Neutralplade

 

 

Formål

Placering af neutralpladen ved anvendelse af diatermi


Fremgangsmåde

Ved elektrokirurgi anvendes der højfrekvent vekselstrøm.

Kredsløbet ved elektrokirurgi består af en generator, en aktiv elektrode og en returelektrode.

Elektrokirurgi kan være monopolær (med skærende eller koagulerende effekt) eller bipolær.

Ved monopolær elektrokirurgi sidder den aktive elektrode for enden af instrumentet i operationsområdet, og returelektroden sidder et andet sted på patientens krop (neutralpladen). Neutralpladens funktion er at aflade strømmen fra elektroden.

Ved bipolær elektrokirurgi sidder både den aktive elektrode og returelektroden på instrumentet i operationsområdet. Strømmen løber mellem de to ben/kæber og der behøves ikke neutralplade.

Neutralpladen placeres på:

Neutralpladen skal have kontakt med hud under hele fladen. Den må ikke krølle eller løsne sig pga. f.eks. desinfektionsvæske, der er løbet ind under pladen. Der må ikke klippes i neutralpladen og den må ikke lappe over sig selv. Neutralpladen placeres, når lejringen af patienten er færdig således, at ledningen vender væk fra operationsfeltet og den brede del af pladen vender mod operationsfeltet. Neutralpladen bør sidde på oversiden af patientens arm eller ben. Ikke under, da det giver mulighed for væskenedløb (forbrænding) eller mulighed for trykskader.

Dog placeres neutralpladen på baller/ryg ved operationer på små børn.

 

Må ikke placeres på:

 

Lejring

Patienten lejres på et tørt underlag således, at metal fra lejet, lejringsudstyr og lignende ikke berøres, da det kan lede strømmen og resultere i forbrænding af patienten.

 

Smykker og Piercinger  

Smykker og Piercinger skal fjernes, da de kan lede strømmen og resultere i forbrænding af patienten. Smykker og Piercinger fjernes på sengeafdelingen – ved akutte patienter i samarbejde med kirurgen.

 

Tandbøjle

Dækkes med tandbeskytter af silikone eller gummi

 

Pacemaker eller ICD enhed

El-kirurgi kan interferere med pacemakerens og ICD enhedens funktion. Behandlende læge/anæstesi kan konferere patienten med kardiologisk vagthavende. Anvendelse af diatermi beskadiger ikke selve pacemakeren, men paceelektroder løbende fra pacemakeren til sinusknuden i højre atrie kan føre strømmen og give forbrænding i hjertemuskulaturen. 

Magnet skal altid være på stuen.

Placering af neutralplade ved patient med pacemaker eller ICD-enhed:

Afstanden mellem neutralpladen og pacemakeren skal værre størst mulig, og pacemakeren må ikke være placeret imellem den aktive elektrode (diatermi/monopolær pincet) og neutralpladen. Samtidig skal afstanden mellem monopolære diatermi og neutralpladen skal altid være så kort som mulig.

 

 

Se iøvrigt denne VIP: Pacemaker og ICD - forholdsregler ved operation - AN 2044, OP 2043, POTA 2042

 

RF-behandling:

Der anvendes en speciel neutralplade til RF-behandling. 

RF-pladen placeres på låret, så tæt mod kroppen som muligt og med MEGEN muskel under.

Pladen må benyttes til TO ablationer, herefter benyttes NY på modsatte lår.

Den almindelige neutralplade til diatermi placeres på patientens ene arm.

Anvendes Closter nålen (sjældent ved percutan) skal der være 2 RF-plader på patienten - en på hvert lår

Der må ALDRIG være kontakt mellem to neutralplader. Dokumenter pladeplacering i SP

Har patienten indopereret en nervestimulator, må der kun anvendes bipolar instrumenter.


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=6&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjznZLm9u7dAhXQblAKHYNSBpMQFjAFegQIBRAC&url=http%3A%2F%2Fugeskriftet.dk%2Ffiles%2Fscientific_article_files%2F2017-05%2FV05160333.pdf&usg=AOvVaw1u5F6CcFDgk-0TAOfjtwsc