8000, der har ansvaret for og retten til tildeling af stamafdeling. Stamafdelingen er forpligtet til at modtage patienten efter endt observation i POTA
Melding af patient

Patienten meldes telefonisk fra operation eller evt. fra ITA direkte til den ansvarshavende POTA-læge og -sygeplejerske.

 

Det er her vigtigt at få oplysning om følgende:

  • patientens navn og CPR-nr
  • traumets umiddelbare omfang
  • den respiratoriske tilstand
  • patientens vægt med henblik på medicinblanding
  • påbegyndt medikamentel behandling, herunder inotropi, antiobiotika og sedering
  • i.v.-adgange
  • eventuelle pårørende - om disse er informerede, samt om de følger patienten
Klargøring af plads
  • EKG
  • a-tryk / non-invasiv blodtryksmåling
  • SAT-måler
  • evt. fugter
  • evt. infusionspumper
Modtagelse af patient

Efter tilkobling til skop og infusioner modtages mundtlig rapport om:

  • patientens nuværende tilstand
  • traumer, iværksat behandling, kirurgi, samt yderligere planlagte tiltag

Columnafrakturer kan kun afkræftes ved neuro- eller ortopædkirurg.

Columna er først frikendt når dette er journalført.

  • check at iv-adgange er velfungerende
  • er patienten kold - se VIP: Hypotermi - Postoperativ opvarmning af patienter - POTA 2042
  • arteriegas tages
  • ankomstprøver; se-myoglobin og se-ethanol (hvis de er relevante)
  • rtg. thorax ved nyanlagt CVK m.m.
  • Glasgow Coma Scale score (se vedhæftede filer med GCS og observationsskema). - Føres på patienter ved mistanke om kranieskader
  • check drænfunktion, herunder sug
  • check forbindinger, evt. forstærkes disse
Respiration og thorax
  • SAT- og pO2-grænser ordineres
  • check at rtg. thorax er set med henblik på placering og status af CVK og pleuradræn
  • har patienten en basisfraktur må der IKKE suges, lægges sonde eller intuberes gennem næsen, da der kan være risiko for forbindelse til cerebrospinalvæsken = infektionsrisiko

GENERELLE OBSERVATIONER

  • er der egale thoraxbevægelser, efterslæb eller paradokse bevægelser?
  • OBS - costafraktur eller pneumothorax

VED THORAXTRAUMER

  • skaf overblik over, om der er frakturer og/eller pneumohæmothorax
  • behandlingen af thoraxfrakturer er oftest konservativ - vær dog opmærksom på disses betydning ved lejring af patienten

VED PLEURADRÆN

  • beliggenhed kontrolleres ved rtg. thorax
  • skal der anvendes sug på pleuradræn skal dette ordineres
  • HUSK: 2 store peaner skal placeres ved sengen. Benyttes kun til afklemning, såfremt dræn skilles fra drænkolben

Se VIP: Pleuradræn, observationer og sygeplejeopgaver

 

OBSERVATIONER OG HANDLINGER I FORHOLD TIL PLEURADRÆN

  • check bevægelse, væske og evt. luftbobler
  • check korrekt indstillet sug
  • fri passage af blod og væske sikres - evt. malkes på drænet
  • mængde og farve af drænvæsken observeres
  • check at systemet er tæt
  • indstikssted tilses
  • er der subcutant emfysem?
  • skal patienten transporteres fjernes forbindelsen til vægsuget
  • hvis drænet "går fra hinanden" skal der tages nyt rtg. thorax
Hæmodynamik

EKG og invasiv blodtryksmonitorering

  • få ordineret BT-grænser
  • ud fra patientens hæmodynamiske tilstand og væskestatus ordineres væskebehandling, blodprodukter og evt. inotropi

GENEREL KLINISK VURDERING AF PATIENTEN

  • BT, puls og respirationsfrekvens
  • hudens farve og temperatur
  • væsketab, f.eks. output i dræn, sonder og katetre
  • gennemsivning af forbindinger
  • timediureser ½-1 ml/kg/time

Vær altid opmærksom på begyndende eller hurtige ændringer i diverse parametre

Ved tegn på ustabilt kredsløb skal patienten revurderes mhp. intraabdominal blødning / hjertetamponade

 

OBS: Spinale læsioner kan også give lave blodtryk

Renalt

GENEREL KLINISK VURDERING OG MONITORERING

  • timediureser måles og grænser ordineres
  • væsketerapi planlægges og revideres løbende
  • urinen observeres for mængde og farve. Ved blodig urin kontaktes ITA-lægen / 5-1012 med henblik på tilsyn og behandling af evt. blære- eller nyreskader
  • væskeregnskab udregnes minimum 4 gange i døgnet

Ved se-myoglobin >1000 stiles mod store forcerede diureser

Neurologi

Første prioritet er afklaring om der er foretaget CT-scanning af cerebrum og rtg. af columna totalis.

 

GENERELLE OBSERVATIONER

Alle traumepatienter, hvor neurotraume ikke kan udelukkes, scores efter GCS (Glasgow Coma Scale).  

