Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

De pankreasresektioner der foretages i afdelingen omfatter Whipple’s operation (ca. 120/år), total pankreatektomi (ca. 30/år) og distal pankreatektomi (ca. 50/år). Der er tale om langvarige operationer med risiko for større blodtab og omfattende væske/elektrolytskift. Ofte er patienterne præget af grundsygdommen og der kan ses træthed, vægttab, øvre gastrointestinal obstruktion, icterus, påvirket cirkulation med lavt blodtryk og elektrolytforstyrrelser (typisk hypokaliæmi).

Den intra- og postoperative periode er oftest præget af vasodilatation og derfor hypotension. Baggrunden herfor er formentlig en kombination af et initialt mesenterielt traktionssyndrom med pludselig vasodilatation og et efterfølgende inflammatorisk respons, som nok forstærkes af epiduralblokaden. Historisk er denne hypotension typisk blevet behandlet med væskeinfusion medførende massive væskeoverskud med potentielle skadelige effekter til følge (ødemer i lunger, tarm og perifert og øget risiko for anastomoseinsufficiens).

Således er anæstesi og postoperativ pleje til pankreasoperationer en udfordring, og der er behov for løbende revurdering af den enkelte patients fysiologi, specielt kredsløbet. Grundlæggende behandles hypotension efter udløsende årsag således at patologisk vasodilatation korrigeres med vasopressor (noradrenalin) og væskeinfusion vejledes af målinger af hjertets slagvolumen som anvist i nedenstående. For at undgå væskeoverskud begrænses infusion af krystalloid (Ringer lactat) til 1 ml/kg/t intraoperativt og på POTA.

Det er vigtigt at understrege, at de enkelte operationer kan skifte karakter intraoperativt efter kirurgisk vurdering, således at en distal pankreatektomi, eksempelvis, kan konverteres til en total pankreatektomi. Det er vigtigt at POTA adviseres i disse tilfælde.

Anæstesi:

Kredsløbsresponset kan groft inddeles i tre forskellige former:

Betydelig hypotension og ansigtsrødme i forbindelse med laparotomi der gradvist stabiliseres spontant (typisk 30 min.)
Vedvarende vasodilatation med højt CO/SvO₂ som også manifesterer sig postoperativt i varierende grad. Karakteristisk er den manglende effekt af væskeindgift
Ikke betydende tegn til patologisk vasodilatation