Se VIP: Neurologisk observation og monitorering i POTA - POTA 2042

 

Vigtigste observation er bevidsthedsniveau:

  • - GCS-scoring ved ankomst og herefter 1 gang pr. time
  • - pupiller tjekkes for størrelse og reaktionsevne. Vær opmærksom på eventuel påvirkning af pupiller og bevidsthedsniveau ved medikamentel behandling. Opstår der tvivl, kontaktes neurologerne.
  • - patienter med basisfraktur må IKKE suges gennem næsen, da der kan være kommunikation til cerebrospinalvæsken

Vær opmærksom på, at spinale læsioner kan give lave blodtryk og påvirke varmereguleringn (thermogenenesen)

 

ANG. HALSKRAVE

  • check størrelse, korrekt placering (hovedet altid midtstillet)
  • traumehalskrave må kun ligge på patient 1 døgn (rekvirering af andre halskraver fra 8067)
  • før fjernelse af halskrave og vending af patienten SKAL der foreligge skriftlig tilladelse / frikendelse af columna ved speciallæge fra afd. U eller NK
  • vær opmærksom på ordination af elevationsgrad af hovedgærde og én-bloc-vending
Abdomen og ernæring

Der vil oftest være traumescannet i Traume Centeret, men ved mistanke om blødning eller rupturer, skal der foretages ultralydsscanning af abdomen.

GENERELLE OBSERVATIONER

  • hvis der er duodenalsonde, observeres aspirat - farve og mængde
  • abdomen observeres om den er spændt eller der er øget omfang

Proteindrik eller parenteral ernæring lægeordineres. Stamafdeling skal levere færdigblandet parenteral ernæring

Mikrobiologi, blodprøver og transfusion
  • der tages centralvenøs- og arteriegas
  • tjek at type og BAS-test foreligger i journalen
  • blodprøvemonitorering herefter efter ordination
  • den antibiotiske behandling ordineres og startes i Traume Centeret
Frakturer

Ved modtagelsen af patienten er det vigtigt at få overblik over og vide, om der er en samlet vurdering af diverse frakturer:

  • er alt rtg-kontrolleret eller CT-scannet?
  • hvis ikke, skal dette koordineres med de implicerede specialer og vagthavende ITA-læge / 5-1012
  • få klarhed over lejring, mobilisering

BÆKKENFRAKTURER

  • er frakturerne osteosynterede? Hvis ikke, - er de da så stabile, at patienten må vendes frit?
  • ikke osteosynterede bækkenfrakturer kan bløde massivt - OBS - kontrol af Hgb!
  • der kan forekomme rectum-, blære- og uretherlæsioner som følge af en bækkenfraktur

FRAKTURER AF OVER- OG UNDEREKSTREMITETERNE

  • lejring og mobilisation skal ordineres
  • ved gips og bandager skal man sikre sig, at der ikke er tryk på hud og at der er pulsation distalt for gipsen
  • er der temperaturstigning, må man være opmærksom på at fokus måske findes under bandager og gips

GENERELLE OBSERVATIONER

  • er der fejlstilling af ekstremitet, hævelse, misfarvning og smerte?
  • er der kapillærrespons?
  • sensibilitet og hudtemperatur

COMPARTMENTSYNDROM

I forbindelse med traume er der risiko for compartment syndrom. Dette er en tilstand med blødning og ødem under muskelfascien med fare for afklemning af nerver og kar, hvorved der opstår nekrose af musklen.

  • kontrollér at musklen er blød
  • check at der er kapillærrespons
  • check for misfarvning
  • check for smerter

Nyttig blodprøve: s-myoglobin

Smertebehandling

Det optimale for patienter med multible frakturer og læsioner kan være epidural smertebehandling.

  • her observeres indstiksstedet for rødme og korrekt placering af kateteret

Der anlægges ikke epiduralkateter, hvis patienten har columnafrakturer.

Forbindinger, dræn og sårpleje

Dræn observeres for funktion og malkes efter behov.

Forbindinger og drænforbindinger skiftes kun ved gennemsivning eller mistanke om infektion

  • forbindsskift foregår om muligt sterilt
  • observér alle pin-huller
Personlig hygiejne

Øjen- og mundpleje efter afdelingens normale procedurer, fraset forholdsreglerne nævnt under "frakturer".

Personlig hygiejne efter afdelingens vanlige procedurer.

Få afklaret og dokumenteret om patienten skal lejres specielt i forhold til frakturer og externe fiksationer.

Pårørende

Pårørende er ofte meget chokerede over ulykken og den pludselige livstruende tilstand, patienten er i.

Forsøg på, at de så hurtigt som muligt efter ankomst til afdelingen, at de får en kort information om patientens aktuelle tilstand og om, hvad der skal ske lige nu og her.

 

Vær dog opmærksom på, at ikke alle pårørende har brug for meget detaljeret information - specielt ikke initialt i forløbet.

Sørg for at få oplysninger om de pårørendes relation til patienten, navn, telefonnummer, og hvem der skal være kontaktperson.

Diskretion / Politi

Husk reglerne omkring specielt telefoniske oplysninger i forhold til pårørende og politi.

Specielt, hvis ulykken er medieinteressant, kan man risikere at journalister giver sig ud for at være pårørende eller politi. Det kan overvejes om der er behov for at indlægge patienten under diskretion.

Husk at informere de pårørende om konsekvensen af dette.

Se i øvrigt VIP: Politiafhøring, ABD Anæstesi- og Operationsklinikken, POTA 2042, OP 2043 og AN 2044

og den tværgående VIP: Diskretion – patientindlæggelse og registrering